I de seneste årtier har flere og flere studier vist, at de mikroorganismer, der lever i vores tarme, kan påvirke væv og organer i hele kroppen.
Forstyrrelser i tarmfloraen er knyttet til mange sygdomme som fedme, kræft og hjertesygdomme.
For nylig udkom et studie, der tager skridtet videre. Studiet viser, hvordan forstyrrelser i tarmbakterierne kan påvirke næste generation.
Antibiotika og afføringsmidler
Ayele Argaw-Denboba ved European Molecular Biology Laboratory og hans kolleger har lavet en række eksperimenter med mus.
Forskerne skabte ubalance i tarmfloraen hos hanmus ved at give dem afføringsmidler eller antibiotika, som ikke optages i kroppen.
Disse hanner fik lov til at parre sig med normale hunmus.
Det viste sig, at deres unger fik dårligere helbred end unger af fædre med normal tarmflora. De vejede ikke meget ved fødslen, voksede dårligere og havde større risiko for at dø tidligt.
Forandringer i kønsorganerne
Flere undersøgelser og forsøg viser, at det ikke handler om, at fædrene overfører deres forstyrrede tarmflora til ungerne. Det så derimod ud til, at forandringer i selve sæden lå bag.
Undersøgelser viser, at der var sket forandringer i vævet i handyrenes kønsorganer, og at sæden var anderledes.
Hunmusene, der blev befrugtet af disse hanner, fik forandringer i moderkagen og dårligere fosterudvikling ved nogle af ungerne.
Født normale
En del unger blev født normale, men forskerne fandt også en række forandringer forbundet med nogle af ungernes DNA.
Selve DNA'et blev ikke ændret, men der var ændringer i, hvilke gener der blev tændt og slukket. Det gjaldt især gener, der har med forbrænding i kroppen at gøre.
På den positive side så den negative virkning af tarmforstyrrelser hos hanmusene ikke ud til at være permanent.
Da forskerne holdt op med at give antibiotika eller afføringsmidler, blev tarmfloraen normal igen. Og da disse mus så efterfølgende parrede sig, fik de sunde unger.
Liisa Veerus og Martin Blaser ved Rutgers University var ikke involveret i det nye studie, men kommenterer på resultaterne, der for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
De mener, at studiet bidrager til en ny forståelse af, hvordan tarmfloraen kan være med til at påvirke næste generation.
»Ayele Argaw-Denboba og hans kollegers nøje planlagte forskning viser, hvor lidt vi stadig ved om antibiotikas potentielle effekter og underliggende mekanismer knyttet til vigtige emner, såsom sund befrugtning og afkom,« skriver de.
\ Læs også
Ved ikke, om det gælder for mennesker
Liisa Veerus og Martin Blaser påpeger ikke desto mindre, at der stadig er brug for meget forskning.
Det nye studie giver for eksempel ikke svar på, hvordan tarmfloraen kunne forårsage ændringer i musenes sæd, skriver de.
Og så er der jo lige det her med mus og mennesker.
»Vi mangler stadig at afdække om disse fund hos mus, også er relevante for mennesker,« skriver de.
Det kan være et interessant spørgsmål for fremtidige studier.
Findes effekten også hos os mennesker, kan det for eksempel være interessant at finde ud af, hvor lang tid det tager for tarmfloraen at stabilisere sig efter en antibiotikakur, skriver Liisa Veerus og Martin Blaser.
»Sådan information kan være nyttig til at give råd om det optimale tidspunkt for befrugtning for at undgå konsekvenser for afkommet.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
