100-årige lever muligvis længe takket være virusser i tarmen

Du har sikkert hørt om mikrobiomet, også kaldet tarmens bakterieflora.

Tarmbakterier har længe været et af tidens hotteste forskningsområder i forsøget på at finde forklaringer på alt fra overvægt til depression.

Men nu skal du også til at bide mærke i et andet - lignende - begreb: Virom.

Virom er betegnelsen for tarmens indhold af virusser. Nu ser det nemlig ud til, at de spiller en betydelig rolle, hvis du satser på at blive 100 år.

Et nyt studie, lavet af blandt andre danske forskere, viser ved hjælp af en ny metode, at mennesker, der er over 100 år gamle, har særligt mange forskellige bakterier, men også virusser i deres tarme.

»I 99 procent af alle tarmflorastudier har man kun set på bakterier, ikke virus. Vi er gået i dybden med netop virus og finder frem til, at de supergamle mennesker har en meget divers tarmflora, både når det
gælder bakterier og virus,« lyder det fra lektor og gruppeleder Simon Rasmussen. Han er medforfatter til studiet og forsker ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Forskerne har gjort opdagelsen ved at opfinde et computerprogram, der kan undersøge kæmpe datamængder, som er nødvendige for at identificere virusserne, også kaldet bakteriofagerne.

Studiet får stor ros af en dansk professor, som ikke har haft noget med arbejdet at gøre.

»Det er et rigtig godt og veludført studie, som forholder sig til det nye hotte topic, når vi taler tarmen, nemlig bakterievirus, som ellers er virkelig svære at arbejde med,« lyder det fra Tine Rask Licht, viceinstitutdirektør, professor og forskningsgruppeleder for Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed ved DTU Fødevareinstituttet.

Holder styr på bakterier

Tarmfloraen er et hot topic, fordi bakterierne i tarmen i stigende grad kædes sammen med vores sundhed og sygdom. Man har fundet ud af, at bakterierne i vores tarm beskytter os mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer og er vigtige for vores immunsystem.

Man har også fundet ud af, at ubalancer i tarmens bakteriesammensætning følges ad med en række sygdomme og tilstande som overvægt, diabetes, demens og endda også psykiske sygdomme.
Og omvendt: At en rig og forskelligartet sammensætning af bakterier i tarmen tit hænger sammen med et godt helbred.

Men bakterier er altså ikke hele forklaringen. I den senere tid er man også begyndt at interessere sig for virusser i tarmen. Bakteriofager hedder de, og det har vist sig, at vi har mindst lige så mange bakteriofager – virusser – i vores tarme, som vi har bakterier.

Det er sådan, at virusser angriber bakterier i tarmen og enten slår bakterien ihjel eller kopierer sig selv så meget inde i bakteriecellen, at cellen ender med at eksplodere. Derved opstår mange nye virusbakterier, som igen kan inficere nye bakterier. Eller også sætter virus sit eget DNA ind på bakteriens kromosom og bliver på den måde kopieret, hver gang bakterien deler sig i to nye celler.

På den måde er vores tarms virom altså med til at bestemme sammensætningen af tarmens mikrobiom; bakteriefloraen. Og omvendt.

»De her virusser er supervigtige, for de er med til at holde styr på, hvilke bakterier der er i tarmen. De er simpelthen med til at bestemme det,« forklarer Simon Rasmussen, forsker på projektet.

Dobbelt så aktive

At virus på samme måde som bakterier har betydning for vores sundhed, har studier allerede kastet lys over.

For eksempel har forskning vist, at virus kan bruges til at dræbe en bakterie, der spiller en stor rolle i udvikling af en bestemt leversygdom. Virus i tarmen er altså med til at forhindre eller forsinke sygdommen i at udvikle sig.

Men virus kan måske også være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker bliver meget gamle. For det nye studie har fundet ud af, at de supergamle i gennemsnit har omkring 270 forskellige virusarter i tarmene, mens yngre gamle kun har cirka 200 og unge mennesker kun omkring 180.

Forskerne fandt også ud af, at hos de 100-årige er virusserne og bakterierne omtrent dobbelt så aktive som hos unge mennesker.

»Så ikke alene har de meget gamle mennesker flere virusser i tarmen, de er også mere aktive,« siger Simon Rasmussen.

Begge dele er en fordel for helbredet, blandt andet fordi gavnlige bakterier og virusser beskytter mod sygdomme, og dermed kan virus og bakterier være en mulig forklaring på, hvorfor nogle gamle kan holde sig sunde længe nok til at blive meget gamle.

Overføre virus

Om det er tarmens virussammensætning, der er årsagen til det meget lange liv, kan forskerne dog ikke sige ud fra det nye studie, som er udgivet i Nature Microbiology.

Forskerne kan blot se et sammenfald mellem mange forskelligartede virusser i tarmen og det at blive 100 år. Det er ikke det samme som en årsagssammenhæng.

Forsker på studiet Simon Rasmussen erkender, at det for eksempel også kan være det lange liv, der gør, at virussammensætningen bliver så forskelligartet i de meget gamle.

»Om det er hønen eller ægget, ved vi ikke,« konstaterer han – men han tør godt lufte den tanke, at hvis det er den diverse virussammensætning, der giver det lange liv, så rejser det mulighed for, at man i fremtiden kan overføre særlige sunde virusser til mennesker – for eksempel gennem transplantation af afføring.

Det kan give sunde virusser til mennesker uden sunde virusser i tarmen og på den måde øge deres chancer for at få et meget langt liv.

»Vores gener kan vi jo ikke ændre. Men vi kan ændre vores tarmflora. Det er det, der gør det så interessant,« påpeger forskeren bag studiet.

Forsker: Filmen knækker ofte i tarmstudier - men ikke i dette

Professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet er enig i, at det netop er de perspektiver, der gør forskning i tarmens virom og mikrobiom vigtig.

Hun siger dog også, at det netop er spekulationer omkring årsag og virkning, der »tit får filmen til at knække i tarmforskning.«

Den fejl begår det aktuelle studie ikke, understreger hun.

»Men man skal generelt passe på med at sige, at vores mikrobiom er årsag til alt muligt, der sker i vores krop. For vi ved ikke, om det måske er omvendt. Måske har det en effekt på mikrobiomet, når kroppen bliver så gammel,« påpeger hun og henviser til det aktuelle studie som eksempel.

Når det forbehold er taget, så medgiver hun gerne, at det giver god mening, at en høj diversitet i tarmene er med til at holde mennesker sunde og dermed også gamle.

Hun minder om, at hvis vi spiser flere grøntsager og mere varieret, opnår vi en højere diversitet af bakterier og virus i tarmene. En grøn og varieret kost højner vores chancer for at holde os sunde og raske, uanset om tarmbakterier og -virusser er en del af forklaringen på det.

»Men hvis vi bedre forstår mikrobiomets betydning for sundheden, kan vi måske finde på nye måder at forebygge sygdomme,« siger Tine Rask Licht.

Simon Rasmussen, der er en af bioinformatikerne bag det nye studie, håber at blive klogere ved at bruge forskergruppens nye program på studier, der allerede er udført med tidligere metoder.

Lige nu sidder han og hans kolleger for eksempel og downloader 30.000 prøver, som de kan lave virus-analyser på.

»Nu kan vi undersøge virus i alle mulige forskellige mikrobiomstudier, der allerede er lavet, men hvor man ikke hidtil har kigget på virus,« siger han.