»Tankelæsning«: Forskere genskaber Pink Floyd-nummer ud fra hjerneaktivitet

Forestil dig, du sætter din yndlingssang på anlægget. Du læner hovedet tilbage og lukker øjnene.

Mens musikken spiller, arbejder din hjerne på højtryk, så du kan forstå og nyde de forskellige komponenter i sangen.

Forestil dig så, at din hjerne bliver skannet og optaget, mens du hører sangen.

Når sangen slutter, vil man ud fra hjerneskanningen kunne se, hvilken sang du har hørt - og endda ud fra hjerneskanningen afspille sangen igen som hjerneaktivitet.

Netop det har et amerikansk forskerhold gjort i et nyt studie, som er publiceret i Plos Biology.

Ikke perfekt kopi, men ret vildt

Peter Vuust, der er leder for Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet, har læst studiet, og han er begejstret for resultatet:

»Ud fra hjerneaktivitet kan de genskabe sange, men det vil sandsynligvis ikke være en perfekt kopi,« siger Peter Vuust til Videnskab.dk.

For den danske professor og hjerneforsker er genafspilningen heller ikke det mest imponerende ved studiet.

Han er mere imponeret over, at forskerne formår at aflæse patienternes hjerneaktivitet så klart.

»Her vil de på samme måde kunne aflæse ord eller sætninger. Det er jo ret vildt. Forestil dig, du sidder og tænker på noget, du hører nogle sætninger, og så kan de bagefter afkode, hvad du har hørt,« siger Peter Vuust.

Her kan du høre Pink Floyd-sangen 'Another Brick in the Wall, Part 1' genskabt ud fra hjerneaktivitet i forsøget:

https://www.youtube.com/watch?v=WKEkJAKlRM0

AI-model genskaber sangen

Forskerne bag studiet har gennem elektroder placeret inde i hjernen på 29 patienter kunnet aflæse deres hjerneaktivitet, mens de lyttede til Pink Floyd-sangen »Another Brick in the Wall (Part 1)«.

Ved at bruge kunstig intelligens har de lavet en model for, hvordan hjernen reagerer på sangen ud fra deres målinger. Med modellen kan forskerne se, hvad der sker i hjernen, når et bestemt tekststykke eller et guitarriff fra sangen opleves i hjernen.

Men den unikke viden kan forskerne gøre to ting:

• Genafspille sangen som hjerneaktivitet. Det vil sige, at de kan afspille sangen blot som hjerneaktivitet, så hjernen har en oplevelse af at høre sangen, men uden en højttaler spiller sangen.
• Genkende sangen eller sangbidder i hjernen. Det betyder, at hvis patienten tænker på for eksempel et tekststykke i sangen eller et guitarriff, vil forskerne formentlig kunne genkende den aktivitet i hjernen. Forskerne vil kunne sige, at det er de her ord eller det her riff, patienterne tænker på.

»Det er en form for tankelæsning, fordi de får indsigt i, hvad der er i deres tanker og aflæser det,« siger Peter Vuust.

Elektroder på hjernen

Undersøgelsen blev til ved at udnytte de forundersøgelser, man foretager på patienter, der skal opereres for epilepsi. 29 patienter med epilepsi var derfor forsøgspersoner i hjerneundersøgelsen.

Under normale omstændigheder vil forskerne ikke kunne indsætte elektroder ind i hjernen, som det er sket her.

For Peter Vuust er det først og fremmest en kæmpe fordel for forskerne, at de har haft adgang til en metode, som måler hjerneaktiviteten direkte. Men der er også begrænsninger ved ikke selv at få lov til at bestemme, hvor elektroderne skal placeres.

»De har ikke elektroder placeret overalt i hjernen. Hvis vi for eksempel laver en MR-skanning, får vi et helhedsbillede af hjernen. Her er det jo nogle bestemte steder i hjernen, man har indsat elektroder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde patienternes unormale hjerneaktivitet,« siger Peter Vuust.

Kommunikerer med tankens kraft

Forskerne bag studiet peger selv på, at forskningen vil få betydning for udviklingen af såkaldte brain-machine-interfaces (BMI).

BMI er en teknologi, hvor hjernen kommunikerer direkte med en computer, blot ved brug af tanker.

Peter Vuust kan også godt se, hvordan studiet kan fremme den udvikling:

»Hvis du ud fra hjerneaktivitet kan aflæse noget, så er skridtet ikke så langt fra at sige, at vi kan sende noget den anden vej,« siger Peter Vuust.

Med at sende noget den anden vej mener han at sende tanker af sted fra hjernen over i en computer. Og fra den computer kunne tanken sendes videre til en anden hjerne.

»Du kunne i princippet forbinde to hjerner, og så kunne de kommunikere gennem tankeoverførsel,« siger Peter Vuust.

På den måde kunne to mennesker kommunikere med hinanden blot ved at tænke. Teknologien kunne for eksempel hjælpe mennesker, som af forskellige årsager ikke kan tale.

Udsigten til at kunne kommunikere med tankens kraft er dog fortsat lang. Men Peter Vuust helt enig i, at studiet her er et skridt i den retning.