Forskere vil forebygge depression ved at spotte unge med negative tanker om sig selv og fremtiden
Negative tanker kan være en forløber for depression. Nyoversat test skal hjælpe forskere med at spotte unge i risikozonen.
depression unge kvinder gymnasier atq test

ATQ-testen, der kan bruges til at identificere negative automatiske tanker, er blevet oversat til dansk. Den kan bruges til at identificere folk i risiko for depression. (Foto: Shutterstock)

ATQ-testen, der kan bruges til at identificere negative automatiske tanker, er blevet oversat til dansk. Den kan bruges til at identificere folk i risiko for depression. (Foto: Shutterstock)

Depression er den største årsag til lidelse og begrænset livsudfoldelse i verden. Hyppigheden af depression i Danmark er øget de seneste årtier – især de lettere og moderate depressioner. 

Man vurderer, at 15-25 procent af alle kvinder og 7-12 procent af alle mænd får en depression i løbet af livet. 

Tal for børn og unge viser, at ud af 1.000 har seks angst eller depression. Før teenagealderen er der ingen forskel blandt køn, mens piger er mere udsatte i og efter teenagealderen.

Typiske symptomer er nedtrykthed, øget irritabilitet, nedsat energi, øget træthed samt nedsat lyst eller interesse for ting, som barnet tidligere har kunnet lide. 

Desuden kan barnet have nedsat selvtillid, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død, svært ved at koncentrere sig, kropslig uro eller passivitet, søvnproblemer eller ændret appetit. 

Hvis vi kan finde de sårbare sjæle, inden de bliver for syge, er der gode chancer for helbredelse. Udvikler man først en depression, daler livskvaliteten drastisk, og der er markant øget risiko for tilbagefald senere i livet.

På Syddansk Universitet har vi derfor sat os for at finde ud af, om en kendt test, der bruges flere steder i udlandet, kan hjælpe danske børn og unge med negative tanker. 

Men først lidt baggrund.

Tidlig opsporing kan forebygge svære forløb

Psykiske lidelser opstår for 50-75 procent af tilfældene, inden man fylder 25. Bliver man ramt af en alvorlig depression, sker det typisk i 20'erne- eller 30'erne, og her har kvinder dobbelt så høj risiko som mænd.

Det er vigtigt, at vi kan identificere de tidlige tegn på mistrivsel og lidelse, da det medvirker til at forebygge langvarige og alvorlige forløb. 

Studier har vist, at den vigtigste faktor for at øge helbredelsesprognosen er tidlig intervention.

LÆS OGSÅ: Styrketræning hjælper på depression

Negative automatiske tanker som forløber til depression

Automatiske tanker har vi alle, og hos nogle har de en udpræget negativ vinkling, mens de hos andre har en positiv eller neutral karakter.

Negative tanker påvirker den måde, vi opfatter vores omgivelser og fører til en negativ evaluering af andre og fremtiden, men allermest af os selv.

Negative automatiske tanker kan være forløbere for en depression og ses betydeligt oftere hos personer med depression end hos personer, der ikke er deprimerede. 

Mens automatiske negative tanker ikke i sig selv er sygelige, er depressionssymptomer tegn på psykisk lidelse.

Kan vi måle et negativt tankesæt?

Ved at måle automatiske negative tanker hos børn og unge, kan vi få vigtige informationer om den unges mentale trivsel. Vi får mulighed for at udpege dem, der er i risiko for at udvikle depression og dermed sætte tidligt ind.

I 1980 udviklede forskere en engelsksproget test med 30 udsagn, som viste sig at være brugbare til at identificere automatiske negative tanker. Eksempler på denne type udsagn er: 'Jeg er ikke noget værd', 'Der er ingen, der forstår mig', og 'Jeg føler, at hele verden er imod mig'.

Når man tager testen, skal man både angive, hvor ofte man har den slags tanker, samt i hvor høj grad man tror på tanken. Testens engelske titel er 'Automatic Thoughts Questionnaire' (ATQ).

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Lavere risiko for depression blandt teater- og biografbesøgende

Testen findes nu på dansk

Testen findes på mange på forskellige sprog (for eksempel norsk, iransk, tyrkisk), men der manglede en dansk version. 

Om ATQ-testen

Spørgeskemaet (ATQ) er udviklet til forskning og til at måde effekt af behandling. Den kan også bruges som afsæt for en snak om negative tanker.

Testen kan ikke bruges som en depressionstest, hvor du får svar på, om du er i farezonen (en egentlig depressionstest finder du her).

Hvis du bruger ATQ, gælder det, at jo højere samlet score, jo mere forpint er du af negative tanker.

Hvis du oplever, at de negative tanker giver problemer i hverdagen, anbefales det, at du tager kontakt til din egen læge. Negative tanker kan være forløber for depression.

Derfor satte vi, en forskergruppe fra Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark, os for at oversætte testen og afprøve dens anvendelighed i en dansksproget ungdomsgruppe.

ATQ-testen bruges typisk til at undersøge og beskrive grupper af personer med automatiske negative tanker. Men da de tanker kan være en forløber for depression, kan den også bruges til at indikere, om en person har et tankesæt, som potentielt kan føre til en depression. 

Endelig bruges testen til at undersøge effekten af psykologisk behandling, hvor man sammenligner ATQ-score før og efter behandling. 

Du kan se den danske version af testen nederst på denne side og den originale engelsk test her

Fungerer testen godt nok på dansk?

I det danske studie inviterede vi 10 fynske gymnasier, hvoraf 4 gerne ville deltage. Spørgeskemaet kunne tilgås online, og 355 elever besvarede det. Hovedparten af deltagerne var piger (81,4 procent), og gennemsnitsalderen var 17,6 år. 

Studiets deltagergruppe er således ikke repræsentativ for danske unge generelt, idet testdeltagerne muligvis er personer, der har en særlig interesse i emnet.

Studiet viste, at ATQ-testen fungerede godt på den danske målgruppe. Det vil sige, at alle 30 udsagn i testen er brugbare i en dansk måling af automatiske negative tanker. 

Samtidig viste studiet, at hvis man både har hyppige negative tanker og samtidig tror, at de er sande, øger det sandsynligheden for også at score højt på en depressionstest.

Testens 30 udsagn gør, at den kan være omstændelig at udfylde og opgøre. Et studie fra Colombia undersøgte, om testen var lige så brugbar med blot otte udsagn, og det så resultaterne ud til at antyde. 

Det kunne derfor være relevant i en fremtidig dansk undersøgelse at afprøve, om man kan nøjes med de otte udsagn og stadig have lige så høj præcision i identifikationen af negative automatiske tanker.

Negative tanker hos deltagerne 

De danske unge, der deltog i studiet, havde en gennemsnitsscore i ATQ på 66, hvilket er højt i sammenligning med norske universitetsstuderende, der scorede 44 i gennemsnit og norske værnepligtige, som scorede ca. 50. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Faktisk er det kun undersøgelser på psykiatriske patienter, der finder så høje ATQ-scores, som vi gjorde i det danske studie. 

Således fandt et tyrkisk studie på voksne patienter en gennemsnitsscore på 61, og et amerikansk studie fandt, at børn (6-13 år) med psykisk sygdom scorede 68,5.

De høje tal kan skyldes, at deltagerne i forvejen led af negative tanker og depressive tendenser og derfor havde en særlig interesse i at udfylde spørgeskemaet, imens de mere ubekymrede unge ikke fandt undersøgelsen interessant.

Resultaterne skal derfor tolkes med varsomhed og afspejler sandsynligvis ikke en typisk årgang 17-årige. 

Fremtidige undersøgelser kan bruge ATQ til at afdække, hvor udbredte automatiske negative tanker generelt er hos danske unge.

Hvis et negativt tankesæt bliver for fasttømret i en tidlig alder, kan det nemlig være vanskeligt at ændre og dermed øge risikoen for depression.

LÆS OGSÅ: Mors depression påvirker barnets sundhed i mange år

LÆS OGSÅ: Vi er ikke skabt til at være lykkelige

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.