Depression er én af de mest almindelige sygdomme i Norge. Hver femte person over 65 år vil opleve depression midst én gang i løbet af livet.
I et nyt studie publiceret i British Journal of Psychiatry har forskerne observeret, at kulturelle tilbud som biograf-, teater- og museumsbesøg kan afværge udviklingen af depression senere i livet.
Forskerne ved University College London fandt en korrelation mellem, hvor ofte en person benytter sig af kulturelle tilbud og risikoen for at udvikle depression, efter at man fylder 50 år.
Det engelske studie, ELSA, har i 15 år indhentet informationer som helbred, velvære samt økonomiske og sociale forhold blandt englændere over 50 år.
Ligesom fysisk aktivitet og sund mad
I det nye studie analyserede forskerne oplysninger om mere end 2.000 deltagere.
Resultaterne viser, at:
- Forsøgsdeltagerne, som gik i biografen, til forestillinger eller udstillinger et par gange hvert halve år, havde 32 procent mindre risiko for at udvikle depression.
- Forsøgsdeltagerne, som gik i biografen, til forestillinger eller udstillinger hver måned, havde mere end 48 procent mindre risiko for at udvikle depression.
Forskerne kan ikke påvise, at det er de kulturelle aktiviteter, som gør, at deltagerne havde lavere risiko for depression; altså at det ene førte til det andet.
LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?
Hvis de skulle have kunnet afgøre, om der er en direkte årsagssammenhæng, skulle forskerne sende én gruppe deprimerede personer til kulturelle aktiviteter, men ikke en anden kontrolgruppe og så efterfølgende måle forskelle.
Forskerne mener, at det er glædeligt, at folk finder glæde ved at engagere sig i det kulturelle liv, og at flere bør være opmærksomme på de fordele, deltagelsen leverer.
De fleste af os ved godt, at fysisk aktivitet og sund kost er godt for os.
»Der er derimod kun meget lidt viden om, at kulturelle aktiviteter har lignede effekt,« siger Daisy Fancourt, hovedforskeren bag studiet, i en pressemeddelse.
Positivt overraskede
Forskerne analyserede svar, som var indsamlet fra ELS-spørgeundersøgelserne, samt de interviews, der var lavet med deltagere i løbet af ti år.
De kortlagde, hvor ofte deltagerne tog i teateret, til koncerter, kunstgallerier, biografen, udstillinger og museer.
Forskerne tror, at et samspil mellem mennesker, kreativitet, mental stimulering og let fysisk aktivitet i forbindelse med de kulturelle tilbud leverer de gode resultater.
Forskningen pegede på den samme positive sammenhæng uanset deltagernes køn, helbred, formue, uddannelse, og om deltagerne ofte var i kontakt med venner og famile.
»Vi var meget positivt overraskede over resultaterne; blandt andet fordi der ikke var en forskel i resultaterne mellem de velhavende og de mindre velhavende deltagere eller mellem deltagerne med forskellige uddannelsesniveauer. Den eneste forskel var, hvor ofte de benyttede sig af kulturtilbuddene,« fortæller Daisy Fancourt.
De mulige helbredsmæssige fordele er afhængige af en vis regelmæssighed, hvis de skal have en varig effekt, mener forskerne.
Forskerne sammenligner det med træning. Man kommer jo ikke i god form ved at løbe en enkelt tur. Der skal flere løbeture til over længere tid. Det samme gælder for vores mentale helbred, skriver de.
En følelse af fællesskab
»Fordelen ved de kulturelle aktiviteter er, at man ikke nødvendigvis behøver at være social for at deltage. Det går fint an, hvis man tager afsted alene, men det er en bonus, hvis man kan dele oplevelsen med andre,« siger forsker Ida Marie Henriksen ved NTNU til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Hvis der virkelig er en årsagssammenhæng mellem kulturelle oplevelser og mindre depression, kan det ifølge Ida Marie Henriksen skyldes, at det er godt for mennesker at bevæge sig i folkemængder og have andre omkring sig. Det gælder, selvom vi ikke har direkte interaktion med de andre, siger hun.
»Når man oplever noget, har alle deltagerne rettet deres opmærksomhed på et eller andet. Denne delte interesse leverer en følelse af fællesskab. De fleste mennesker kan godt lide følelsen af at tilhøre noget, som er større end dem selv og at have en plads i verden,« fortæller Ida Marie Henriksen.
Grunden, til at vi tager afsted for at få en kulturel oplevelse, er ikke afgørende, så længe vi gør det.
»Om motivationen bag er at gøre noget, der er godt for helbredet eller at more sig, spiller egentlig ikke en rolle, så længe vi kommer ud og deltager i det kulturelle fællesskab,« siger Ida Marie Henriksen.
Kulturelle oplevelser på recept
Ida Marie Henriksen mener, at kultur er vigtig for mennesker, men hun påpeger samtidig, at vi også skal føle os godt tilpas ved at deltage i denne form for fællesskab.
Hvis vi har det godt med det, er det også lettere at deltage.
»Derfor er det vigtigt, at alle børn har adgang til kulturelle aktiviteter og gerne via skolen. Det vil børnene kunne høste frugterne af, når de bliver ældre,« siger Henriksen.
Henriksen synes, at vi skal gå i biografen, i teateret og lignende med en god samvittighed.
»Måske kan man lege med tanken om kulturelle oplevelser på recept,« siger den norske forsker. En tanke, der faktisk er blevet til virkelighed i Danmark igennem et satspuljeprojekt kaldet 'Kultur på recept', der løber frem til 1. oktober 2019.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
LÆS OGSÅ: Forsker: Adfærdsstudier overser 85 procent af verdens befolkning
LÆS OGSÅ: Kulturens påvirkning af vores sind ryster psykologien i sin grundvold
