En surrogatmor, også kaldet en rugemor, er en kvinde, der bærer og føder et barn for en anden.
Efter at surrogatmoren har født, bliver barnet overdraget til dem, der skal være barnets juridiske og sociale forældre.
I Danmark er graviditet ved hjælp af en rugemor lovligt i et begrænset omfang (se faktaboks), men par, der ønsker børn ved hjælp af en surrogatmor, må oftest til udlandet.
\ Lovgivningen omkring rugemødre i Danmark
Surrogatmoderskaber findes i mange former, men typisk kan de inddeles i to grupper:
- Traditionelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen selv er genetisk mor til barnet, enten ved naturmetoden eller ved at hun insemineres med den planlagte fars sæd (eller sæddonor)
- Gestationelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke selv leverer ægget, som enten stammer fra den planlagte mor eller fra en ægdonor.
Man skelner derudover mellem altruistisk surrogatmoderskab, hvor man gør det gratis, og kommercielt surrogatmoderskab, hvor man får penge for det.
Traditionelt altruistisk surrogati er lovligt i Danmark, men sundhedspersonale må ikke hjælpe til med befrugtningen. Dermed vil man være nødsaget til at benytte en udenlandsk klinik, f.eks. i USA, og tage den danske rugemor med dertil, hvis man ønsker at benytte både sæd og æg fra de tiltænkte forældre.
Nye politisk aftale skal sikre regler for forældre, der får børn ved hjælp af en rugemor
Når barnet er født, og forældrene skal have barnet med hjem til Danmark, har der hidtil været juridisk forskel på de to forældres rettigheder:
Kun barnets biologiske far blev automatisk forælder på papiret, mens farens partner har skullet søge om stedbarnsadoption for at blive forælder til barnet, og det kunne tage fire til seks måneder for myndighederne at behandle adoptionssagen, hvorfor barnet i mellemtiden befandt sig i et juridisk tomrum i forhold til den ikke-retlige forælder.
Men i februar 2024 blev der indgået en politisk aftale om, at forældrene kan indgive ansøgning om forældreskab, mens de er i udlandet. Ordningen træder i kraft 1. januar 2025.
Kilde: Etisk Råd, Ugeskriftet.dk og tv2.dk
Op mod 100 børn hvert år til Danmark ved hjælp af kommercielle rugemoraftaler i udlandet, skriver TV 2.
Nu viser et nyt studie, at surrogati er forbundet med en lidt højere risiko for alvorlige komplikationer, både i løbet af og efter graviditeten sammenlignet med graviditeter ved naturlig undfangelse og IVF ('in vitro fertilisering' - det betyder, at æggene bliver befrugtet i et reagensglas).
Studiet blev for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine.
Surrogati kobles til større risiko for infektion og for tidlig fødsel
De komplikationer, som studiet har identificeret, er blandt andet svangerskabsforgiftning, infektioner, blodpropper, forhøjet blodtryk og blødninger efter fødslen.
Forskerne fandt også en sammenhæng mellem surrogati og for tidlig fødsel.
Gynækolog Hans Ivar Hanevik fortæller, at der kun er forsket lidt i, hvordan det går med mor og barn i en surrogati-graviditet.
»Derfor er dette studie så vigtigt,« siger Hans Ivar Hanevik, der er forsker ved Center for Fertilitet og Sundhed ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.
De canadiske forskere har set på alle kvinder, der fødte i Ontario i Canada mellem 2012 og 2021. Det er næsten 900.000 kvinder, hvoraf:
- 850.000 blev gravide uden hjælp
- 16.000 gennem IVF
- 800 ved surrogati
Forskerne brugte spørgeskemaer, interviews og kliniske undersøgelser.
Da de sammenlignede de tre grupper, fandt de, at der var forskel på risikoen for komplikationer, som var:
- 2 procent for kvinderne ved naturlig undfangelse
- 4 procent for kvinderne ved IVF
- 8 procent for surrogatmødrene
Næsten fire gange så stor risiko - men stadig en lille risiko samlet set
Resultaterne viser således, at der i såkaldt relative tal er næsten fire gange så stor risiko for komplikationer blandt surrogatmødre som blandt mødre ved naturlig undfangelse.
»Men selvom der er ret stor forskel på grupperne, skal vi huske, at den absolutte risiko er lav,« understreger Hans Ivar Hanevik.
- Den absolutte risiko angiver direkte, hvor stor risikoen for komplikationerne er.
- Til sammenligning angiver den relative risiko blot en stigning, et fald eller en forskel angivet i procent.
Tag for eksempel alvorlig svangerskabsforgiftning, som surrogatmødrene reelt havde 1,86 procents risiko (i absolutte tal) for at blive ramt af. For kvinderne ved naturlig undfangelse og IVF var risikoen henholdsvis 0,42 og 0,94 procent.
Med andre ord giver det absolutte tal et bedre indtryk af, hvor lav risikoen reelt er for at få komplikationer. Det gør det relative tal ikke.
\ Læs også
Ingen årsagssammenhæng
Det er også vigtigt at lægge mærke til, at forskerne ikke med sikkerhed kan slå fast, at komplikationerne skyldes selve surrogati-graviditeten. Sammenhængen mellem surrogati og flere komplikationer kan nemlig også være tilfældig eller skyldes noget helt andet.
Forskerne vidste for eksempel intet om de juridiske forældre, eller hvor æggene og sæden kom fra. Det kan have noget at sige for både graviditetens og fødslens udfald.
»Men uanset hvad kan man sjældent konkludere en årsagssammenhæng ud fra et enkelt studie,« påpeger Hans Ivar Hanevik.
Der er derfor brug for flere og andre typer studier for at blive klogere.
Hvad er årsagen til forskellene?
»Der er meget, vi stadig ikke ved her,« siger også Marte Myhre Reigstad, som er speciallæge i obstetrik og kvindesygdomme ved Oslo Universitetshospital.
For eksempel ved vi ikke, hvorfor forskellene er så store de to grupper imellem. Det kan de canadiske forskere heller ikke svare på - i hvert fald ikke ud fra dette studie.
»Som udgangspunkt skal surrogatmødrene være kvinder, der tidligere har været gravide, og som ikke tidligere har haft komplikationer i graviditeten og fødslen,« siger Marte Myhre Reigstad.
De canadiske forskere kommer alligevel med en mulig forklaring: Hos en surrogatmor bliver der som udgangspunkt sat både æg og sæd ind i kroppen, som begge indeholder fremmed genetisk materiale. Måske øger det risikoen for, at graviditeten bliver mere kompliceret, end hvis det havde været surrogatmorens egne æg.
»Teorien bag er, at kroppen får større udfordringer med at tilpasse sig et foster, der skal ligge i maven i ni måneder,« forklarer Marte Myhre Reigstad.
»Surrogat-graviditeter skal overvåges«
For at undgå komplikationer foreslår de canadiske forskere, at man skal være mere omhyggelig med at vælge surrogatmødre og samtidig lave specifikke planer for surrogat-graviditeterne.
»Det er vigtigt, at både de, der overvejer at bruge surrogati, og de, der er villige til at være surrogatmødre, er opmærksomme på de potentielle risici. God information og rådgivning fra sundhedspersonalet er afgørende,« siger de i pressemeddelelsen.
»Man kan også vælge at gøre som i Norge, nemlig at forbyde surrogati,« siger Hans Ivar Hanevik.
Han sidder selv i den norske pendant til Danmarks Etiske Råd, Bioteknologirådet, hvor man for nylig diskuterede surrogati i Norge.
Marte Myhre Reigstad mener, at sundhedsvæsenet skal overvåge surrogat-graviditeter på linje med andre graviditeter.
»I Norge har vi rigtig gode muligheder for det, men her er surrogati ikke tilladt. For norske par, der har brug for surrogati, ville det klart være mere sikkert og trygt at modtage behandlingen her i Norge, hvor vi har en god barselspleje og muligheder for at overvåge kort- og langsigtede udfald,« slutter hun.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
