- Når du viderebringer en opsigtsvækkende påstand fra en forsker – eller et nyt studie – bør du altid tjekke, hvad den øvrige forskning på området viser.
- Vær ekstra kritisk – og gør det tydeligt for dit publikum – hvis en påstand eller et nyt forskningsresultat peger i en helt anden retning end den øvrige forskning.
Det er ekstremt sjældent, at et enkelt nyt studie kan vælte årtiers forskning og viden af pinden. Som hovedregel er det forskernes samlede, akkumulerede viden og resultater, der giver de bedste svar på, hvordan verden er skruet sammen.
»De lykkelige lever længere,« lød en rubrik på Videnskab.dk i august 2008.
Fire måneder senere havde verden tilsyneladende ændret sig radikalt, for da lød vores rubrik:
»Lykkelige mennesker lever kortere.«
Den slags gør ingen klogere og er næppe godt for noget medies troværdighed. Men desværre findes masser af eksempler på, at journalister skarpvinkler på et enkelt nyt forskningsresultat – og glemmer at fortælle, hvad forskningen ellers har vist. Herunder, at langt det meste forskning måske peger i en helt anden retning.
Her skal man huske, at forskning ikke er som smartphone-modeller eller biler, hvor det nyeste som regel er det bedste. Gammel forskning kan sagtens være langt bedre og mere retvisende end et spritnyt studie. Gammel viden har bare sværere ved at ryge på forsiden.
Når du rapporterer om et nyt forskningsresultat – eller en opsigtsvækkende påstand fra en forsker – er det derfor vigtigt, at du også får tjekket, hvad den øvrige forskning på området viser.
Det glemte en lang række medier eksempelvis at gøre, da de på baggrund af et nyt studie beskrev det som et faktum, at nu var Jordens ældste tegn på liv fundet i sten fra Canada.
Washington Post gjorde det derimod tydeligt allerede i begyndelsen af artiklen, at det nye forskningsresultatet var omdiskuteret – og at øvrig, lignende forskning har fundet andre spor efter Jordens ældste liv.
Sundt i dag – usundt i morgen
Rødvin er et andet godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at inkludere øvrig forskning i din journalistik.
En hurtig Google-søgning viser, at danske aviser vrimler med artikler, som påstår, at det er sundt at drikke rødvin, men de selvsamme medier har typisk lige så mange artikler, der påstår det modsatte.
Artiklerne skarpvinkler på det nyeste forskningsresultat, men kun sjældent bliver studiet holdt op mod den øvrige forskning.
Dermed ender mediet med at give mere vildledning end vejledning til sine brugere.
Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.
Hvad viser den samlede forskning?
Generelt er det en god tommelfingerregel, at jo flere forskellige typer af studier og forskningsmetoder, der peger på det samme, des bedre.
Hvis både dyreforsøg, menneskeforsøg og registerstudier bakker op om den samme teori, er der med andre ord større sandsynlighed for, at der er noget om snakken.
Som hovedregel er det altså forskernes samlede, akkumulerede viden og resultater, som giver de bedste svar på, hvordan verden er skruet sammen.
Problemet er bare, at forskernes resultater engang imellem peger i vidt forskellige retninger. Og du kan let blive forvirret under din research. Hvis du er i tvivl om, hvilke slags studier du skal stole mest på, kan du få tips og læse om evidenspyramiden i råd 11 i denne guide: Mus eller mennesker? Spørg til forskningsmetoden.
Du kan også tjekke, om myndigheder som Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anbefalinger på området.
Myndighedernes anbefalinger bygger nemlig også på en samlet vurdering af den tilgængelige forskning på et område. Det samme gør de såkaldte Cochrane-reviews indenfor sundhed og Campbell Collaboration indenfor pædagogik og socialforskning – begge dele laves af uafhængige forskere fra hele verden.
Endelig kan du selvfølgelig også spørge dine kilder om, hvilken retning størstedelen af forskningen peger i – altså, hvad der er mest evidens for.
\ Download guiden i korte versioner
Artiklen er en del af Videnskab.dk’s guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:
- Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
- Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
- Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.
Vær kritisk
Hvis et nyt forskningsresultat peger i en helt anden retning end den øvrige forskning på området, skal du altid være ekstra kritisk.
Det er meget usandsynligt, at ét enkelt nyt forskningsresultat kan vælte årtiers forskning og viden af pinden.
Dermed ikke sagt, at du partout skal censurere eller affærdige nye forskningsresultater, som går stik imod konsensus blandt forskerne – historisk set findes der flere eksempler på, at vores etablerede viden har vist sig at være forkert.
Men det er vigtigt, at du gør det tydeligt for dit publikum, når en forsker eller et nyt studie står alene med sin påstand.
Pas på ‘cherry-picking’
Når du tjekker den øvrige forskning, skal du også være opmærksom på risikoen for, at du har stirret dig blind på din egen vinkel – og derfor ender med kun at inkludere øvrig forskning, som bakker op om din vinkel.
Fænomenet kaldes cherry-picking. Det er især udbredt blandt influenter, interesseorganisationer, politikere og andre, som har en særlig dagsorden og derfor håndplukker særligt udvalgte studier, der støtter op om lige netop deres budskab, men udelader vigtige studier, som peger i en anden retning.
Det siger sig selv, at et troværdigt medie bør undgå den slags ensidige historier. Alligevel ser man jævnligt mere eller mindre cherry-pickende historier i danske medier – måske fordi vi som journalister er skolede i at skarpvinkle vores historier.
Videnskab.dk er ingen undtagelse. I en nyhed om cannabis fra 2013 gjorde vi os skyldige i skarpvinkling og cherry-picking ved at inkludere flere musestudier, som pegede på gavnlige effekter af cannabis. Vi inddrog imidlertid ikke modsatrettede resultater – og vi gjorde det heller ikke klart, at evidensen på området var meget tynd.
Vi forsøger at lære af vores brølere, og vi har i dag indført klare retningslinjer imod den slags, så vi altid holder et nyt studie op imod den øvrige forskning.
