Den danske befolkning er halveret inden for de næste tre generationer.
Det er blot én videnskabelig prognose på baggrund af det, der bliver kaldt for »fertilitetskrisen«. I 2022 var fødselsraten på 1,5 børn pr. dansk kvinde – et stykke fra tallet 2,1, som er minimumstallet for at opretholde en befolkning.
Tendensen går igen i hele verden, og det skyldes blandt andet en faldende sædkvalitet blandt mænd. I Danmark har omkring tre ud af fire mænd en sæd, der ikke er optimal i forhold til at kunne få børn, viser forskning.
Derfor er der i den grad også tale om en »sædkrise« eller et »spermageddon«, som nogle kalder den nuværende tendens – hvordan løser vi den?
Her kommer en artikel med nogle af videnskabens bud på løsninger:
Forskningsområder, som måske kan være med til at vende udviklingen. Men som altså stadig er undervejs.
Hvis du gerne vil vide, hvad mænd selv kan gøre, har Videnskab.dk tidligere skrevet om det i artiklen Fra kost til sauna og vandpibe: Her er 12 faktorer for den bedst mulige sædkvalitet.
Hormonbehandlinger til mænd med dårlig sædkvalitet
Traditionelt har behandling af barnløshed været anskuet som et udpræget kvindeproblem. Og som det er nu, findes der kun lægemidler til at behandle kvinders infertilitet.
Men det er måske ved at ændre sig. Det vidner to igangværende forsøg på Rigshospitalet om.
Det ene går under navnet FITMI (First in Treating Male Infertility). Det handler om lægemidlet denosumab, et middel der hidtil er blevet anvendt mod knogleskørhed.
Men nu er der også tegn på, at det kan forbedre fertiliteten hos mænd.
Denosumab virker ved at hæmme et signalstof, der går under forkortelsen RANKL. Hos patienter med knogleskørhed kan det sænke nedbrydningen af deres knogler.
Men lægemidlet kan måske også øge sædkvaliteten, viser de foreløbige forsøg.
Et pilotstudie har vist, at denosumab kan forbedre sædkvaliteten hos en særlig gruppe af infertile mænd. Og dét resultat forsøger man nu at genskabe i et randomiseret placebostudie med omkring 380 deltagere.
Det forklarer Rune Holt, læge og ph.d.-studerende ved afdeling for hormon- og stofskiftesygdomme, Herlev Hospital.
»Hvis du har en mand med en virkelig dårlig sædkvalitet, så er det ikke sikkert, at han med denosumab kommer til at kunne gøre en kvinde naturligt gravid. Men måske kan det hjælpe kvinden til at slippe for reagensglasbehandling og i stedet undergå den mere skånsomme inseminationsbehandling.«
Indsprøjtning med hormon kendt fra kvinders æg
Samme håb gælder det et andet forsøg på Rigshospitalet. ADAM, som det hedder. Det er også et placebokontrolleret studie af en hormonbehandling, i det her tilfælde med hormonet FSH, Follikel Stimulerende Hormon.
Omkring 300 infertile mænd skal deltage i forsøget.
FSH er kendt for at være afgørende for kvinders evne til at producere frugtbare æg. Men forskning har vist, at hormonet også er vigtigt for produktionen af sædceller.
I et kontrolleret forsøg har man for eksempel givet infertile mænd indsprøjtninger med FSH-hormon og øget deres sædkvalitet.
»Og det er det resultat, som vi gerne vil skabe i et større forsøg,« siger Niels Jørgensen, speciallæge ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet og ansvarlig for ADAM-projektet.
Omdanner hud til sædceller
Det næste forskningsfelt handler om helt at droppe de dårlige sædceller for i stedet at fremstille nogle helt nye: Stamcelleforskning.
På Odense Universitetshospital arbejder Jens Fedder for eksempel hen mod at kunne omdanne stamceller fra hud til velfungerende sædceller.
Han er klinisk professor i human reproduktion, og han spår forskningsfeltet en stor fremtid, fordi man allerede er nået langt med at kunne omdanne stamceller fra mus til levende sædceller af høj kvalitet.
»Jeg tror, at stamcellerne kommer til at give børn, rigtig mange børn,« har han sagt til Weekendavisen.
Andre aspekter af stamcelleforskningen er lidt mere vidtgående. Forsøg med mus har vist, at man faktisk også kan skabe levende museunger kun ved hjælp af stamceller fra to hanmus.
Potentielt kan to mænd altså på sigt få børn sammen … selv om de trods alt stadig har brug for en levende livmoder – altså en kvinde til at føde barnet.
DNA-test og genernes betydning
Gener er et andet interessant aspekt af mænds fertilitet, som kan være afgørende for deres evne til at få børn.
Flere forskere forsøger at finde frem til, hvordan generne påvirker evnen til at få børn, og hvilke gener man skal være særligt opmærksom på. Hvis man forstår det, kan man bedre målrette fertilitetsbehandling til den enkelte, lyder rationalet.
En ny DNA-test af sæd er et andet eksempel på et øget fokus på gener.
Traditionelt går en analyse af sæd ud på at teste antal celler, volumen i en ejakulation samt det, man kalder for motilitet, antallet af aktive sædceller pr. milliliter.
Men som noget nyt er man også begyndt at teste for eventuelle skader eller fragmenteringer i sædens DNA – det, man med en forkortelse kalder for en DFI- eller SDF-test.
»Vi har en udfordring med uforklaret barnløshed,« siger Peter Humaidan, som forsker i mænds fertilitet ved Aarhus Universitet.
»Der er mænd, som klarer sig godt i den traditionelle test af deres sædkvalitet, men som viser sig at have DNA-fragmenteringer i deres sæd, som kan hæmme deres evne til at få børn. Og det er derfor, det giver god mening at begynde at lave flere DNA-test af sæd.«
På vej mod en effektiv behandling af infertilitet
Niels Jørgensen fra Rigshospitalet mener også, at DNA-testen kan tjene et formål i arbejdet med at forbedre fertiliteten. Men han kalder samtidig potentialet for »begrænset«:
»DNA-testen giver først rigtig relevant information, hvis de andre testværdier ikke forklarer et fertilitetsproblem. Den kan altså give et supplerende billede af sædens kvalitet, og det kan få betydning for en subgruppe af patienter – så man måske tilbyder dem reagensglasbefrugtning frem for at starte med almindelig inseminationsbehandling.«
»Men det ændrer ikke det store billede – at man har dårlig sædkvalitet, hvis man klarer sig dårligt i den traditionelle test,« siger Niels Jørgensen.
Og det er det stadie, forskningen befinder sig på – uden nogen effektiv metode til at forbedre mænds sædkvalitet eller andre, alternative bud på, hvordan man modvirker sædkrisen.
Men som den her gennemgang illustrerer – så nærmer forskerne sig en løsning.
Og indtil den er fundet, er der ikke meget andet at gøre for mænd med dårlig sædkvalitet end at ændre livsstil, så sæden får de bedst mulige betingelser i kroppen.
