Mennesker, som bor i bjergene, er lavere end dem, som bor langs kysten.
Det har forskere vidst i et stykke tid, og fænomenet er blevet koblet til mindre adgang til næringsrig mad.
»Vækst siger noget om trivsel. Ugunstige leveforhold påvirker væksten, som for eksempel manglende ernæring i løbet af opvæksten,« siger Pétur Benedikt Júliusson til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Han er forsker ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, og børnelæge med hovedansvar for vækstkurver i Norge.
Men hvorfor bliver børn, der lever højt over havet, betydeligt lavere end resten af verdens befolkning?
Det skyldes ikke kun ernæring, hvis vi skal tro et nyt internationalt studie, der er udgivet i tidsskriftet JAMA Pediatrics.
12 procent i verden bor højt
Mere end 800 millioner mennesker i verden lever 1.500 meter over havets overflade eller endda højere. Det svarer til omkring 12 procent af verdens befolkning.
To tredjedele af dem bor i Afrika og Asien, hvilket også er de to regioner, der har flest børn, som ikke er så høje.
»Det gælder generelt ikke for børn i Norge,« siger Pétur Benedikt Júliusson til forskning.no.
Det skyldes ganske enkelt, fordi der ikke er mange mennesker, som bor 1.500 meter over havets overflade i Norge.
Norske børn og unge rangerer dog ikke højt på listen over verdens højeste ifølge en stor undersøgelse, som har kortlagt udviklingen i højde og BMI i 200 lande.
Selvom pigerne er blevet 0,5 centimeter højere, og drengene næsten 1 centimeter højere siden 1985, er det ikke meget i forhold til mange andre lande i Europa.
Kan iltoptagelsen spille ind på højden?
Forskere kalder vækstfænomenet 'stunting'. På dansk kaldes det nedsat vækst.
Tidligere forskning har vist, at væksten daler, hvis børnene er underernærede eller bliver syge.
Men denne gang undersøgte forskerne også børn i bjergområder med relativt gode levevilkår, og som var mindre udsat for underernæring og sygdom. Alligevel blev de ikke så høje.
Forskerne mener derfor, at væksten kan hænge samme med noget andet, nemlig iltoptagelsen.
Vigtigt at forstå, hvad der spiller ind på højden
Forskerne bag studiet ønsker at finde tiltag, der kan hjælpe børnene med at vokse fuldt ud. Hvis det ikke kun handler om mad og ernæring, hvordan kan man modvirke den nedsatte vækst?
»Derfor er det vigtigt at forstå, hvad højden har at sige for, hvordan børn vokser,« siger forsker Kalle Hirvonen ved International Food Policy Research Institute (IFPRI) i en pressemeddelelse.
Han er én af forskerne bag det nye studie.
»Det, at børn bliver lavere, er ikke et problem i sig selv,« siger Pétur Benedikt Júliusson. Han tilføjer:
»Men det er en indikation på, at levevilkårene ikke er de bedst mulige.«
Pétur Benedikt Júliusson mener, at både metoden og størrelsen af det nye studie betyder, at vi nu med større sikkerhed kan fastslå, at der er en årsagssammenhæng mellem iltoptagelse og lav vækst.
\ Læs mere
Tal fra en million børn
Forskerne undersøgte data fra 133 regionale undersøgelser i 59 lav- og mellemindkomstlande.
Undersøgelserne omfattede næsten en million højdemålinger af børn - fra børn, som bor steder under havets overflade, til børn, der lever næsten 6.000 meter over havets overflade.
Forskerne justerede for andre faktorer end iltoptagelse, som eksempelvis familiens økonomi og uddannelsesniveau, samt sanitære forhold og sygdomme, som kan påvirke væksten.
Mere velstående børn blev også lavere
Derudover foretog de mere omfattende undersøgelser af børn med gode opvækstvilkår, det sil sige børn, der blev født på hospitaler, og som er blevet vaccineret, som havde gode sanitære forhold og forældre med relativt høj uddannelse og god økonomi.
På trods af alle disse faktorer viste analyserne stadig, at højden over havets overflade var den afgørende faktor for, hvor meget eller hvor lidt børnene voksede.
Derfor konkluderer forskerne, at væksten bliver hæmmet af såkaldt 'kronisk hypoxi', som kan forklares som mangel på ilt.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
