Både Norge, Sverige og Danmark har omfattende integrationsprogrammer for indkommende flygtninge.
Alle tre lande vil grundlæggende det samme: At hjælpe flygtninge ud på arbejdsmarkedet, så de bliver økonomisk uafhængige.
Alligevel er der forskelle, både når det kommer til, hvad landene vil med integration, hvilke tiltag de gør brug af, og hvilken slags politik de fører.
Det er derfor relevant at sammenligne dem. Slet og ret for at afdække, hvad der virker bedst.
Det har forskere ved OsloMet nu gjort.
Skandinavisk mester
Alle tre lande har oplevet en betydelig immigration af flygtninge i de seneste ti år, men især efter flygtningekrisen i 2015, hvor flygtninge og migranter krydsede Middelhavet fra Nordafrika og Mellemøsten som følge af krigen i Syrien.
Flere af dem rejste så den lange vej til Danmark, Sverige og Norge.
»Det, vi ved, er, at flygtningekriser ikke forsvinder lige om lidt. Derfor bør vi vide, hvordan det går flygtningene i de lande, der modtager dem,« siger Vilde Hernes fra By- og Regionalforskningsinstituttet NIBR ved OsloMet.
Vilde Hernes er én af forskerne bag den nye rapport. Hun præciserer, at man kun har set på integration på arbejdsmarkedet og ikke på de sociale eller politiske dele af integrationen.
Så hvem er den skandinaviske mester for arbejdsmarkedsintegration?
Norge, Sverige og Danmark
Kort sagt arbejder flere flygtninge i Norge. Det gælder både mænd og kvinder og især i de første år, de bor i Norge.
Svenske flygtninge er i hælene på de norske og opnår det samme efter et par år.
Danmark klarer sig dårligst og har både lavere arbejdsdeltagelse og uddannelse, både på kort og lang sigt.
I tillæg ser det ud til, at Norge har højere beskæftigelse blandt kvinder end både Sverige og Danmark. Her klarer Danmark sig klart dårligst.
Bedst for flygtninge med lav uddannelse
»Norge er ret god til dem med et lavt uddannelsesniveau,« slår Vilde Hernes fast.
Det betyder, at flygtninge med ingen eller kun lidt skolegang har lettere ved at komme ud på arbejdsmarkedet i Norge end i de to andre lande.
Sverige er derimod rigtig god til at få folk med videregående uddannelser ud på arbejdsmarkedet.
»Svenskerne er måske bedre til at tjekke og godkende uddannelserne?,« spørger Vilde Hernes.
Hun mener, at Norge kan lære noget af Sverige for den gruppe af flygtninge, der kommer til Norge med en uddannelse. Især når det gælder personer fra Ukraine, hvor folk kommer med gode uddannelser – ofte fra universiteter.
Resultatet er, at Sverige kan prale af bedre resultater på længere sigt for flygtninge med en tidligere gymnasial eller universitetsuddannelse.
»De slog faktisk Norge, men Danmark gør det dårligere hér end både Sverige og Norge,« siger Vilde Hernes.
Wail Kadem fra Irak
Wail Kadem er én af de flygtninge, der kom til Norge fra Irak – med en uddannelse. Han har læst rapporten og har følgende at sige om den:
»Denne rapport afspejler, hvad der skete i mit eget liv,« siger han.
Wail Kadem kan sagtens genkende beskrivelserne af, hvordan Norge og Sverige tager imod flygtninge med uddannelse.
Han mener ligesom Vilde Hernes, at Norge har meget at lære af Sverige, når det kommer til at godkende uddannelser fra udlandet.
Kom hurtigt i arbejde
»Da jeg først kom til Norge som flygtning fra Irak, gik det meget hurtigt,« siger han.
»Jeg lærte sproget meget hurtigt, og jeg blev færdig med introduktionsprogrammet efter fire-fem måneder.«
Wail Kadem er uddannet jurist i Irak med en bachelorgrad og ønskede at begynde på en kandidatuddannelse i Norge.
»Jeg sendte en ansøgning om at få uddannelsen godkendt af NOKUT og begyndte samtidig at søge job. Jeg fik en stilling som assisterende butikschef, som jeg kunne have ved siden af studiet,« fortæller han.
Samtidig sendte han sine uddannelsespapirer til NOKUT, som er Norges nationale organ for kvalitet i uddannelse. (NOKUT er et statligt direktorat under det norske undervisningsministerium, som er ansvarlig for at kontrollere kvaliteten af norske videregående uddannelsesinstitutioner, red).
Eksamenspapirerne var ikke gode nok
»Et år efter, at jeg sendte min første ansøgning, fik jeg afslag,« siger han.
NOKUT skrev herefter ifølge Wail Kadem, at de ikke havde foretaget en faglig vurdering af hans uddannelse, men at de mente, at papirerne fra Irak ikke var gode nok.
»Jeg sendte klager frem og tilbage i mange år, helt frem til 2019,« siger Kadem.
I løbet af denne tid gik han fra at være assisterende butikschef til at blive butikschef i samme butik.
Da han ingen vegne kom med NOKUT i Norge, sendte Wail Kadem ansøgningen afsted for at få godkendt sin uddannelse i Sverige.
Så blev han overrasket. Den blev godkendt efter kun fire måneder. »Det her skal være mit nye hjemland,« tænkte han.
»Efter at have brugt flere år på at blive afvist i Norge, fik jeg et ja fra Sverige med det samme.«
Svenskerne gav også Wail Kadem råd om, hvordan kan skulle gå videre for at færdiggøre sin uddannelse som advokat.
Byttede jura med statskundskab
Men Wail Kadem boede stadig i Norge, hvor han opgav at få sin uddannelse godkendt.
»Selvom jeg talte med NOKUT og sagde, at jeg havde fået godkendt min uddannelse i Sverige, spillede det ingen rolle,« siger han.
I 2019 sagde han sin stilling som butikschef op og tog en bachelor i statskundskab. Så fik han tilbud om at blive supervisor i NAV, og der arbejder han stadig.
(NAV består af Arbejds- og Velfærdsstyrelsen (herunder Beskæftigelses- og Velfærdsdirektoratet) i Norge og de dele af kommunernes sociale tilbud, der indgår i de fælles lokalkontorer. NAV forvalter en tredjedel af det norske statsbudget gennem ordninger som dagpenge, beskæftigelsesydelse, sygedagpenge, pension, børnetilskud og kontanthjælp, red.)
Nu bliver det i stedet til en kandidat i statskundskab for Wail Kadem.
»Min oplevelse var, at Sverige bakkede op om folk som mig, der har en uddannelse fra mit hjemland,« siger han.
Ikke altid muligt at kontakte universitetet i hjemlandet
Dette er Wail Kadems egen beretning om mødet med Norge og NOKUT.
Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstermedie, har spurgt NOKUT, om det er almindelig praksis ikke at vurdere papirer, de mener, er for dårlige.
NOKUT har ikke mulighed for at kommentere enkeltsager, men svarer blandt andet, at man ikke foretager faglige vurderinger af uddannelsens indhold i den generelle godkendelsesordning for udenlandske videregående uddannelser.
Men direktoratet foretager en sammenligning af uddannelsessystemerne og vurderer den udenlandske uddannelse op imod det norske uddannelsessystem.
I nogle tilfælde kan de ikke godkende udenlandske videregående uddannelser baseret på almindelig sagsbehandling.
»Det har flere årsager, for eksempel i tilfælde hvor personer, der er på flugt, ikke ønsker, at NOKUT kontakter uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesmyndighederne i deres hjemland for at kontrollere, at uddannelsesdokumenterne er ægte, eller ikke har adgang til dokumenter,« skriver NOKUT’s direktør for udenlandsk uddannelse Helén Sophie Haugen til forskning.no.
»Når det kommer til Irak, har NOKUT vurderet, at troværdigheden af irakiske uddannelsesdokumenter er for lav til, at irakiske uddannelser kan godkendes efter dokumentbaseret sagsbehandling. I sådanne tilfælde tilbyder NOKUT en interviewbaseret godkendelsesordning, UVD-ordningen, som et alternativ til dokumentbaseret godkendelse.«
Forskellige måder at integrere på
Ifølge Vilde Hernes fra OsloMet har Norge, Sverige og Danmark temmelig forskellig fokus i deres integration:
»I Danmark har man for eksempel været optaget af tiltag, som skal få folk i arbejde – og for at sige det rent ud: Det som kaldes ulønnet arbejdstræning,« siger hun.
Det betyder, at flygtningene arbejder som praktikanter uden løn.
»I Norge har vi derimod øget fokus på at uddanne flygtningene de seneste år, især dem med lidt uddannelse fra tidligere,« siger Vilde Hernes.
Sverige har på sin side været opsat på at godkende uddannelse fra oprindelseslandet og hjælpe flere i arbejde. Her brugte man såkaldt tilskudsarbejde, hvilket betyder, at staten i en periode betaler lønnen, ikke arbejdsgiveren.
Rapporten fra OsloMet omfatter flygtninge, der kom til Norge, Sverige og Danmark mellem 2008 og 2019. Tilsammen vil det sige 280.000 voksne flygtninge.
Få kvinder med job og en god indkomst
Sammenfattende klarer Norge sig godt i sammenligningen med Sverige og Danmark. Alligevel mener Vilde Hernes, at der er noget, der trækker det hele ned.
»Selvom Norge klarer sig godt, er der stadig stor forskel på kvinder og mænd,« påpeger Vilde Hernes.
For eksempel opnår kun 10 til 20 procent af kvinderne den gennemsnitlige indkomst i Norge efter 10 år i Norge.
»Det gør, at billedet ser lidt anderledes ud,« siger Vilde Hernes.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
