Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Studie: Små og simple ændringer i din løbeteknik mindsker skader

Løberen b har en sund position, mens a skyder sin overkrop for langt frem og løfter sine tæer for højt. Det kan føre til ubehagelige skader. (Foto: University of Salford)

Løberen b har en sund position, mens a skyder sin overkrop for langt frem og løfter sine tæer for højt. Det kan føre til ubehagelige skader. (Foto: University of Salford)

Annonce:

At løbe er både sundt og vanedannede. Men desværre tvinges alt for mange løbere til at lægge skoene på hylden på grund af skader som løberknæ og skinnebensbetændelse.

Men måske kan problemet forebygges ved hjælp af små og simple ændringer i din løbeteknik.

Det viser et nyt studie fra University of Salford’s Running Performance Clinic ifølge The Telegraph.

Forskerne har undersøgt 72 løbere med typiske skader som løberknæ, skinnebensbetændelse og Akillestendinopati.

Du kan se forskernes teknikker i denne video, der introducerede arbejdet på Running Performance Clinic for omverdenen i 2015. Video: University of Salford.

Disse løbere blev herefter sammenlignet med 36 raske løbere.

Ved hjælp af infrarøde 3D-kameraer analyserede forskerne løbernes teknik.

Annonce:

På den måde har de fundet fælles ’biomekaniske mønstre’, der går igen hos skadede løbere:

Et sidelæns bækkenfald ser ud til at være den vigtigste kilde til skader. For hver grad bækkenet faldt mere end gennemsnittet steg sandsynligheden for, at løberen tilhørte gruppen af skadede, med 80 procent.

Andre mønstre var et udstrakt ben, en høj vinkel på foden, når den møder underlaget, og at læne sig for langt forover.

»Vi tror, at disse positioner øger belastningen gennem hele kroppen, og at det simpelthen er kædens svageste led, der kommer til skade først,« fortæller forsker og fysioterapeut Chris Bramah til The Telegraph:

»I klinikken har vi opdaget, at simple ændringer har en stor effekt for de løbere, vi har undersøgt.«

mdm