Der er en sammenhæng mellem stress i arbejdslivet og fysisk aktivitet i fritiden, konkluderer en europæisk analyse.
Studiet blev publiceret i American Journal of Epidemiology tidligere i november.
»Jo mindre kontrol man havde over sit arbejde, jo større var sandsynligheden for, at personen var fysisk inaktiv i fritiden,« siger professor i folkesundhed Anders Knutsson fra Mittuniversitetet i en pressemeddelelse.
Resultaterne kommer fra et metastudie – en undersøgelse, som kombinerer resultater fra mange mindre studier. Totalt har man data fra 170.000 arbejdstagere i 14 europæiske lande, blandt andre Danmark, Sverige og Finland.
Folk med kontrol dyrkede mere motion
For at definere arbejdsstress, delte forskerne alle personerne ind i fire kategorier, baseret på to kriterier: Hvor stor kontrol du føler, du har i arbejdshverdagen, og hvor stor er arbejdsmængden.
-
Lav belastning (god kontrol, lav arbejdsmængde)
-
Aktiv (god kontrol, høj arbejdsmængde)
-
Passiv (lidt kontrol, lav arbejdsmængde)
- Høj belastning (lidt kontrol, høj arbejdsmængde)
De med god kontrol på arbejdet klarede sig bedst mht. stress, uafhængigt af, om de havde meget eller lidt at lave.
De med kun lidt kontrol klarede sig værst. Også her spillede det kun en lille rolle, om de havde meget eller lidt at lave på arbejdet.
Disse personer havde omtrent 25 procent mindre fysisk aktivitet i fritiden, sammenlignet med de to bedste kategorier.
Hvad kom først?
Selv efter at have påvist en sammenhæng mellem stress i arbejdslivet og fysisk aktivitet, kan man ikke være sikker på årsagen. For hvad kom først? Det kan være, at arbejdsstresset gør folk mindre fysisk aktive, men det kan også være, at de, som træner til hverdag, oplever mindre stress i arbejdslivet.
Derfor så forskerne også på opfølgningsstudier.
Stressede dropper fysisk aktivitet
Forskerne fandt, at der var øget fare for, at man gik fra at være fysisk aktiv til at være fysisk inaktiv, når man var i et stressende job: Det tyder på, at det er arbejdsstress, som påvirker træningsmængden.
Resultaterne bekræfter tidligere teorier om, at arbejdstagere med høj belastning har brug for mere hvile og restitution.
For passive arbejdstagere er problemet, at man får mindre tro på egen mestringsevne, som igen kan føre til en inaktiv livsstil.
»Dette er et kæmpestort studie i et velrenommeret tidsskrift,« siger medicinprofessor Egil Wilhelm Martinsen ved Universitetet i Oslo.
Han fortæller, at metoden til at definere arbejdsstress er fornuftig og almindelig. Selvstændighed, krav og støtte er nøgleord for begrebet. Har du lidt selvstændighed, høje arbejdskrav og kun lidt støtte, har du nok meget arbejdsstress.
Flere aktive end inaktive
I totale tal – altså uafhængig af sammenligninger – var der 19 procent med lav belastning, som var fysisk inaktive, mod 25 procent af dem med høj belastning.
Kvinder udgjorde 50 procent af udvalget i studiet, og gennemsnitsalderen var 43,5 år.
Arbejdet er en del af et større samarbejde mellem flere europæiske universiteter, kaldt IPD-Work Consortium.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
