Stress giver ikke kræft, viser undersøgelse på danske KZ-fanger

Rædslerne i Hitlers koncentrationslejre gav danske modstandsfolk stress og ar på sjælen.

Men det gav dem ikke kræft.

Sådan konkluderer danske forskere i en ny undersøgelse af sammenhængen mellem psykologisk stress og kræftsygdom.

»Vi ville gerne undersøge, om stress gav en øget risiko for kræft, og vi kunne ikke forestille os nogen mere stressende livsbegivenhed end at være udsat for rædslerne i en KZ-lejr. Men selv så voldsom en oplevelse som at være KZ-fange gav ikke de danske modstandsfolk øget risiko for kræft,« fortæller Maja Halgren Olsen, som er ph.d.-studerende på Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.

Mange tror, stress giver kræft

Baggrunden for den nye undersøgelse er ifølge Maja Halgren Olsen, at mange – tilsyneladende fejlagtigt - tror, at stress kan øge risikoen for kræft.

»Man har i flere århundreder haft mistanke om, at stress kunne øge risikoen for kræft. Men indtil nu har man ikke kunnet påvise nogen sammenhæng. Alligevel tror mange mennesker stadig, at man kan få kræft af stress. Vi har for eksempel mange patienter i rådgivningen, som tror, at de har fået kræft, fordi de blev stressede af at miste deres job eller deres ægtefælle,« fortæller Maja Halgren Olsen.

I den nye undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet International Journal of Cancer, konkluderer forskerne, at modstandsfolkene hverken havde øget risiko for kræft eller højere dødelighed, når det gælder kræftformer, som ellers kunne mistænkes for at relatere sig til stress.

Passer med andre undersøgelser

På Københavns Universitet er stressforsker og professor Åse Marie Hansen ikke overrasket over konklusionen.

»Der findes flere andre undersøgelser, som ikke finder sammenhæng mellem stress og risikoen for brystcancer. Derfor lyder det heller ikke helt urimeligt, at denne her undersøgelse ikke finder nogen sammenhæng mellem stress og andre kræftsygdomme,« siger professor Åse Marie Hansen, som forsker i stress ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

I den nye undersøgelse er forskerne dykket ned i gamle optegnelser – såkaldte transportlister – over flere end 1.500 danske modstandsfolk, som blev deporteret til koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

En del af modstandsfolkene døde i lejrene, men forskerne har fundet data på 1.323 modstandsfolk, som overlevede rædslerne.

Fravalgte politifolk og kriminelle

»Modstandsfolkene er en god gruppe at undersøge, fordi de havde vidt forskellige baggrunde, og på den måde repræsenterede de et bredt udsnit af den danske befolkning.«

»Der var over 4.900 danskere i alt, som blev deporteret til KZ-lejre, og en god del af dem var politifolk, kriminelle eller jøder. Men dem har vi fravalgt til undersøgelsen, fordi man ikke kan generalisere fra særlige grupper eller erhverv til resten af den danske befolkning« siger Maja Halgren Olsen.

Da forskerne først havde fundet frem til navnene på de overlevende modstandsfolk fra KZ-lejrene, kunne de genfinde de samme modstandsfolk i det såkaldte Cancerregister.

»Det danske Cancerregister er helt unikt, fordi det er det ældste register i verden og har oplysninger om alle kræfttilfælde i Danmark siden 1943,« forklarer Maja Halgren Olsen, som også har genfundet modstandsfolkene i det danske CPR-register og Dødsårsagsregistret.

Sammenligner med resten af befolkningen

Da forskerne først vidste, hvor mange af KZ-fangerne der senere i livet blev ramt af kræft, kunne de sammenligne med tal på kræftsygdomme i resten af den danske befolkning.

»Vi fandt ingen sammenhæng mellem stress og kræftformer, som er knyttet til kroppens immun- eller hormonsystem – det gælder for eksempel leukæmi og prostatakræft.«

»Hvis der skulle have været en sammenhæng mellem kræft og stress, ville det ellers have været disse kræftformer, som man ville forvente at se en øget forekomst af blandt modstandsfolkene,« siger Maja Halgren Olsen.

Stress kan måske indirekte føre til kræft

Selvom modstandsfolkene altså ikke havde en øget forekomst af de kræftformer, som man kunne mistænke for at have relation til stress, så havde de samlet set lidt flere kræfttilfælde og lidt større kræftdødelighed end resten af befolkningen.

»Men det skyldes primært, at de har en øget forekomst af kræftformer, som er relateret til rygning og alkohol. Og vi ved fra interviews og undersøgelser, at modstandsfolk drak og røg mere end resten af befolkningen generelt gjorde,« siger Maja Halgren Olsen og tilføjer:

»Så selvom vi ikke finder nogen sammenhæng mellem stress og kræft, så kan undersøgelsen jo godt tyde på, at der er en indirekte effekt, forstået sådan, at en meget stressende livsbegivenhed kan få folk til at ryge og drikke mere og derved øge risikoen indirekte for visse kræftsygdomme.«

Denne tolkning synes stressforsker Åse Marie Hansen lyder sandsynlig.

»Der findes flere undersøgelser, som viser, at folk, som er stressede, ryger og drikker mere. Så stress kan godt ændre ens adfærd, og det lyder ikke helt usandsynligt, at det på den måde indirekte kan føre til en øget risiko for kræft,« siger Åse Marie Hansen, som ikke har været med til at lave den nye undersøgelse.

Gælder det også kvinder?

Til trods for at Maja Halgren Olsen mener, at de danske modstandsfolk repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning, så er en vigtig del af befolkningen imidlertid ikke repræsenteret i tallene – nemlig kvinderne.

»Der var også kvinder, som blev deporteret til KZ-lejre, men der er så få af dem, at det statistisk set ikke kunne lade sig gøre at have dem med i undersøgelsen. Men vi ved fra andre undersøgelser, at der for eksempel ikke er nogen sammenhæng mellem stress og kvinders risiko for brystkræft,« siger Maja Halgren Olsen.

Hun påpeger, at forskere i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning eksempelvis også har undersøgt sammenhængen mellem kræftsygdom og stress ved at fokusere på andre stressende livsbegivenheder.

»Det er selvfølgelig ret specielt, at vi i denne undersøgelse har set på modstandsfolk. Men det er vigtigt at sige, at undersøgelsen ikke står alene. På Kræftens Bekæmpelse har vi tidligere målt stress ved at fokusere på folk, som har mistet et job eller en ægtefælle, men der kunne vi heller ikke finde nogen sammenhæng mellem stress og kræft,« siger Maja Halgren Olsen.

Stress er stadig usundt

Selvom forskerne altså ikke mener, at en stress kan give kræft, så understreger de, at man ikke skal negligere stress af den grund.

»Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at stress ikke er farligt – vi ved fra andre sammenhænge at stress for eksempel kan føre til hjertekarsygdomme.«

»Men det ser altså ikke ud til at føre til kræft, og det er vigtig viden for de patienter, som går og bekymrer sig om, hvorfor de har fået deres kræftsygdom,« slutter Maja Halgren Olsen.