I dag kan medicin kun udsætte symptomerne ved Alzheimers sygdom i cirka et år, men desværre ikke bremse sygdommen, og de fleste patienter er døde efter 7-10 år.
Der er brug for gode dyremodeller, som forskerne kan bruge til udvikling af medicin mod Alzheimers sygdom.
Forsøgsdyr udvikler ikke spontant Alzheimers sygdom, men man kan indsætte gener, der disponerer for sygdommen.
Transgene forsøgsdyr
Det har forskere siden 1990’erne gjort i de såkaldte transgene mus, som blandt andet har fået indsat det svenske dobbeltmutation (se boks), der hos mennesker giver Alzheimers sygdom i en ung alder.
Der eksisterer i dag adskillige transgene musemodeller for Alzheimers sygdom.
I nogle modeller bliver hjernens amyloid-precursor-protein nedbrudt til peptidet beta-amyloid, der langsomt bliver ophobet i såkaldte plaques (se boks). I andre musemodeller bliver der ophobet såkaldte tangles inde i neuronerne.
\ Fakta
Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og omkring 55.000 danskere lider af sygdommen – et tal, der er i stigning.
Særligt ældre mennesker bliver ramt af Alzheimers sygdom, men den kan allerede begynde i 40-års alderen. Nogle familier rammes hårdt af Alzheimers sygdom, idet de har arvelige former af sygdommen.
Disse familier tegner sig dog kun for en meget lille del af sygdomstilfældene.
De transgene mus udvikler dog generelt kun svagere mentale symptomer end mennesker.
Vaccinationsforsøg endte i katastrofe
Selvom beta-amyloids rolle i Alzheimers sygdom ikke er endelig afklaret, er det en oplagt behandlingsmulighed at vaccinere mod dette peptid.
Ideen er, at lade kroppens immunforsvar selv bekæmpe beta-amyloid og dermed stoppe sygdomsudviklingen.
De første forsøg med vaccination af transgene mus i 1990’erne var da også særdeles succesfulde:
Vaccinen kunne stoppe plaques-udviklingen i gamle mus, og den kunne forebygge dannelsen af plaques i unge mus. Tilsyneladende var der ingen nævneværdige bivirkninger forbundet med behandlingen.
Museforsøg kunne ikke overføres
Mange forskere mente forståeligt nok, at man stod over for et gennembrud i behandlingen af Alzheimers sygdom.
\ Fakta
Læs mere om forskere og forskningspolitik i Videnskab.dk’s nye online-magasin ForskerZonen
Vaccination blev derfor afprøvet i patienter med Alzheimers sygdom.
Desværre udviklede nogle af forsøgspersonerne alvorlige neurologiske symptomer, og enkelte døde af hjerne- og hjernehindebetændelse.
Forsøget blev derfor stoppet i 2002. De positive resultater fra museforsøg kunne altså ikke direkte overføres til mennesker.
Stordyrsmodeller under udvikling
Det mislykkede vaccineforsøg var et stort tilbageslag for den dyreeksperimentelle forskning i Alzheimers sygdom. Der var stillet alvorlig tvivl om modellernes brugbarhed.
Et af problemerne ved vaccinationsforsøgene var, at man gik direkte fra mus til mennesker.
Vaccinens sikkerhed var godt nok først blevet testet i raske mus, kaniner, marsvin og primater, men de transgene mus var de eneste sygdomsmodeller, som man havde testet vaccinen på.
\ Fakta
Hos patienter med Alzheimers sygdom opstår der såkaldte plaques forskellige steder i hjernen.
Disse plaques, der ligger imellem nervecellerne, består af ophobet beta-amyloid.
Et andet kendetegn ved Alzheimers sygdom er ophobning af såkaldte tangler inde i nervecellerne.
I de fleste andre situationer prøver man nye behandlinger af på flere forskellige dyremodeller, og kun hvis det giver samstemmende positive resultater i flere dyrearter, afprøver man behandlingen i patienter, men sådanne dyremodeller manglede for Alzheimers sygdom.
Hjerneskanninger nemmere på store dyr
Derfor er der siden 2002 arbejdet på at udvikle nye dyremodeller for Alzheimers sygdom.
Særligt stordyrsmodeller, som grise og hunde, ville være fordelagtige, da det er nemmere eksempelvis at foretage hjerneskanninger, når hjernerne ikke er alt for små.
Danske forskere har udviklet en transgen grisemodel, som er ved at blive testet. Grisemodellen svarer til de transgene musemodeller, men er altså udviklet på en helt anden dyreart.
Vi er også ved at undersøge, om der blandt ældre demente hunde findes individer med beta-amyloid-holdige plaques i hjernen. Demens er et velkendt fænomen hos små hunderacer, men det er ukendt, om hundes demens skyldes Alzheimers sygdom.
Immunisering måske på vej
Siden det fejlslagne forsøg med vaccination af Alzheimers patienter, har der været undersøgt flere nye vacciner, men indtil videre uden at det har ført til det helt store gennembrud.
\ Fakta
Proteiner og peptider består af kæder af aminosyrer. Et peptid adskiller sig kun fra et protein ved størrelsen.
Korte aminosyrekæder hedder peptider, mens proteiner består af polypeptidkæder – altså mange kæder. Beta-amyloid er et peptid.
Kilde: denstoredanske.dk
Et af problemerne er at aktivere immunforsvaret, som typisk er svagere hos ældre mennesker.
I 2002 blev det vist, at patienter med Alzheimers sygdom har færre antistoffer mod beta-amyloid end jævnaldrende raske personer.
Det gav ideen til, at man måske kan immunisere patienterne med antistoffer. Forhåbningerne er endnu engang store.
Fortsat behov for dyremodeller
Der er fortsat brug for troværdige dyremodeller i den prækliniske udforskning af nye behandlinger mod Alzheimers sygdom.
Alzheimer-vaccinen var historien om, at det kan være farligt at tro, at resultater opnået i museforsøg umiddelbart kan overføres til mennesker.
Der er således brug for, at resultaterne fra museforsøg først undersøges i andre forsøgsdyr, før de afprøves i patienter med Alzheimers sygdom.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
