Hvis man føler sig lidt nede, kan det være fristende at spise en smule chokolade. Tidligere undersøgelser indikerer, at det kan lette lidt på humøret.
Men ifølge et nyt studie kan for meget slik, kage og sodavand tynge mere end på vægten.
I et nyt studie fandt forskerne, at modne kvinder, som spiste mange hurtige kulhydrater, havde en øget risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen er publiceret i The American Journal of Clinical Medicine.
Hurtige stigninger i blodsukkeret gav større risiko for depression
De amerikanske forskere undersøgte mere end 70.000 kvinders kost. Alle kvinderne havde passeret overgangsalderen.
De undersøgte, hvilke typer kulhydrater kvinderne spiste, og sammenholdt det med de oplysninger, kvinderne selv gav om humørsvingninger, træthed og depression.
Kvinderne, som spiste mad, der giver en hurtig stigning i blodsukkeret, havde en større risiko for at udvikle depression for første gang. De spiste en kost, der indeholdt meget tilsat sukker, raffinerede kornprodukter og hurtige kulhydrater.
Svært at afgøre, om kost er årsagen
Serena Tonstad, der er overlæge i præventiv kardiologi ved Oslo Universitets Hospital, bekræfter, at et stort antal studier viser en sammenhæng mellem kost og psykiske lidelser.
Hun er tilknyttet specialafdelinger for endokrinologi, sygelig overvægt og forbyggende medicin og skriver i en email til forskning.no: »Det er endnu en grund til at spise sundt!«
Hun påpeger vanskeligheden i at afgøre, om de hurtige kulhydrater er årsagen til depression og skriver videre:
»Sammenhæng er ikke det samme som årsag. I observationsstudier som dette er der faktorer, som hænger sammen med både kost og psykiske lidelser, som forskerne ikke kan kontrollere.«
Underbygger ide om, at kost kan være forbundet med depression
Serena Tonstad forklarer, at der kan være bagvedliggende årsager til, at kosten kan forbindes depression.
»For eksempel kan personer, som har anlæg til depression, også have anlæg for at kunne lide hurtige kulhydrater.«
Serena Tonstad publicerede selv et studie i 2014, som viste en sammenhæng mellem middelhavskost og regulering af følelser.
«Vi fandt, at middelhavskosten var forbundet med flere positive og færre negative følelser, men også her kan det være, at de personer, som havde anlæg for de positive følelser, desuden også havde anlæg for at spise sundt,« fortæller Serena Tonstad og fortsætter:
»Alligevel ligger sådanne studier til grund for hypoteser og underbygger ideen om, at kosten kan kan være forbundet med depression.«
Randomiserede undersøgelser med kontrolgrupper er bedst
Tonstad forklarer, at forskerne er nødt til at foretage undersøgelser, hvor de først måler, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der har anlæg til depression, og derefter tilfældigt deler gruppen i to, for at finde ud af om der findes en årsagssammenhæng.
Derefter skal den ene gruppe bedes om at spise mad, der indeholder meget få hurtige kulhydrater, mens den anden gruppe skal spise en kost med et højt glykæmisk indeks.
Det kaldes en kontrolleret randomiseret undersøgelse.
Randomisering betyder, at udvælgelsen af forsøgspersoner til de to behandlingsgrupper sker på en tilfældig måde og ikke ud fra egenskaber hos forsøgspersonen.
»Som udgangspunkt kan man gøre det med folk, som har en tendens til depression, og så se om det giver et andet resultat efter en periode. Det er svært at foretage randomiserede undersøgelser, og derfor er vi ofte nødt til at forholde os til observationsstudier,« fortæller Tonstad.
Nedstemte behandler sig selv med kulhydrater
Kulhydrater forhøjer blodsukkeret i varierende grad, afhængigt af hvilken mad man spiser. Raffinerede kulhydrater findes typisk i franskbrød, hvide ris, pasta og sodavand.
Jo mere raffinerede kulhydraterne er, jo mere stiger blodsukkeret. Kroppen forsøger derefter at reducere det høje blodsukker ved hjælp af hormoner.
Kardiolog Fedon Lindberg tror, at mennesker, som føler sig trist til mode, bruger chokolade og sodavand som en form for selvbehandling.
»Jeg tror ikke, at kulhydrater nødvendigvis er årsagen til depression, snarere at mennesker, der føler sig nedstemte, ofte har et større behov for mad, der giver dem en følelse af lindring her og nu,« fortæller Fedon Lindberg til forskning.no.
Han tilføjer: »De får det kortvarigt bedre, da den øgede insulinproduktion udløser dopamin og serotonin i hjernen.«
»Derefter falder humøret igen. Så spiser disse personer flere hurtige kulhydrater - det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm,« fortæller Lindberg.
Reaktionen kan resultere i træthed, humørsvingninger og være skyld i andre depressionssymptomer.
Fedon Lindberg forklare: »Men dét, de husker, er den positive effekt, som mad med et højt glykæmisk indeks har. Derfor fortsætter de med at spise hurtige kulhydrater, og humøret går op og ned.«
Mad, der ikke spises, har lige så stor betydning
Lindberg mener, at mange undersøgelser, som leder efter en sammenhæng mellem mad og lidelser, har endnu en svaghed.
Når man spiser meget af enkelte typer mad, fortrænger det indtaget af anden mad.
Ifølge Fedor Lindberg kan sundhedsmæssige mangler i lige så stor udstrækning skyldes den sunde mad, der ikke bliver spist - for eksempel vigtige plantenæringsstoffer og fed fisk eller omega 3.
»I denne gruppe kan depression i lige så høj grad skyldes, at de ikke får den type mad, som gavner humøret,« udtaler han.
Kostændring som forebyggelse
Ifølge den amerikanske undersøgelse reducerede kvinderne, der spiste flere kostfibre som fuldkorn, grøntsager og frugt, risikoen for depression.
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
