Skolemad giver elever mere energi

»Alle er glade«, opsummerer projektleder Gunnar Nossum. Sammen med sin kollega Anne Sigrid Haugset ved Trøndelag Forskning og Utvikling har han samlet erfaringer med skolemad i fire nordtrønderske skoler i Midtnorge.

»Det var ikke en del af vores opgave at overveje, om det er rigtigt politisk prioriteret at tilbyde skolemad eller ej. Men det, vi kan sige, er, at alle er mere eller mindre tilfredse. Eleverne er særligt glade, forældrene er glade, og nu efter de har prøvet det, er også lærerne glade,« fortæller Gunnar Nossum.

Lærerne var nemlig en smule skeptiske på forhånd.

De var bange for, at madserveringen ville stjæle ressourcer fra undervisningen - enten ved at der måtte bruges af undervisningstiden, at det ville gå ud over ressourcerne til assistenter, eller at lærerne selv ville blive pålagt tidskrævende opgaver i forbindelse med måltidet.

Eleverne blev mindre trætte

Eleverne får mere energi og er mindre trætte hen mod slutningen af dagen, rapporterer lærerne efter projektet.

»En lærer, som vi bad om at observere lidt ekstra, mente, at det var helt tydeligt, at de elever, der var dårligst i klassen til at have mad med, var klart mere oplagte de dage, de spiste skolemad.«

»Det samme kunne en medarbejder med ansvar for det sociale miljø på en anden skole rapportere om: De var meget dårlige til at spise morgenmad, inden de tog i skole, de medbragte relativt sjældent mad til frokost, og de var mere oplagte ved slutningen af skoledagen,« fortæller Gunnar Nossum.

Han understreger, at der her tales om enkelte observationer, men han mener, at det er tydeligt, at måltidet har en effekt.

Ifølge rapporten fra Trøndelag Forskning og Utvikling ser lærerne også måltid som en fin chance for at opbygge sociale færdigheder og sunde holdninger til spisning og mad.

Der er også nogle, der har betænkeligheder ved forældrebetaling og socialt pres, og nogle mener, at mad i skolen er et forældreansvar mere end et skoleansvar.

Fire forskellige løsninger

Skolemadsprojektet i Nord-Trøndelag foregik på fire skoler med meget forskellige tilbud.

Nærøysundet skole mellem Kolvereid og Rørvik har 107 elever, som for det meste tager bussen til skole.

Der har skolen set, at morgenmadsvanerne ikke er helt, som de burde være, madpakkerne er af den sødeste slags, og de studerende bliver sultne tidligt. Derfor har skolen satset på to spisepauser. I projektet har der været gratis frokost med brød og pålæg, eleverne smører sig en madpakke til næste måltid, og en dag om ugen er de blevet tilbudt salat eller varm mad.

Måltiderne koster skolen 18 norske kroner om dagen for mad og en deltidsstilling.

Snåsa skole er en nyligt sammenslået skole med alle klassetrin fra 1. til 10. Det var skolemåltidet også udtænkt som en del af bestræbelserne på at ryste de 230 elever fra de tre foregående skoler sammen.

Eleverne har fået en daglig skolefrokost, der veksler mellem brød, varm mad og salat og betaler hundrede norske kroner i egenbetaling. Udgifterne er på cirka 16 norske kroner per måltid.

Meråker skole har 100 elever i udskolingen fra 22 forskellige lande, og lærerne lagde mærke til store forskelle i madpakkekulturen: Madpakker er et udpræget norsk fænomen. Her har der været en gratis frokost med brød og forskelligt pålæg, og det har været vigtigt at integrere minoritetselever.

Udgiften var 33 norske kroner per elev per måltid, men så har skolen også fået ekstra assistenthjælp ud af budgetposten.

Verdalsøra ungdomsskole har prøvet med morgenmad to dage og frokost to dage hver uge. Tilbuddet er frivilligt, mellem 50 og 100 af de 425 elever har spist morgenmad hver dag, og frokosten var steget til 170 gæster, da forskerne besøgte skolen. Her kostede tilbuddet 16-17 norske kronr per elev per måltid.

1 af 7 dropper morgenmad

»Skolerne blev udvalgt, fordi de var forskellige,« forklarer Gunnar Nossum.

Tilbagemeldingerne fra eleverne er alligevel ret ens: Skolemåltidet er rart, maden er god, og de bliver mætte. Derimod gør skolemåltidet ikke, at de kommer til at smage på ny mad - og det er heller ikke så vigtigt. De kommer heller ikke til at lære de voksne bedre at kende.

13 til 15 procent af de studerende fortæller, at de sjældent eller aldrig spiser noget, før de går i skole. Det er ofte de ældste:

»I udskolingen fandt vi, at der var lidt færre i 10. klasse end i 8. klasse, der havde spist morgenmad, før de gik i skole. Måske er det fordi, deres forældre forventer, at de tager et større ansvar for dem selv, jo ældre de bliver. Derfor er det måske vigtigt at indføre skolemad i udskolingen,« mener Gunnar Nossum.

Varm mad er den mulige forbedring, de fleste elever peger på.

»Men der er de lidt ambivalente. De var mere utilfredse med de varme måltider mad end med et måltid med brød. Om de får varm mad afhænger meget af, om de kan lide det eller ej, mens et brødmåltid kan sammensættes, så der er noget for enhver smag,« siger han.

Forældre er skeptiske over for at betale

Forældrene er glade, men de er mere skeptiske over for at skulle betale. Forskerne spurgte, om de kunne tænke sig at punge ud med 35 norske kroner om dagen - beløbet blev valgt, fordi det var det, den daværende norske sundhedsminister Jonas Gahr Støre sagde, var rimeligt at betale for en frokost. Knap en tredjedel er sikre på, at de er villige til at betale 35 kroner, mens omtrent lige så mange siger måske.

Kommunerne, der ejer og driver skolerne, er meget positive, men det varierer, hvor villige de er til at bruge penge på at fortsætte med skolemaden, skriver forskerne i deres rapport. Efter projektet er måltidet afviklet i Verdal og Nærøysund, mens det fortsætter i Meråker og Snåsa.

Trøndelag Forskning og Udvikling har udarbejdet en rapport om projektet og udarbejdet en beskrivelse med praktiske råd til skoler, der ønsker at afprøve en skolemadsordning.

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen