Sensationelle Alzheimers-resultater møder skepsis

Times Magazine og BBC News bragte historien. Politiken og Jyllandsposten slugte den råt. Flere har sidenhen fulgt trop.

Den nye undersøgelse udgjorde med stor sandsynlighed et 'historisk vendepunkt' mod Alzheimers, lød hovedbudskabet.

De bombastiske overskrifter stammede fra en ny undersøgelse, som ifølge flere store medier verden over skulle vise sig at blive en milepæl inden for forskningen i Alzheimers sygdom. Men hvor godt det så end lyder, så er budskabet overdrevet og spekulativt, mener danske forskere.

Undersøgelsen, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine, viser, at et stof kan stoppe museceller, smittet med prionsygdom, i at dø. Prionsygdom er en hjernelidelse, ligesom Alzheimers, hvor cellerne langsomt dør (se faktaboks).

»Hvis undersøgelsens resultater kan bruges på mennesker, så vil det være rigtigt godt for en lille gruppe patienter, der lider af prionsygdom. Det vil kunne kurere dem totalt. Men derfra og til Alzheimers, det er et stort spring,« siger Poul Henning Jensen, professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Det er mindre end 20 mennesker om året i Danmark, der lider af prionsygdommen. Men da man i øjeblikket ikke kan gøre noget for disse få uheldige, så er undersøgelsen rigtig godt nyt.

Stof forhindrede syge celler i at dø

Men - hvor er forbindelsen til Alzheimers så egentlig henne? For at svare på det, så kræver det i første omgang et nærmere kig på undersøgelsens detaljer.

I forsøget smittede forskerne fra University of Leicester, University of Nottingham og medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline en gruppe mus med den dødelige prionsygdom.

Ved prionsygdom krøller hjernecellernes såkaldte 'prion-proteiner' sig sammen og forstopper cellerne. Cellernes forsvarsmekanisme er at udskille enzymet PERK, som stopper produktionen af proteiner, så cellen kan nå at komme af med de farlige, krøllede proteiner, før der bliver lavet flere.

Det er smart i kortere tid, men på længere sigt dør cellen, hvis den ikke genoptager protein-produktionen. Det er netop det, der sker hos folk med prionsygdom.

I den nye undersøgelse behandlede forskerne den ene halvdel af musene med et stof, der modvirkede enzymet PERK og fik proteinproduktionen i gang igen. Den anden halvdel fik ikke noget stof. Resultatet viste, at musene, som havde fået det proteinfremmende stof, overlevede. Hvorimod den ubehandlede gruppe af mus døde efter 12 uger.

»Det er første gang nogensinde, at nogen form for neuro-nedbrydelse er blevet fuldstændig stoppet. Processen i cellen, som stoffet stopper, rummer derfor potentiale for fremtidig forskning,« siger forskningsleder Giovanna Mallucci, professor ved University of Leicester, til BBC News Health.

Prion-sygdom minder om Alzheimers

Ved prionsygdom kan cellen ikke komme af med de foldede prioner. Det gør, at cellerne ikke genoptager proteinproduktionen, hvilket resulterer i, at de dør. Det minder om den nedbrydningsproces, der sker ved Alzheimers og andre neurodegenerative sygdomme som Parkinsons.

Men det er alligevel ikke helt det samme. Og den nye behandlingsmulighed vil ikke nødvendigvis vise sig at være brugbar på Alzheimers, mener Poul Henning Jensen, som selv forsker i Parkinsons.

»Dette stof kan ikke bruges på alle neurodegenerative sygdomme. Vi ved for eksempel, at ved Parkinsons er det nærmere det modsatte, der skal ske,« siger Poul Henning Jensen.

Hjælper på hukommelsen hos Alzheimers-patienter

Det peger altså på, at hæmning af dette enzym har noget positivt over sig. På den anden side, så har man i disse Alzheimers museforsøg ikke påvist, at det stopper ophobning af krøllede proteiner og cellerne i at dø

Poul Henning Jensen, Professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet

Til gengæld har tidligere forsøg med mus vist, at man, ved at blokere enzymet PERK, kan få mus med Alzheimers til at ændre adfærd, så de lader til at være mindre forvirrede og bevare evnen til at huske. Det var netop det enzym, forskerne blokerede i de prionsyge mus, og på den måde ser der ud til at være en sammenhæng.

»Det peger altså på, at hæmning af dette enzym har noget positivt over sig. På den anden side, så har man i disse Alzheimers museforsøg ikke påvist, at behandlingen stopper ophobning af krøllede proteiner eller forhindrer cellerne i at dø,« siger Poul Henning Jensen.

Så spørgsmålet er, om man behandler sygdommen eller blot symptomerne ved at blokere enzymet PERK. Det kan være, at selvom blokeringen af PERK giver Alzheimers-patienter en lidt bedre hukommelse, så vil de måske stadig leve lige så kort tid.

Langt fra medicin til mennesker

Men problemerne og bivirkningerne ved at blokere enzymet PERK overskygger helt de goder, man får ud af det, mener Olav Michael Andersen. Han er lektor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og kollega til Poul Henning Jensen.

»Problemet er, at man skal have enzymet tændt igen, ellers bliver bivirkningerne enorme. Nyrerne, musklerne, leveren vil begynde at svigte, og patienterne vil udvikle sukkersyge,« siger Olav Michael Andersen.

Problemet er, at man skal have enzymet tændt igen ellers bliver bivirkningerne enorme. Nyrerne, musklerne, leveren vil begynde at svigte, og ligesådan vil patienter udvikle sukkersyge.

Olav Michael Andersen, Lektor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

»Det bliver ufatteligt svært at lave medicin, som skal kunne virke efter hensigten hos Alzheimers-patienterne.«

Udover de utallige bivirkninger, der kan opstå, når man blokerer PERK, så er det også problematisk, at behandlingen skal ske meget tidligt for at have den ønskede effekt.

»Det hjælper kun, hvis man gør det meget, meget tidligt. Faktisk skal folk have medicinen, inden man overhovedet kan se nogle biologiske ændringer associeret med sygdommen. Det gør det jo rigtig svært,« siger Olav Michael Andersen.

Alt i alt ikke stort nyt

Så selvom medier verden over har skrevet stort om den nye undersøgelse og slået perspektiverne for Alzheimers-patienter stort op, så er de to danske forskere altså skeptiske.

»Det er fine data, og det er også bemærkelsesværdigt, hvad de har gjort for prionsygdom. Men derfra og til at sige, at det er en milepæl inden for Alzheimers, det er lige at strække den. Det tror jeg ikke på,« siger Olav Michael Andersen.

Det er Poul Henning Jensen enig i.

»Det kan godt være, at der er fællestræk i disse sygdomme, men der skal højst sandsynligt individuelle behandlinger til hver lidelse alligevel,« slutter han.