Hjernen er en evolutionær størrelse, der gradvist kan tilpasse sig de udfordringer, vi giver den. Derfor er hjernegymnastik også et effektivt middel til styrkelse af IQ’en.
Det mener seniorforsker og lektor ved Hammel Neurocenter og Aarhus Universitet, Morten Overgaard. Han underkender dermed konklusionen på en ny engelsk undersøgelse, der finder frem til, at hjernetræning er nytteløs.
Undersøgelse blev lavet i forbindelse med BBC-programmet ‘Bang Goes The Theory’. Deltagerne udførte hjernetrænings-øvelserne på computeren 10 minutter om dagen, tre gange om ugen i seks uger.
De blev kun bedre til at løse computerøvelserne, men forbedrede ikke generelt deres IQ.
En tiendedel hovedpinepille
Forklaringen er ifølge Morten Overgaard, at forsøgspersonerne blev udsat for en for svag påvirkning.
»Det svarer til at give en patient med hovedpine en tiendedel hovedpinepille, og på den baggrund konkludere, at pillen ikke virker. Der findes masser af studier med positive resultater, hvor folk har trænet mere intenst og i længere perioder,« siger han.
For Morten Overgaard handler det ikke om, hvorvidt hjernen kan trænes eller ej.
Vi har lavet forsøg med fire patienter og lagt dem i hypnose. Efter hypnosen scorede de alle bedre resultater i vores tests.
Morten Overgaard
Spørgsmålet er, hvordan det gøres bedst, og hvad der mere præcist sker, når hjernegymnastik eller kognitiv træning er effektfuldt.
Hypnose hæver IQ
Senest har Morten Overgaard udført et pilot-projekt, der brugte hypnose til at genoptræne hjerneskadede patienter. Her lader det til, at man kan skabe en ‘top down’-effekt, hvor patientens egen mentale arbejde får en positiv effekt på hjernens tilstand.
»Vi har lavet forsøg med fire patienter og lagt dem i hypnose. Efter hypnosen scorede de alle bedre resultater i vores tests,« forklarer hjerneforskeren.
Men patienterne blev ikke behandlet ens under hypnosen. Morten Overgaard vil af hensyn til kommende forsøg ikke fortælle i detaljer om forskellene i behandlingsformerne. Han nøjes i stedet med at betegne dem som ‘virksom’ og ‘mindre virksom’.
»Alle viste bedring umiddelbart efter hypnosen. Men efter en uge var det kun dem, der havde fået den virksomme hypnoseform, der viste fremgang. Faktisk kunne vi konstatere en bedring i arbejdshukommelsen på 20 til 40 procent,« konstaterer Morten Overgaard.
Pilotforsøg
Forsøgspersoner, der først fik den mindre virksomme behandling, fik efterfølgende den virksomme, og resultatet var det samme. Men Morten Overgaard understreger, at der kun er tale om et pilot-projekt, og at man ikke kan drage endelige konklusioner fra resultaterne.
»Vi håber at få mulighed for at lave en større og mere gennemgribende undersøgelse af hypnosens effekter,« slutter hjerneforskeren.