Arkæologer har én måde at inddele og forstå historien på. Kunsthistorikere har en anden, og samfundsforskerne har en helt tredje.
Et nyt svensk forsknings-projekt, 'Tid, hukommelse og repræsentation', vil forsøge at forene de forskellige videnskaber og zoome ind på, hvor og hvordan, vores historieforståelse bliver skabt i dag.
I spidsen for et hold på 25 forskere med baggrund i alt fra medievidenskab til arkæologi, står den svenske filosof Hans Ruin fra Södertörn Universitetet.
Videnskab.dk fangede ham i forbindelse med et foredrag på CBS, til en snak om den 'historiske bevidstløshed', som han iagttager i vores hurtige, moderne samfund.
Historisk bevidsthed former fremtiden
"Der er en meget ringe forståelse af, i hvor høj grad vores politiske virkelighed hviler på historisk bevidsthed. Både politisk og personligt handler vi ud fra en eller tolkning af vores fortid - og det er ofte ikke bevidst," fortæller Hans Ruin.
Derfor har den historiske bevidsthed, vi går rundt med, en kæmpe betydning for samfundets udvikling fremadrettet, mener han.
\ Fakta
"For at forstå sine handlinger i nuet, må den enkelte have en bevidsthed om sig selv og sin plads i verden og historien. Jeg ved, hvem jeg er - hvorfor gør jeg det? Det gør jeg, fordi jeg er dansker eller svensker og kommer fra den og den familie og tilhører den og den kultur," forklarer den svenske filosof.
Et waste-samfund
Men Hans Ruin oplever på række felter, at vi er for dårlige til at forholde os til historien. Han mener det, hænger sammen med, at vi er kommet til at leve i en teknik- og innovationskultur.
"Alting er 'waste', der forsvinder. Vi producerer nyt hele tiden. Det er økonomi, teknik og handel, der er kulturens bankende hjerte. Det er med til at skabe en slags bevidstløshed," siger Hans Ruin.
Han håber forskningsprojektet 'Tid, hukommelse og repræsentation' kan være med til at styrke vores evne til at reflektere over vores historie.
"Vi skal være opmærksomme på det her, for man vil altid opleve at stå på spidsen af en udvikling. Man må bare ikke glemme at reflektere over det historiske. Man skal lære at betragte sig selv i lyset af historien," siger han.
Senest har Hans Ruin i sit hjemland oplevet et eksempel på, at man nok markerer historiske begivenheder, men ikke diskuterer, hvad de egentlig betyder. Det drejede sig om 200-års jubilæet for Finlands løsrivelse fra Sverige sidste år.
"Det er den seneste traumatiske hændelse, vi har i svensk historie. Hvordan skal man tolke den begivenhed, og hvad betyder det, at man tabte halvdelen af landet? Det havde man utroligt svært ved at forholde sig til. I stedet lavede man en masse markeringer og udstillinger. Men det blev til en idealisering, hvor man ikke forholdte sig til komplikationerne i problemstillingen," siger Hans Ruin.
Se historien i øjnene
Mens der i Skandinavien ikke har været voldsom dramatik i historien de sidste 200 år, ser det anderledes ud for lande som Tyskland og Rusland. Her gemmer sig nogle store traumer, der knytter sig til nazismen og kommunismen.
For nationer med den type historie i bagagen, mener Hans Ruin især det er vigtigt, at se sin historie i øjnene og få den bearbejdet ordentligt. Men specielt i Rusland registrer han en tendens til det modsatte.
"Man ser, hvordan der så småt er begyndt at komme kritiske historikere på banen i Rusland. Men den alt overvejende tendens er, at man ikke fortæller hele historien og nedtoner de forbrydelser, der er blevet begået," vurderer Hans Ruin.
Det, frygter han, får en uheldig indflydelse på landets politiske kultur.
"Hvis den mere reflekterede del af Rusland lykkes med at få fortalt hele historien, påvirker det positivt, hvad Rusland politisk kan udvikle sig til. Hvis det derimod er nationalisternes budskab der slår igennem, får man en politik der bygger på, at man aldrig har begået nogle fejl," forklarer Hans Ruin.
Nationen som fællesskab
Nationalismen har sin plads i historien, men som forståelseshorisont har den sine helt tydelige begrænsninger
Hans Ruin
En af de ting, som 'Tid Rum og Repræsentation' skal se nærmere på, er netop nationens fortsatte rolle i dannelsen af historisk bevidsthed. Blandt andet ved at sammenligne, hvordan de enkelte lande i Europa iscenesætter deres egen historie.
"Tid Rum og Repræsentation" vil kaste et kritisk blik på nationalismen og diskutere, hvordan vi kan komme videre fra en tankemodel, som Hans Ruin mener, har spillet fallit.
"Nationalismen har sin plads i historien, men som forståelseshorisont har den sine helt tydelige begrænsninger," siger han, og henviser til både krig og fremmedhad som nogle af de dårligdomme, der historisk har knyttet sig til ideologien.
EU som regionalt fællesskab
Spørgsmålet er, hvad man skal sætte i stedet for nationalismen. For Hans Ruin har meget svært at forstille sig politiske fællesskaber, der ikke også bygger på en eller anden grad af fælles bevidsthed og kultur.
"Det er en nødvendighed for at legitimere de politiske institutioner," fastslår han. Derfor følger han også nøje udviklingen af EU - et projekt, han grundlæggende støtter.
"EU har forsøgt at gøre det samme, som nationerne gjorde tilbage i 1800-tallet. Man vil have flag og nationalsang. Der er ansat filosoffer og historikere, som skal fortælle Europas historie og forske i den europæiske bevidsthed. Det er gjort i et forsøg på at skabe en national diskurs," vurderer han og fortsætter:
"Der er en politisk ambition om at skabe en stærkere europæisk bevidsthed. Men vi skal tænke meget over, hvordan vi udvikler den. Skal man forsøge at kopiere nationalismen, eller kan man tænke sig en anden form for fællesskabsfølelse, som alligevel kan understøtte det politiske projekt?" spørger filosoffen.
Over de næste seks år skal Hans Ruin lede arbejdet med 'Tid, hukommelse og repræsentation', der blandt andet også vil sætte fokus på medierne og fiktionens indvirkning på vores historiske bevidsthed.
