Selvkontrol af hjernebølger kan hjælpe ordblinde
Ved at træne selvkontrol af hjernebølger kan ordblinde gøre store fremskridt, når det kommer til stavning, viser et hollandsk studie.

Ordblinde børn kæmper en hård kamp med bogstaverne. Hollandsk forskning tyder nu på, at børnene ved at træne deres hjernebølger kan blive bedre til at stave. (Foto: Colourbox)

Ordblinde børn kæmper en hård kamp med bogstaverne. Hollandsk forskning tyder nu på, at børnene ved at træne deres hjernebølger kan blive bedre til at stave. (Foto: Colourbox)

Ordblinde børn har en specifik vanskelighed ved at læse og stave.

De har ikke en generelt nedsat intelligens. Det viser sig ved, at de pågældende børn klarer sig specielt dårligt i test for stavning og læsning, mens de - i modsætning til svagt begavede børn - udviser en helt normal intelligens på alle de ikke-sproglige intelligensprøver.

Trods megen forskning ved man stadig ikke, hvordan ordblindhed opstår hos disse børn, men der er i tidens løb blevet udviklet særlige undervisningsformer for ordblinde børn, som - hvis de iværksættes tidligt nok - kan afhjælpe problemet i væsentlig grad, så ordblindhed ikke længere behøver få helt så katastrofale konsekvenser for børnenes skolegang og senere uddannelse, som der tidligere var tale om.

Langt fra "helbredelse"

Men helt "helbrede" ordblindhed kan man dog langtfra.

Efter den nyere hjerneforskning at dømme hænger ordblindhed bl.a. sammen med visse "hjerneforstyrrelser", især i den venstre og bageste del af hjernen, som specielt har med læsning og stavning at gøre.

Man har blandt andet ved de såkaldte EEG-undersøgelser fundet karakteristiske afvigelser i dette område hos ordblinde børn.

Fakta

VIDSTE DU

Ordblinde børn har vanskeligt ved at læse og stave. De udviser en helt normal intelligens på alle de ikke-sproglige intelligensprøver.

EEG-undersøgelser er en registrering af de elektriske hjernebølger ved hjælp af elektroder uden på kraniet.

Det har vist sig, at disse hjernebølger hos ordblinde børn i mange tilfælde er mere urolige, omskiftelige og usædvanlige under læsning, sammenlignet med hvad man ser hos børn, der ikke er ordblinde.

Kan den mentale tilstand påvirkes?

Denne opdagelse har fået fem hollandske forskere til at spørge sig selv, om man måske kunne træne de ordblinde børn i at "normalisere" deres hjernebølger direkte ved at give dem løbende informationer om hjernebølgerne, og så give dem et signal til belønning, når hjernebølgerne er mest normale.

Måske kan børnene så påvirke deres mentale tilstand på en måde, så de får denne normale tilstand til at optræde stadig hyppigere for at få belønning for den normale hjernetilstand.

Ifølge en ny hollandsk undersøgelse lider ca. hver tyvende barn i skolealderen af ordblindhed.

Træne hjernebølger

Man har faktisk i andre tidligere undersøgelser vist, at forsøgspersoner i nogen grad kan opnå en vis selvkontrol over deres hjernebølger ved at sidde med EEG-elektroder i hovedbunden og lytte til et signal, der giver besked om den ene eller anden art af hjernebølger.

På den måde har man f.eks. kunnet træne forsøgspersoner i at øge hyppigheden af de såkaldte alpha-bølger, der svinger forholdsvis langsomt (med ca. ti svingninger i sekundet), og som efter adskillige undersøgelser at dømme er forbundet med en mental tilstand af ro og fred i sindet.

Et nyt hollandsk studie tyder på, at træning af selvkontrol af hjernebølger kan hjælpe ordblinde børn. (Foto: Colourbox)

Det har da også vist sig, at mennesker, der på denne måde trænes op til at øge forekomsten af alpha-bølger i hjernen, efterhånden kan opnå en mere afslappet og behagelig tilstand, end de tidligere kunne fremkalde hos sig selv.

Det omtalte hollandske forskerhold har på denne baggrund spurgt sig selv, om man ved at lade ordblinde børn træne i selvkontrol af hjernebølger, så disse bliver mindre afvigende, måske kunne opnå en bedring i deres ordblindhed?

Eksperiment i EEG-træning

For at belyse dette spørgsmål fandt forskerne frem til 19 børn, der led af svær ordblindhed, og som gerne ville deltage i eksperimentet - og fik lov af forældrene. De nitten børn blev ved lodtrækning - uden at de vidste det - fordelt til en gruppe på ti børn, der fik rigtig EEG-træning og en gruppe på ni børn, der fik "forkert" EEG-træning.

I den sidstnævnte gruppe fik børnene træning i at styre deres hjernebølger i den forreste del af hjernen, der ikke menes at have noget særligt med ordblindhed at gøre.

Denne gruppe var medtaget som kontrolgruppe for at se om gruppen, der fik "rigtig" EEG-træning i den bageste del af hjernen, måske blot udviste fremskridt som følge af tidens løb eller som følge af en forventning om at blive bedre (den såkaldte placeboeffekt).

Begge grupper fik træning to gange om ugen i ti uger, og ingen af børnene vidste, om de var i den ene eller den anden gruppe.

En halv succes

Fakta

VIDSTE DU

Efter den nyere hjerneforskning at dømme hænger ordblindhed bl.a. sammen med visse »hjerneforstyrrelser«, især i den venstre og bageste del af hjernen, som specielt har med læsning og stavning at gøre.

Da de ti uger var gået, viste det sig, at børnene i gruppen med "rigtig" træning udviste et forbløffende stort fremskridt i evnen til at stave, men dog ikke noget særligt fremskridt med hensyn til at læse.

I gruppen, der havde fået træning i at styre hjernebølgerne i den forreste del af hjernen - altså det "forkerte" sted i hjernen - var der hverken nogen ændring i evnen til at stave eller læse.

Selv om træningen af de rigtige hjernebølger i den førstnævnte gruppe kun var en halv succes - bedre stavning, men ikke bedre læsning - så var fremskridtet i stavning dog så stort, at de hollandske forskere mener, at det kan være nyttigt at undersøge denne begrænsede "kur" for ordblindhed nærmere.

De mener også, at de ændringer af hjernebølger, der fandt sted under træningen i denne gruppe, formodentlig virkede stabiliserende på børnenes opmærksomhed og måske af denne grund gav dem bedre evne til at stave ord.

Endelig mener de, at den bedre stavning måske på et senere tidspunkt begynder at føre til bedre læsning, men det kræver naturligvis en mere langvarig undersøgelse.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk