Nattesøvnen har betydning for kroppens genopbygning, men når det gælder sårheling, er dagtimerne faktisk mere effektive, tyder ny forskning på.
Forsøg med celler og mus har i hvert fald vist, at de sår, der pådrages i dagtimerne, heler hurtigere.
Det skyldes circadianrytmen, bedre kendt som døgnrytmen, skriver Science Alert.
Når huden bliver skadet, samler fibroblaster sig ved det sårede område og begynder produktionen af genoprettende proteiner, såsom collagen.
Før de kan det, skal proteinet actin være til stede, og om dagen er der ganske enkelt mere af det, fordi actin afhænger direkte af døgnrytmen.
\ Læs mere
Sammenhængen kunne forskerne se i petriskåle i laboratoriet:
- Petriskålene indeholdt kulturer af fibroblast, som forskerne ridsede i
- Når de simulerede forhold i laboratoriet svarende til nat, hele ridserne langsommere
- Omvendt helede de hurtigere under dag-forhold
Forsøg med mus har vist den samme effekt, og selvom det, der virker på mus og celler i laboratoriet, langt fra behøver virke på mennesker, så antyder resultaterne, at døgnrytmens effekt på sårheling også kan gælde for os.
Klinisk data fra patienter, der har haft brandskader, viser, at skader, der var pådraget om natten (defineret som klokken 20 til 8) i gennemsnit var 60 procent længere tid om at hele totalt end samme slags skader, der var pådraget i dagtimerne:
- Det tog 28 dage for 'nat-skaderne'
- og 17 dage for 'dag-skaderne'
Når man ved mere om sammenhængen mellem døgnrytme og heling, kan man måske begynde at planlægge operationer efter, hvornår patienten vil få den bedste effekt af behandlingen.
Studiet er publiceret i Science Translational Medicine.
ele

































