Siden oldtiden er det blevet anbefalet at stå tidligt op.
»Det er godt at være oppe før daggry, for sådanne vaner bidrager til sundhed, rigdom og visdom,« hævdede Aristoteles.
Han fik støtte af puritaneren Benjamin Franklin, der er kendt for citatet: »Tidligt i seng og tidligt op gør en mand sund, rig og klog.«
At stå tidligt op er blevet set som noget særligt fromt og respektabelt. Det er blevet set som et tegn på et hårdtarbejdende og gudfrygtigt menneske i modsætning til de dovne mennesker, der foretrækker aftenen.
Alle levende væsner har en døgnrytme
Men hvem har egentlig besluttet, at det er typisk for mennesker at stå tidligt op?
Både Aristoteles og Franklin kan godt skrue ned for selvtilfredsheden. Hvornår på døgnet, vi skal sove, og hvor meget søvn, vi har brug for, har meget lidt at gøre med, hvor duksede eller flittige vi er.
Det bestemmes af vores indre biologiske ur - døgnrytmen.
»Alt fra alger til mennesker har en døgnrytme og har haft det siden tidernes morgen. Rytmen styres i høj grad af lyset og vekslingen mellem nat og dag, men det varierer fra art til art,« forklarer Karl-Arne Stokkan, professor i biologi ved Universitetet i Tromsø i Norge.
Han har forsket i døgnrytmer hos arktiske dyr og midnatssolens og polarnattens påvirkning af dyrenes søvnmønstre.
Hos mange dyr, der hører hjemme i Arktis, såsom rensdyr, er det vanskeligt at spore nogen døgnrytme, når midnatssolen er på sit højeste. Rensdyrets døgnrytme styres i høj grad af lyset, forklarer Karl-Arne Stokkan.
Døgnrytmen bestemmer over os
Alle mennesker har individuelle variationer i deres personlige døgnrytmer, men den menneskelige art har store fællestræk, der udviklede sig dengang mennesker udelukkende levede i troperne.
Siden dag og nat lige lange hele året rundt i troperne, er vores døgnrytme forholdsvis ens året rundt - i modsætning til mange dyr, der lever i polarområderne.
Menneskets døgnrytme styres ikke i samme grad af lys, og folk, der bor nord for polarcirklen, sover ikke meget længere om vinteren end om sommeren, selv om det måske kan føles sådan.
Lys er alligevel en vigtig faktor og hjælper os med at holde vores indre rytme i takt med sol og dag.
Vi har ikke selv mulighed for at tilsidesætte de indre biologiske rytmer i særlig grad, selv om det ville passe vores livsstil bedre. Vi kan forskyde vores døgn over tid, men springer vi for meget frem og tilbage, vil det have negative virkninger.
»Generelt er vi slaver af vores døgnrytme. Behovet for søvn er styret af vores indre ur, og vi kan ikke engang beslutte helt og fuldt, hvornår det passer os at sove,« siger Karl-Arne Stokkan.
Mangel på søvn er sundhedsfarligt
»For eksempel vil skifteholdsarbejde skabe konflikter mellem vores indre rytme og den døgnrytme, vi påtvinger kroppen som følge af skæve arbejdstider. Dette fører til dårlig søvn, og meget forskning tyder på, at det gør os syge. For eksempel har undersøgelser vist en øget forekomst af brystkræft blandt stewardesser,« siger Karl-Arne Stokkan.
Generel mangel på søvn kan føre til en række sundhedsskadelige konsekvenser, såsom fedme, hjertesygdomme, kræft, psykiske lidelser, diabetes og selvfølgelig generel træthed.
En god nats søvn er også afgørende for mange vitale processer i vores krop. Uden søvn går maskineriet hurtigt i stå.
Men at skulle sove er for mange mennesker et irritationsmoment. Egentlig havde du mest lyst til at blive færdig med at læse bogen, arbejde lidt mere på projektet med deadline i morgen eller se endnu en episode af Downton Abbey.
At søvn er en væsentlig og universel del af livet får vi i den grad bekræftet hos dyrene.
Dyreriget er fyldt med finurlige søvnløsninger
For mange dyr kan en lur koste dem livet. At være ubevidst om sine omgivelser er ofte direkte livsfarligt, men alligevel ikke farligere end ikke sove.
Derfor har dyreriget udviklet en endeløs række af smarte løsninger for at gøre søvnperioden så lidt farlig som muligt.
Nogle havpattedyr, der er afhængige af regelmæssigt at komme op til overfladen for at ånde, sover kun med halvdelen af hjernen ad gangen.
Antiloper sover i flok, hvor de yderste antiloper til enhver tid holder sig vågne og er på udkig efter rovdyr. I løbet af natten skiftes de til at sove yderst, så alle får nok søvn.
Ænder sover altid med det ene øje åbent – på evigt udkig efter potentielle fjender.
Indusdelfinen er kongen af power naps
Og næste gang du lægger dig i din trygge seng i dit trygge hus, så husk at skænke en tanke til indusdelfinen, en blind floddelfin, der har et meget veludviklet sonarsystem.
Delfinen lever i en kraftig pakistansk flod, hvor den skal svømme hele tiden for at overleve. Selv med halvdelen af hjernen vågen havde den risikeret at blive ramt af træstammer eller andre ting, der dukker op i den hurtige strøm.
Indusdelfinen har løst problemet med hundredvis af mikro-lure på omkring et minut. Tilsammen udgør disse mikro-lure omkring syv timer i døgnet og gør indusdelfinen til kongen af power naps.
Dyr i dvale vågner for at sove
Dyr, der går i dvale, får jo rigeligt med afslapning og energibesparelse i løbet af vinteren, men selv disse dyr er afhængige af regelmæssig søvn i vintermånederne.
»Forskning viser, at dyr, der går i hi, ’vågner op’ flere gange i løbet af vinteren, hvor formålet med denne opvågning er at sove for en stund. Det koster en masse energi til at vågne op fra dvale, så det tyder på, at søvn medbringer sig nogle afgørende fordele, der gør det det værd. Det kan ikke kun være energibesparelse, for så ville det være mere effektivt bare at forblive i dvale,« siger Karl-Arne Stokkan.
Søvn er så vigtigt, at alle levende væsner har indbygget en pause i deres daglige rytme.
Bakterier og planter har daglige perioder med inaktivitet. Bier sover 6-8 timer om dagen inde i bikuben. Guldfisk sover, selvom de ikke lukker øjnene.
Ikke al denne hvilende aktivitet kan med rette kaldes søvn, som vi oplever det. Det er vel tvivlsomt, at amøber drømmer, og kan man virkelig vække en kaktus?
© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen
