Er du A eller B menneske?
Forskere fra Northwestern University i USA har udviklet en måde at måle vores indre ur, for selvom klokken er 8 om morgenen, er den måske ikke mere end 6 i din krop.
»Det er en præcis og sofistikeret måde at identificere, om du er et morgenmenneske eller en natteravn,« fortæller professor Rosemary Braun, som ledede studiet.
Resultaterne er publiceret i National Academy of Sciences (PNAS).
Circadianrytmen, bedre kendt som døgnrytmen, styrer kroppens funktioner og påvirker blandt andet søvnighed, madlyst, blodtryk og kropstemperatur.
Rytmen følger mere eller mindre Jordens 24-timers-cyklus og bliver påvirket af lys og aktiviteter.
Men hos nogle mennesker går der kludder i rytmen, og det lader til, at det kan have flere negative helbredseffekter som forstyrret søvn, større risiko for depression, forhøjet blodtryk og diabetes.
Vi har ikke alle den samme døgnrytme
Professor og søvnspecialist Janne Grønli tror, at den nye metode, der måler døgnrytmen, kan blive et nyttigt redskab.
»Nogle af os har en indre døgnrytme, som er lidt anderledes – enten kortere eller længere – end Jordens cyklus. Eller måske endda én, der er helt irregulær (afvigende, red.),« forklarer Janne Grønli.
»Forskerne bag studiet mener, at blodprøven kan afsløre, hvad det indre ur viser. Altså, den overordnede centralstyrede døgnrytme i hjernen. Jeg synes, det er meget interessant, at de tør sige det,« siger Janne Grønli.
Forskergruppen fra Northwestern University tror, at blodprøven kan blive gavnlig, når man vil studere døgnrytmens betydning for en række sygdomme.
Det kan også være vigtigt at kende patientens døgnrytme for at få bedst mulig effekt af medicin.
Metoden er mere enkel end hidtidige
Forskerne samarbejdede med en matematiker for at udvikle en læringsalgoritme, som de madede med blodprøvedata fra fire forskellige studier.
Den kunstige intelligens blev oplært til at kortlægge, hvilken tid på døgnet blodprøverne blev taget, ved at analysere 20.000 gen-udtryk.
Men det var alt for mange gener at følge med i, så forskerne formåede at frasortere, så de til sidst havde 40 gener, som viste de stærkeste signaler.
»Gen-udtrykkene i blodet kan forudsige meget præcist, hvilken rytme du har. De forskellige genekspressioner opreguleres eller nedreguleres på bestemte tidspunkter af døgnet,« forklarer Janne Grønli.
Blodprøverne skal tages to gange i løbet af et døgn med cirka 10 timers mellemrum.
Metoden leverer en mere enkel måde at måle døgnrytmen på, end der tidligere har været tilgængelig.
»Tidligere har vi målt kropstemperatur og døgnrytmehormoner. Man kan måle niveauet af døgnrytmehormonet melatonin i spyttet 4 til 6 gange i løbet af en aften og hormonet kortisol om morgenen. Kroptemperaturen skal måles indeni kroppen – enten rektalt (i endetarmen) eller ved at sluge kapsler.«
De fleste tilpasser sig automatisk
Vi lærer hele tiden mere om døgnrytmen, og hvordan den påvirker os.
I 2017 modtog Jeffrey Hall, Michael Rosbash og Michael Young Nobelprisen i medicin for deres forskning i, hvordan cellernes indre ur fungerer.
»De skabte grundlaget for vores forståelse af, hvilke mekanismer der regulerer døgnrytmen. Nogle af generne, som regulerer denne mekanisme, er de samme, som forskerne arbejdede med i studiet,« fortæller Janne Grønli.
Menneskets døgnrytme varierer som regel mellem 24 og 25 timer. Et rigtigt B-menneske har en døgnrytme på omkring 25 timer.
Uden ydre påvirkninger vil denne person altså forsinke sin egen rytme med en time om dagen i forhold til Jordens.
»De fleste tilpasser sig alligevel næsten automatisk. Lys er den stærkeste ydre faktor for døgnrytmen. Når vi står op og tænder lyset og ser, at det er lyst udenfor, så genindstilles vores indre ur til Jordens 24 timers cyklus.«
Natarbejde kan forkludre døgnrytmen
Men der er mange ting, som kan forkludre det. Hvis man arbejder om natten i korte perioder, kan kroppen få svært ved at omstille sig.
»Alle vores celler og organer bliver styret af rytmer. Leverens, nyrernes og hjernens rytmer skal helt være i takt, så vi har en indre synkronisering. Hvis man eksempelvis spiser på usædvanlige tidspunkter, kan det resultere i utakt.«
Nogle personer har alvorlige døgnrytmeforstyrrelser, som gør, at de er helt op til 5 timer i utakt med Jordens cyklus.
Skal testes på mennesker med kroniske søvnlidelser
Northwestern University har taget patent på den nye blodprøve, men algoritmen vil blive tilgængelig for andre forskere, som gerne vil forsøge sig med den.
»Timing er alt. Vi ved, at det disponerer for en række sygdomme, hvis det indre ur er forstyrret. Så godt som alle organsystemerne er styret af circadianrytmen,« forklarer Ravi Allada, som er en af forskerne bag studiet.
Janne Grønli kalder testen elegant, men påpeger, at den endnu ikke er testet på personer med kroniske søvnlidelser.
»Nu får vi se, om metoden også kan bruges til at finde døgnrytmen hos patienter med kroniske søvnlidelser. Der er muligvis en noget anden døgnrytmeforandring blandt denne gruppe end blandt personer med lettere søvnforstyrrelser.«
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
