Når man hiver en mundfuld cigaretrøg ned i lungerne, så afsætter det ikke bare et beskidt lag af tjære og kræftfremkaldende stoffer. Det ændrer også på, hvordan kroppens gener arbejder.
Det viser en ny amerikansk undersøgelse, som giver et essentielt indblik i, hvorfor rygning er så farligt, som det er.
»Vi har i meget lang tid vidst, at røgens påvirkning er skadelig, uden at vide ret meget om hvorfor. Nu ved vi, at det i hvert fald delvist skyldes ændringer i generne,« siger doktor Jac C. Charlesworth, som stod i spidsen for undersøgelsen.
Røg skruer op og ned for gener
Hans projekt er det hidtil største studie af sammenhængen mellem rygning og genernes aktivitet, mere end 1240 personer var med, heraf 297 faste rygere, og mere end 20.000 gener blev undersøgt.
Resultaterne blev offentliggjort den 15. juli i tidsskriftet BMC Medical Genomics
Forskerne analyserede gener fra de hvide blodlegemer hos både rygere og ikke-rygere. I omkring 323 gener kunne forskerne se, at rygernes gener opførte sig væsentlig anderledes end hos ikke-rygerne.
»Man kan sige, at rygningen skruer enten op eller ned for de her geners produktivitet,« forklarer Jac C Charlesworth.
Farlig beskyttelsesmekanisme
Indtil nu har man vidst, at særlige stoffer i cigaretrøgen var kræftfremkaldende, fordi de direkte går ind og laver ændringer i cellernes dna. Den nye undersøgelse peger på, at rygning har en langt større, men mere indirekte virkning.
»Undersøgelsen viser, at cigaretrøgen også går ind og tænder og slukker for genernes aktivitet. Det er cellens beskyttelsesmekanisme, som skal forsvare cellerne,« forklarer professor Jørgen Olsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.
\ Fakta
SÅDAN PÅVIRKES GENERNE
Et gen har en genetisk kode, som indeholder en mængde information.
Genet laver kopier af denne information, og disse kopier bliver brugt til at skabe proteiner.
Cigaretrøg ændrer ikke den genetiske kode, men den påvirker, hvor mange af disse kopier genet producerer.
De amerikanske forskere har undersøgt omkring 20.000 gener i de hvide blodlegemer hos forsøgspersonerne.
De kiggede på, hvor mange ‘kopier’ hvert enkelt gen producerede hos henholdsvis rygere og ikke-rygere.
De fandt frem til 323 unikke gener, som rygningen gjorde enten mere eller mindre aktive.
Blandt andet betød cigaretrøgen, at nogle af de gener, som er en del af vores immunforsvar, blev mindre produktive.
»Men det, der på kort sigt er godt til at bekæmpe giftstoffer, det kan også være skadeligt for vores egne celler. Jo mere cellerne deler sig, for eksempel, jo større risiko er der for, at der sker en fejl under kopieringen af cellernes DNA, der kan føre til kræft,« siger han.
Påvirker vigtige processer
De amerikanske forskerne ønskede også at finde ud af, hvad det var for nogle gener, der blev påvirket.
De undersøgte genernes funktioner og opgaver og fandt ud af, at rygning blandt andet skruede ned for produktiviteten i mange af de gener, som man ved er involveret i vores immunforsvar. Også processer som celledød og celledeling, kræft, inflammation og stofskift blev påvirket af rygning.
»Undersøgelsen giver mere syn for de indirekte effekter af rygning. Den bekræfter nogle af de mistanker, man har haft, og peger på de processer, der bliver påvirket,« siger Jørgen Olsen.
Analysen viste også, at røgen ikke kun påvirkede enkeltstående gener. En del af de 323 gener har indflydelse på mange andre gener, og på den måde påvirkede rygningen større netværk af genetisk samarbejde.
Stor statistisk styrke
»Det er et eksempel på en slags forskning, som er blevet mulig, fordi vi nu kender hele det menneskelige genom. Dermed kan vi nu se på hele systemet, og ikke kun på et enkelt gen,« siger Jørgen Olsen.
Han understreger også, at undersøgelsen har stor statistisk styrke, fordi antallet af deltagere er så stort.
»Undersøgelsen er selvfølgelig interessant for dem, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem rygning og forskellige sygdomme. For den almindelige dansker så bekræfter den nok mest, hvad vi godt ved. At det er en dårlig idé at ryge,« siger han.
