RNA-molekyler er små arbejdsmænd i cellens maskinrum. De bruges blandt andet som en slags ‘mellemmand’ i arbejdet med at få den genetiske kode i vores DNA oversat til proteiner.
Nu har forskere ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) fundet ud af, at RNA måske også kan bruges til at tage pusten fra en fremstormende brystkræft.
Deres resultater blev for nylig fremført på American Association for Cancer Researchs årsmøde. Det skriver ScienceNOW.
Indtil videre har forsøg vist at ved at booste niveauet af en bestemt type RNA i mus, kan man bremse brystkræftens metastaser – altså spredninger af kræften til andre dele af kroppen.
Nøglen ligger i mikroRNA
Man har længe kendt til forbindelsen mellem RNA og kræft, men først nu er det lykkedes at bruge den viden i kampen mod kræftens aggressive spredning.
Forskerne fra MIT fandt frem til, at en bestemt form for mikroRNA kaldet miR-31 kun er tilstede i meget begrænsede mængder i brystkræftsvulster, der senere spreder sig, sammenlignet med normale brystceller.
MikroRNA (miRNA) blev første gang opdaget i 1992, og deres funktion er blandt andet at aktivere eller inaktivere celledelingen. Fejl i mikroRNA’er kan betyde en ukontrolleret celledeling, og det er grundstenen i udviklingen af kræft.
Bremsede brystkræft i mus
Efter opdagelsen prøvede et forskerteam i cancerbiologen Robert Weinbergs laboratorium ved MIT at øge mængden af miR-31 i mus med brystkræft. Sidste sommer kunne de så offentliggøre, at det var lykkedes dem at bremse kræftens metastaser, mens den primære svulst blev ved med at gro.
Senere har de undersøgt, hvad der sker, hvis miR-31-niveauet bliver hævet på forskellige tidspunkter, efter metastaserne er begyndt. Ved at bruge antibiotikamidlet doxycycline som genetisk kontakt kunne de styre mængden af miR-31. Når musene blev fodret med præparatet, begyndte de at danne miRNA.
\ Fakta
OM MIKRO-RNA
MikroRNA (miRNA) er en gruppe af molekyler, som man for blot ti år siden ikke kendte eksistensen af. Det var først i bananfluer og rundorme, man stødte på dem, og fem år senere fandt man ud af, at de var evolutionært bevarede, og at de f.eks. spiller en central rolle i menneskers celler.
MicroRNA molekylernes speciale er at forhindre, at ellers aktive gener kommer til udtryk.
Den ny viden udløste Nobelprisen i 2006 til de to pionerer inden for dette forskningsfelt, nemlig de to amerikanere Andrew Z. Fire og Craig C. Mello. I dag ved man, at mikroRNA molekylerne svinger taktstokken over, hvilke gener der skal lukkes ned.
Kilde: cancer.dk
Herefter implanterede de brystkræftceller i musen og overvågede så udviklingen af metastater i lungerne gennem tre måneder.
Selv hvis de ventede 11 uger med at ‘tænde’ for miR-31’et, så havde forsøgsdyrene 60-80 procent færre metastaser end kontrolgruppen.
Milepæl i kræftbehandlingen
Det er ikke første gang, man har kunnet bremse metastaer med miRNA, men det er første gang, metoden har effekt på fremskredne metastaser, og det er godt nyt for fremtidens kræftbehandling. Det fortæller kræftforsker og immunolog, Charles Drake fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA, til ScienceNOW på årsmødet.
»Klinisk set er det meget tiltalende, fordi mange af de patienter, vi behandler, har haft metastaser i lang tid,« fortæller han, men understreger, at det endnu ikke er lykkedes at finde en sikker måde at ‘tænde’ for miRNA’et på i mennesker.
Blandt kræftforskerne på årsmødet var der dog en udbredt optimisme angående brugen af miRNA i fremtidens kræftbehandling, da de små molekyler spiller en hovedrolle i kontrollen over kroppens celledeling.
Fremlæggelsen af resultaterne fra MIT’s forsøg med miRNA var også kun et blandt mange på årsmødet.
Blandt andet fremlagde et forskerteam fra New York University (NYU) School of Medicine deres undersøgelser af miRNA’s indvirkning på metastaser i hjernen.
