Kan den første mælk, koen giver til sin kalv, bruges til at reducere hospitalsindlæggelsen hos for tidligt fødte børn og nedsætte risikoen for sygdomme? Virkningen af den første mælk – råmælken, som den kaldes – undersøger forskere nu i større forsøg.
»Gennem ti års dyreforsøg med tidligt fødte grise, har vi sandsynliggjort, at råmælk fra køer kan styrke immunforsvaret og eksempelvis yde en beskyttelse mod visse tarmsygdomme. De nye, større undersøgelser skal vise, om effekten er lige så god hos for tidlig fødte børn,« siger Per Torp Sangild, der er professor ved Københavns Universitet.
En indledende undersøgelse af de tidligt fødtes reaktion på råmælk er udført i samarbejde med Rigshospitalets Neonatalafdeling sammen med to kinesiske hospitaler.
\ Hvad er råmælk?
Råmælk, som er den første mælk fra moderen, har været anerkendt som et ædelt produkt siden 1892. Det blev beskrevet af den tyske professor i medicin Paul Ehrlich, som senere fik en nobelpris for sine bidrag til viden om immunforsvaret.
»Råmælk er rig på protein, på vækstfremmende bioaktive stoffer og på antistoffer,« forklarer Lise Aunsholt, der er læge på Rigshospitalets neonatalafdeling.
Kilde: Per Torp Sangild og Lise Aunsholt.
Den nye undersøgelse, som netop er indledt, sker i samarbejde med ni kinesiske børnehospitaler og er blandt andet støttet af Innovationsfonden.
Vigtigt kinesisk samarbejde
Foruden dyreforsøgene med råmælk har Københavns Universitet gennemført en pilotundersøgelse sammen med Rigshospitalet og professor ved neonatalafdelingen Gorm Greisen.
40 for tidligt fødte børn på Rigshospitalet og på børnehospitaler i Shenzhen og Guangzhou i Sydkina har deltaget, og pilotundersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition.
»De børn, der fik tilskud af råmælk sammen med modermælk, optog mere protein end børnene i kontrolgruppen, hvilket kan føre til, at børnene vokser hurtigere og udvikles bedre. Tarmen hos børnene var tilsyneladende også mere moden,« siger han og tilføjer:
»Men det er for tidligt at sige, om det skyldes råmælken fra køer, og om effekten holder på længere sigt. For at svare på det, mangler vi resultaterne af den store undersøgelse, som netop er sat i gang.«
Råmælken bliver leveret fra danske køer af firmaet Biofiber-Damino. Køer har langt mere råmælk end mennesker, så der er stadig meget råmælk til kalven, selvom man indsamler noget af det, forklarer Per Torp Sangild.
\ Hvad er donormælk?
I forbindelse med for tidlig fødsel har en del mødre især i begyndelsen ikke nok mælk (eller slet ingen mælk) til at ernære deres barn. Blandt andet derfor har vi i Danmark mælkebanker, hvor det offentlige køber mælk fra andre ammende kvinder. På verdensplan kan 1-2 millioner mødre ikke amme barnet de første uger af barnets liv ifølge et estimat.
Kilde: Per Torp Sangild.
De kinesiske børnehospitaler er større end de danske, og det gør det muligt at gennemføre studierne indenfor cirka to år.
»I Kina får de for tidlig fødte børn af både kulturelle og økonomiske grunde ikke lige så ofte mælk fra deres egen mor som danske børn. Formodentlig derfor ser vi også i pilotundersøgelsen, at de kinesiske børn har større glæde af råmælk fra køer, end de danske børn har,« forklarer læge Lise Aunsholt fra Rigshospitalets neonatalafdeling.
Forebyg NEC
Ved dyreforsøg har forskerne sandsynliggjort, at råmælken kan beskytte mod tarmsygdommen NEC. Sygdommen skyldes, at de for tidlig fødtes tarm ikke er modnet tilstrækkeligt.
På Rigshospitalets neonatalafdeling har man årligt 10-15 børn indlagt med det livstruende stadie af tarmsygdommen. Et lignende antal modtager man på Odense Universitetshospital, fortæller Steffen Husby, der børnelæge og professor ved Syddansk Universitet.
Han har ikke medvirket i den ny undersøgelse, men han synes, emnet er vigtigt.
»Der er op til 30 procents dødelighed, hvis et for tidligt født barn har NEC, så derfor er forebyggelse vejen frem,« siger han.
»Pilotundersøgelsens resultater giver grønt lys for de nye, større undersøgelser, idet den viser, at det er praktisk muligt at ernære med råmælk i sonden, og fordi der ikke er noget, der tyder på, at råmælken skader de tidlige fødte børn, som er en gruppe meget sårbare patienter,« siger han.
Det høje proteinindhold får muligvis de for tidlig fødte til at vokse hurtigere, men i forsøgene holder forskerne også nøje øje med, om børnene så ender med at få for meget protein i ernæringen, da det også kan være en risiko, forklarer Per Torp Sangild.
To slags forsøg
I Danmark indleder forskergruppen også en række forsøg med råmælk i samarbejde med hospitalsafdelinger. Men da procedurerne ikke er de samme på kinesiske og på danske hospitaler, er forsøgene forskelligt opbygget.
- På de ni kinesiske børnehospitaler giver sundhedspersonalet for tidligt fødte råmælk fra køer i de to første uger efter fødslen – men kun hvis de ikke kan få mælk fra deres mor. Råmælken træder således i stedet for modermælkserstatning (som også er komælksbaseret). Mindst 350 kinesiske for tidligt fødte deltager i disse forsøg.
- På seks hospitalsafdelinger i Danmark og to hospitaler i Kina undersøger man i samarbejde med forskningsgruppen, om man efter de første en til to leveuger med fordel kan berige modermælk (eller donormælken fra andre kvinder) med råmælken fra køer hos for tidlig fødte.
I de kinesiske byområder er der en meget stor befolkningstæthed, og dermed også mange for tidlig fødte, der ville kunne få gavn af den ny behandling, forklarer Per Torp Sangild, der netop er hjemvendt fra Kina sammen med resten af forskningsgruppen.
»Det er blandt andet, fordi adgangen til donormælk fra andre kvinder er langt mere begrænset i Kina end i Danmark,« siger han.
