Patienter slider deres kunstige hofter op

Smerter, slidgigt og bevægelsesbesvær tvinger hvert år tusindvis af især midaldrende og ældre mennesker til at få ødelagte hofter skiftet ud med metalproteser. Kort efter operationen kan patienterne som regel bevæge sig normalt, næsten uden at have ondt.

Desværre er der stor risiko for, at deres bentøj ikke bliver ved med at være smertefrit: I mange tilfælde begynder patienternes hofter igen at gøre ondt efter nogle år, fordi deres indopererede implantater er slidt op.

»Typisk har folk hofteimplantatet i 15-20 år, og så skal det skiftes ud. Der bliver lavet en del revisionsoperationer efterhånden,« siger Morten Stendahl Jellesen, der er seniorforsker på DTU's Institut for Mekanisk Teknologi.

»I gamle dage døde man tidligere, så hvis man var 65-70 år, når man fik en kunstig hofte, levede man ikke længe nok til at slide den op. Man bevægede sig heller ikke så meget som nutidens ældre. I dag spiller man golf, cykler og går lange ture, til man er langt oppe i årene, og hofteimplantaterne bliver hurtigere slidt.«

Nogle mennesker reagerer mere and andre

Morten Stendahl og kolleger har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at finde ud af, hvorfor hofteproteser ofte giver smerter og andre gener efter 15-20 år. Målet er at finde nye materialer, som holder længere og er mere sikre, end dem man hidtil har brugt til at fremstille og legere implantaterne.

Undersøgelsen er tiltrængt. DR Kontant afslørede i 2012, at visse hofteproteser kan være helbredsskadelige. Siden har både Sundhedsstyrelsen og Dansk Ortopædisk Selskab efterlyst viden om, hvordan metalimplantater påvirker kroppen på lang sigt. (Se sidehistorie)

Forskerne ved, at der er stor forskel på, hvordan folks organisme reagerer på at få metalhofterne sat ind:

»Men hvilke mekanismer er det helt præcis, der gør, at nogle mennesker får smerter 15-20 år efter, at de er blevet opereret, mens andre med kunstige hofter ikke mærker noget? Det undersøger vi,« siger Morten Stendahl Jellesen.

Ioner og partikler ødelægger vævet

Kunstige hofter er lavet af metal, som efterhånden begynder at afgive ioner, altså elektrisk ladede atomer, i vævet.

Det sker, fordi den øverste metalknogle på det kunstige hofteben gnider mod hofteskålen, når man går. Hofteskålen er som regel foret med plastik, så både mikroskopiske metal-ioner og plastikpartikler kan blive slidt af og sive ud i blodet.

Ionerne og partiklerne er mistænkt for at kunne ødelægge vævet omkring hoften, nedbryde knoglerne, give smerter og helbredsproblemer. Derfor kan det blive nødvendigt at få den nedslidte del af implantatet skiftet ud.

Metalimplantater kan måske give allergi

Ved at undersøge vævet fra personer, der i en årrække har haft kunstige hofter, håber Morten Stendahl Jellesen og hans kolleger at finde ud af, hvorfor mange mennesker med proteser får smerter og problemer.

»Vi tager prøver af væv, som bliver taget ud, når patienter får repareret deres hofteimplantater ved revisionsoperationer. I vævet kan vi se, om der er afgivet ioner fra metallet eller partikler fra det plastik, der sidder mellem den indopererede metalhofteskål og metalhoftebenet,« forklarer Morten Stendahl Jellesen.

Nogle menneskers væv er mere sårbart

Kunstige hofter er lavet af kobolt, krom eller nikkel, som måske kan give allergireaktioner hos nogle.

Det kan også være, at der sker en reaktion i immunforsvaret, når metallet bliver slidt og begynder at afgive ioner i vævet.

»For at finde ud af, hvordan man kan lave bedre implantater, bliver vi nødt til først at beskrive det biologiske miljø, implantatet skal indgå i. Hvad betyder det for vævet, at et implantat bliver sat ind? Og hvorfor er nogle menneskers væv mere sårbart end andres?« siger Morten Stendahl Jellesen.

Slidprocessen simuleret

Forskerne fra DTU’s mekanikinstitut har også planer om at finde ud af, hvor mange ioner forskellige typer metal afgiver, når de bliver slidt. Det gør de ved at bruge et særligt apparat, som kan måle, hvad der sker, når metal gnider mod et andet materiale.

»Vi kan simulere slidprocessen. Ved at teste den i en særlig væske, der minder om det væv, vi har i kroppen, kan vi måle, hvor mange ioner forskellige typer metal afgiver ved slid,« forklarer Morten Stendahl Jellesen.

Måske er rustfrit stål eller titan bedre

Planen er at finde et legeringsmateriale, der er bedre end de materialer, man pt. bruger til at lave kunstige hofter. Forskerne fra DTU vil for eksempel kigge nærmere på rustfrit stål og titan.

»Det er vigtigt at forstå de dybe mekanismer, der sker inde i kroppen, før man – som industrien sommetider gør – går ud og siger, nu har vi fundet noget nyt, der er meget bedre end det gamle. Vi laver et objektivt forskningsprojekt, som kan sige, hvad der er op og ned i det her,« slutter Morten Stendahl Jellesen.