Overraskende fund: Corona-nedlukning øgede ikke selvskade og selvmordstanker blandt unge

Da coronakrisen var på sit højeste, var der stor bekymring for, at nedlukningen af landet ville gå hårdt ud over unges mentale trivsel.

Men var der grund til den store bekymring?

I et nyt dansk studie har forskerne spurgt en stor gruppe 18-23-årige til deres tanker om selvmord og selvskade både før og efter pandemien ramte Danmark. Og de unges svar er opløftende, lyder det fra forskerne.

»Vi havde frygtet at se en øget forekomst af selvmordstanker, selvmordsforsøg, selvskade og symptomer på spiseforstyrrelse. Men der sker ingen stigning, snarere en indikation på det modsatte, og det er overraskende,« siger Stine Danielsen, som er førsteforfatter til det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behavior.

Selvom det nye studie »på sin vis er et betryggende fund,« kan man imidlertid ikke konkludere, at danske unge klarede sig igennem coronakrisen uden mentale skrammer, påpeger lektor Mette Bliddal.

Modstridende resultater

Andre studier peger nemlig i den stik modsatte retning.

Mette Bliddal har selv stået i spidsen for et nyligt studie, som finder en markant stigning i andelen af 5-24-årige børn og unge, som får udskrevet medicin for psykiske lidelser efter corona-nedlukningerne begyndte 11. marts 2020.

»Vi kan se, at der efter lockdown sker en stigning på 18 procent i antallet af nye brugere af psykofarmaka. Det er især recepter mod adhd, depression og søvnmedicin, og stigningen er mest markant blandt de 12-17årige,« fortæller Mette Bliddal, som er lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

På trods af de modstridende resultater roser hun det nye studie for at være »rigtig godt og gennemarbejdet,« og hun påpeger, at de to studier blot måler unges mistrivsel på vidt forskellige måder og i forskellige grupper af danske unge.

Resultaterne af studiet

I det nye studie har forskerne målt de unges trivsel med to forskellige tilgange.

I den ene tilgang har forskerne stillet spørgsmål til i alt cirka 25.000 18-årige. En del af de unge blev spurgt før nedlukning, mens andre unge blev spurgt i forskellige perioder af nedlukningerne og frem til foråret 2021. Forskerne fandt ingen forskelle i andelen af unge, der rapporterede at have symptomer på spiseforstyrrelse, selvskade, selvmordstanker og selvmordsforsøg før og efter nedlukning.I den anden tilgang besvarede cirka 7.500 18-årige spørgsmål før nedlukning i 2020, og de samme unge svarede igen på samme spørgsmål et år efter første nedlukning (april-maj 2021). Her fandt forskerne et lille fald i flere parametre - eksempelvis faldt andelen piger som rapporterede selvskade fra 14 til 8 procent. Men faldet bør tolkes med forbehold, og derfor konkluderer forskerne overordnet, at resultatet var nogenlunde uændret før og efter nedlukninger. (Se flere resultater i faktaboksen under artiklen)

Lockdown var et pusterum for nogle

Stine Danielsen påpeger, at det er en styrke ved studiet at have to forskellige metoder, som peger i samme retning.

»Danske unge kæmper i forvejen med det mentale helbred, og da lockdown begyndte, var der stor bekymring for, at det ville gå ekstra hårdt ud over unge at være isolerede og afskåret fra social kontakt. Men vores undersøgelse peger på, at selvom nedsat trivsel ser ud til at have ramt flere under corona, så ser det ikke ud til at have udmøntet sig i flere flere unge med selvskade, symptomer på spisefortyrrelser, selvmordstanker og selvmordsforsøg,« siger Stine Danielsen, som er ph.d.-studerende ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, som er forankret i Region Hovedstadens Psykiatri.

»For nogle unge har nedlukningen måske været en slags pusterum og givet mindre pres på at skulle præstere i skolen, tage til fester og være social.«

Unikt datamateriale

Hun påpeger, at forskerne har været »meget heldige« med deres data, fordi ingen kunne have planlagt et studie, som undersøgte effekterne af coronanedlukninger – de færreste havde set nedlukningen komme, i hvert fald ikke længe før statsminister Mette Frederiksen ’lukkede ned’ for Danmark 11. marts 2020.

Forskerne har imidlertid besvarelser fra før nedlukningerne, fordi de 18-årige var en del af en anden stor undersøgelse; en national fødselskohorte kaldet ’Bedre Sundhed i Generationer’, der har fulgt omkring 96.000 unge, født i 1996-2003, fra fostertilværelsen til begyndelsen af voksenlivet.

»Det er et helt unikt datamateriale, og det giver et unikt indblik i de her unges trivsel under corona. Men man skal være opmærksom på, at det er en særlig gruppe af unge, som deltager i studiet,« siger Mette Bliddal og påpeger, at hun selv har forsket i samme fødselskohorte i anden sammenhæng:

»De, som har overskud til at svare på et spørgeskema, er måske ikke dem, som har det allersværest. Så de har formentlig fat i en lidt mere resursestærk gruppe af unge, som måske kan have lidt mere modstandskraft mod corona-nedlukningen end befolkningen generelt.«

Flere unge tog medicin

Hun påpeger, at hendes eget studie er et såkaldt registerstudie, som ser på alle 5-24-årige børn og unge i Danmark.

Studiet sammenligner antallet af indløste recepter for psykiatriske lægemidler og registrerede psykiatriske diagnoser fra første nationale nedlukning og frem til juni 2022 med antallet før pandemien. Særligt blandt de 12-17-årige fandt forskerne en markant stigning på 37 procent i brugen af medicin mod psykiske lidelser.

»Vores studie måler på en anden sværhedsgrad af psykisk mistrivsel. Vi har fat i de børn og unge, som har det så svært, at de bliver tilset af en læge og får udskrevet en recept eller får en psykiatrisk diagnose. Og her ser vi altså en markant stigning, som ligger ud over den generelle stigning, som allerede skete før coronanedlukningerne,« siger Mette Bliddal.

Selvom studiet ikke kan sige noget om, hvorfor stigningen er sket – potentielt set kunne der være andre grunde end nedlukningerne til stigningen i psykofarmaka blandt unge – er Mette Bliddal overbevist om, at nedlukningerne samlet set påvirkede danske unges trivsel i en negativ retning.

Stigning i henvendelser til BørneTelefonen

En rapport fra interesseorganisationen Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen, indikerer også, at pandemien kan have sat sig spor i samtaler med børn. Eksempelvis havde BørneTelefonen 1.387 flere samtaler om selvmord efter nedlukningerne i 2021 end i 2020.

»En af de positive ting ved pandemien var, at der kom stort fokus på børn og unges psykiske trivsel, og der blev oprettet en række tilbud, hvor børn og unge kunne søge hjælp,« siger Stine Danielsen og understreger, at målgruppen som henvender sig til BørneTelefonen også er yngre end de 18-årige, som deltager i det nye studie.

Spørger man forskningsleder ved Center for Selvmordsforskning, Erik Christiansen, findes der endnu ingen klare svar på, om der kom flere selvmord eller selvmordsforøg efter nedlukningerne.

»Reelle selvmord er meget sjældne blandt børn og unge, så der er for få til at kunne sige noget statistisk om, hvorvidt det er gået op eller ned efter nedlukningerne,« siger Erik Christiansen, som ikke har været en del af det nye studie:

»Vi måler også på selvmordsforsøg, men desværre blev praksis omkring registrering af selvmordsforsøg og selvskade ændret samtidig med at pandemien satte ind. Derfor tør vi ikke konkludere noget om det, for data er blevet påvirket af den ændrede praksis.«

Overordnet set påpeger forskerne bag det nye studie da også, at selvom deres data gennemsnitligt peger på uændret forekomst af selvmordstanker, spiseforstyrrelse, selvskade og selvmordsforsøg blandt 18-årige unge før og efter nedlukningerne, kan der være store individuelle forskelle på, hvordan de unge blev påvirket af pandemien.