Førende forskere efterlyser bedre hjælp til børn af selvmordstruede forældre

200.000.

Omtrent så mange danskere har mellem 1980 og 2016 enten mistet en af sine forældre til selvmord eller har en forælder, der har forsøgt at begå selvmord. Det viser et nyt studie af hele Danmarks befolkning fra 2022.

Selvsamme studies hovedresultat er, at når far eller mor forsøger eller begår selvmord, er der en væsentligt øget risiko for, at børnene vil gentage de tragiske handlinger som voksne.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi mindsker risikoen for selvmordets ‘arv’ fra forældre til børn. Og der mangler forebyggende indsatser, mener studiets hovedforfatter Anne Ranning:

»Der bør sættes mere fokus på bedre støtte til børn af forældre med selvmordsadfærd, for der er mange eksempler på, at børnene ikke bliver samlet op af det psykiatriske system, og det er rigtig synd,« siger Anne Ranning, som forsker i selvmordsforebyggelse.

Brainstorm har talt med en række af Danmarks førende forskere i selvmordsforebyggelse, der deler Anne Rannings vurdering: Mange børn står uden hjælp, hvis deres forældre forsøger at begå selvmord.

Forældres selvmordsforsøg kan forme børnenes liv

Forskningen i, hvad de langsigtede konsekvenser for børnene er, når deres forældre forsøger selvmord, viser et ufuldkomment billede, men en ting er sikkert:

Når mor eller far har et selvmordsforsøg, har det ofte alvorlige konsekvenser for barnets liv.

• Langt de fleste forskere er enige om, at barnet vil være i væsentligt øget risiko for at udvikle en række psykiske lidelser såsom depression, angst og personlighedsforstyrrelser som skizofreni senere i livet. Det underbygger flere studier (her, her og her).
• Andre studier peger på, at barnet også kan være mere tilbøjeligt til at blive afhængig af alkohol eller stoffer som voksen.

Og så er der selvmordets ‘arvelighed’: At børnene gentager deres forældres handling, når de selv er blevet voksne. Den tendens er velkendt og er blevet fundet i store forskningsprojekter fra Danmark og udlandet.

Det nye studie adskiller sig dog fra de tidligere ved at være det hidtil mest omfattende, og ved at finde en højere risiko for at ‘arve’ sine forældres adfærd, fortæller forskningsleder ved Center for Selvmordsforskning Erik Christiansen i en anden artikel på Videnskab.dk.

\ Læs mere

Børn af forældre med alvorlig psykisk sygdom har flere psykiske problemer allerede som syv-årige

»Vores undersøgelse viste, at børnene var i større risiko for at udvikle selvmordsadfærd. Især de børn, der var helt små ved deres forældres selvmordsforsøg. Det betyder, at barnet er meget påvirkeligt og har brug for et trygt og varmt miljø,« skriver Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet, i en mail til Brainstorm.

Hun synes »helt sikkert ikke«, der er tilstrækkeligt med forebyggende indsatser, som det ser ud lige nu.

Familier med selvmordsforsøg står ofte uden hjælp

Når en person, der har børn, som følge af et selvmordsforsøg kommer ind i psykiatrien, skal behandlerne underrette kommunen, der i henhold til Servicelovens §11 har pligt til at tilbyde en rådgivende familierettet samtale.

Men reelt set »er det meget varieret, hvilke tilbud der eksisterer ude i kommunerne,« vurderer Elene Fleischer, der er tidligere forsker ved Center for Selvmordsforskning i Odense og stifter af NEFOS; en landsdækkende organisation, der tilbyder rådgivning til pårørende og efterladte efter selvmord.

Det har hun oplevet via sit arbejde i netop NEFOS, hvor hun løbende har kontakt med kommunerne og familier, hvor forældre har selvmordsadfærd.

\ Læs mere

Børn af psykisk syge forældre har større risiko for selvmordsforsøg

»Jeg har talt med flere familier, hvor mor eller far har haft et rigtigt alvorligt selvmordsforsøg og har bedt om en familiesamtale, så børnene kan få hjælp. Ofte kan det ikke lade sig gøre, fordi der mangler tilbud og medarbejdere med de relevante kompetencer,« fortæller Anne Ranning, som også forsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

En tredje forsker i selvmordsforebyggelse genkender billedet:

»Min klare fornemmelse er, at kommunerne ikke er særligt opsøgende eller informerende om de tilbud, familierne kan gøre brug af. Men det er vigtigt, at kommunerne rækker ud, for der er tale om børn, der har et usynligt behov. Deres forældre har ofte ikke overskud til at sætte sig ind i, hvilken hjælp de kan få,« siger Annette Erlangsen, som er seniorforsker i DRISP.

Brainstorm har bedt om en kommentar på kritikken fra Danske Regioner:

»Regionernes psykiatriske enheder har samlet set et stort fokus på både børn og unge som pårørende til psykisk syge. Blandt andet fordi man ved, at er man barn til en forælder, der er psykisk syg, så har man i øget risiko for selv at få psykisk sygdom,« skriver formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner Jacob Klærke i en mail.

I mailen uddyber han, at der i hver region er en såkaldt ’PsykInfo’, som er tilbud, hvor pårørende, herunder børn og unge, kan få rådgivning om det at være pårørende til en med psykisk sygdom. Det gælder selvfølgelig også, hvis ens pårørende har forsøgt at tage sit eget liv, skriver Jacob Klærke.

I ’PsykInfo’ tilbydes der ifølge Jacob Klærke for eksempel familie- eller forældresamtaler, hvor de berørte parter kan tale om specifikke tanker, spørgsmål og bekymringer relateret til psykisk sygdom.

»Desuden besluttede bestyrelsen netop ved Danske Regioners generalforsamling i marts i år, at regionerne skal arbejde for, at forebyggelse, opsporing, tidlig indsats, opfølgning efter selvmordsforsøg og inddragelse af patienter og pårørende skal indgå i en national handlingsplan. Her vil det være oplagt, at indsatsen for børn og unge af selvmordtruede også indgår,« fortsætter han.

Brainstorm har også kontaktet Kommunernes Landsforening for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage.

Studie: Pårørende oplever manglende støtte

En ting er, at forskerne har indtryk af, at der mangler støtte til børn af selvmordstruede forældre.

Men hvad synes børnene selv?

Det er et spørgsmål, forskningen stadig har til gode at undersøge til bunds, men i 2020 udkom dog et dansk studie, hvor man via et online-spørgeskema undersøgte de pårørendes egen oplevelse.

»Deltagerne oplevede, at der var meget lidt støtte, når deres pårørende havde haft et selvmordsforsøg, og de rapporterede, at de adskillige år senere stadig var ret påvirkede af hændelsen. Især hvis den selvmordstruede person stod dem nær,« siger Annette Erlangsen, som er medforfatter på studiet.

De deltagere, hvis nærmeste relationer havde forsøgt selvmord, angav lavere generel trivsel og flere selvmordstanker. Og halvdelen, der kendte en selvmordstruet person, angav, at de ikke havde fået tilstrækkelig hjælp eller støtte.

De fleste får hjælp af venner og familie

Studiet peger på, at størstedelen af den hjælp, pårørende får, ikke kommer fra professionelle behandlere, vurderer Annette Erlangsen.

• Af de deltagere, der svarede, at de havde fået hjælp efter deres pårørende selvmordsforsøg angav størstedelen, at de havde fået det af familie (49 procent) eller venner, bekendte og kollegaer (47 procent).
• Færre havde været i et psykiatrisk tilbud (20,5 procent), mens kun få havde fået hjælp af NGO’er som NEFOS (2,5 procent).

Børnene kan altså ikke kan regne med hjælp. Om de får den nødvendige støtte kommer an på, om de har et bagland, der kan gribe dem, vurderer Annette Erlangsen.

Kan man ikke vende den om og sige, at det er godt, at halvdelen er tilfredse med den hjælp, de har fået?

»Der er forskel på, hvilken relation til personen med selvmordsadfærd, deltagerne i spørgeskemaet har. Det at opleve et selvmordsforsøg hos en fjern bekendt kræver ikke nødvendigvis hjælp, men et selvmordsforsøg hos en nærtstående person kan være meget stressende. Jeg vil vurdere, at der er udækket behov for støtte blandt flere,« siger Annette Erlangsen.

Selv små børn fornemmer forældres vanskeligheder

Behovet for støtte, når far eller mor har selvmordstanker, er stort, for børn forstår mere, end voksne måske tror.

Det vurderer Jan Sandberg, som leder et børnerettet tilbud i Aalborg. Her får forældre, der er i behandling for en psykisk lidelse i psykiatrien, tilbudt familiesamtaler og særlige gruppesamtaler for deres børn. Mange af forældrene har selvmordstanker, og det er ifølge Jan Sandberg et uundgåeligt emne at tale om.

»Børn er ikke ret gamle, før de kan fornemme, at deres forældre har selvmordstanker. Måske ikke i konkret forstand, men de kan mærke fraværet af nærvær. Det opleves, som om personen forsvinder, og så er der ikke langt til, at barnet tænker: ‘Gad vide, om mor eller far kan forsvinde rent fysisk?’,« siger Jan Sandberg, som er daglig leder af Center for Pårørende på Aalborg Psykiatriske Sygehus, og fortsætter:

»Jeg mener, vi er det eneste sted i landet, der har et så systematiseret tilbud til pårørende, hvor samtalerne med børnene er koblet så tæt op på forældrenes behandling,« siger Jan Sandberg.

»Vores tilbud ligger i psykiatrien, og jeg tror, vi lykkes, fordi forældrene forstår det, vi gør, i forlængelse af deres egen behandling. Når de er udredt og har fået medicinsk behandling og terapi, får de samtale om, hvordan de skal leve med deres psykiske lidelse, og så kommer tilbuddet om familiesamtale i naturlig forlængelse,« lyder det.

\ Læs mere

Spædbørn opdager, når mor og far er uvenner

Tilbud skal støtte hele familien

Samtaler, hvor hele familien er til stede, er vigtige for børn af selvmordstruede forældre. Det er de kilder, Brainstorm har talt med, enige om.

»I familier, hvor en forælder har forsøgt selvmord, er der tit andre problemer, såsom psykisk sygdom. Ofte er det ikke kun selvmordsforsøget i sig selv, der påvirker barnet, så det er vigtigt at få talt med hele familien og med barnet, om hvad der er for nogle vanskeligheder,« siger Anne Ranning.

Oveni det har børnene ofte skyldfølelse, fordi forældrene ikke fortæller, hvad der er sket. Derfor skal samtalerne også lære familien at tale om de svære ting og afklare eventuelle misforståelser, lyder det.

\ Læs mere

Kort terapiforløb og forældretræning hjælper børn i alvorlig mistrivsel

Her viste det sig, at færre børn, der havde fået interventionen, udviklede psykiske lidelser, og det peger på, at støttende samtaler kan have stor betydning for, om børnene kommer til at trives i fremtiden, mener hun.

I NEFOS bliver familier med selvmordsforsøg tilbudt familiesamtaler, hvor to medarbejdere tager hjem til familierne og taler med både forældre og børn samlet og hver for sig.

»Når vi stiller børnene de forkerte spørgsmål, siger de: ‘Det ved jeg ikke’. Men børnene vil gerne tale om det, der er svært. Deres kognitive evner er bare ikke udviklet til at tale som en voksen. Derfor er det vigtigt, at samtalen foregår på børnenes præmisser,« siger Elene Fleischer.

Fokus på børnene skal sænke selvmordsraten

I diskussionen om bedre forebyggelse til børn med selvmordstruede forældre, skal man huske, at vi har relativt få årlige selvmord i Danmark, og folk er mindre tilbøjelige til at begå selvmord, når de har især små børn.

Når antallet af årlige selvmord og selvmordsforsøg nu er relativt lavt, og der er mange andre psykiske lidelser, der er i vækst, hvorfor skal samfundet så bruge ressourcer på en bedre forebyggelse af netop selvmord?

»Vi har allerede plukket de lavthængende frugter, såsom at gøre det sværere at begå selvmord, men der er noget, der gør, at vi ikke kan få bragt tallet længere ned,« siger Anne Ranning.

Tilbage i 1980’erne havde Danmark den uheldige andenplads som det land i verden, hvor der var næstflest årlige selvmord. Siden har vi nedbragt tallet ved at begrænse adgangen til selvmordsmetoder og at styrke psykiatrien. Resultatet er, at vi siden 2010 har ligget stabilt på omkring 600 selvmord om året.

Antallet af selvmordsforsøg er også faldet, omend knapt så markant. Hvor der i Landspatientregistret for selvmordsforsøg blev registreret 6.922 selvmordsforsøg i 2011 - et rekordstort tal - lå det på 4.124 i 2018. Faldet i 00’erne skete, samtidigt med at store pakker med smertestillende piller blev gjort receptpligtige i 2013.

\ Læs mere

Familie beskytter mod selvmord

»Her kan det 2-generationelle perspektiv være en vej til at få reduceret antallet af selvmord yderligere. For vi ved, at selvmord er en adfærd, der løber i familier, og vi ved også, at der ikke bliver gjort ret meget for at forebygge selvmord på tværs af generationer,« siger hun.

Hvis du selv kæmper med selvmordstanker eller selvskade, kan du ringe til Livslinien på telefon 70 20 12 01 eller skrive til Livsliniens netrådgivning. Du kan også bruge Livsliniens chatrådgivning. Læs mere i faktaboksen herover.

\ Læs mere

Forskere: Antidepressiver fordobler børns risiko for selvmordsadfærd

\ Læs mere

Selvmord er hyppigere blandt danskere med søvnsygdomme, ifølge studie