Overlæge: Forsøgspersoners prøver genbruges som aldrig før

I gamle dage måtte forsøgspersoner lægge krop til lidt af hvert. Dengang havde lægerne nemlig ingen mulighed for at nedfryse blodprøver eller biopsier, men måtte tage nye ud, hver gang de ville undersøge en ny videnskabelig sammenhæng.

Hvert studie mundede ud i en publikation i et videnskabeligt tidsskrift, som grundlæggende ikke havde noget med hinanden at gøre, da de var baseret på hver deres sæt af forsøgspersoner og prøver.

I dag er situationen en helt anden.

Inden for de seneste 20 år har teknologien taget et kvantespring, så det pludselig er blevet muligt at opbevare prøver i årevis.

Hver gang forskere får en idé til et nyt studie kan de udtage små doser af de gamle prøver og gennemføre nye eksperimenter med dem.

Resultatet er en stribe uafhængige studier, som dog er baseret på de samme gamle prøver.

Flere publikationer på de samme prøver

Det stiller nye krav til forskernes måde at skrive deres videnskabelige publikationer på.

Det fortæller overlæge Søren Toubro fra privatklinikken Reduce, der den seneste tid har revset den kendte danske topforsker Bente Klarlund for at mangle krydsreferencer i et par artikler.

En fejl, som det siden hen har vist sig, at han også selv har begået.

»Der publiceres ofte flere artikler på det samme studiemateriale og antallet er øget med elektronikkens gennembrud de seneste 20 år. Det øger behovet for krydsreferencer mellem artiklerne,« siger overlæge Søren Toubro.

»Hvis ikke man gør det, så tror læserne, at man har baseret sin artikel på nye forsøg,« siger han.

I orden at genbruge prøver

Søren Toubro synes det er en god idé at genbruge prøver til nye analyser og artikler, og er enig i, at der i sådanne tilfælde er tale om respektfuld udnyttelse af forsøgspersonernes prøver.

»Men det er en normal skoling, at man i sine videnskabelige artikler informerer læserne om, at man gør det,« siger han.

Grunden til, at forskerne ikke husker referencerne, er efter hans vurdering, at der er sket en rivende udvikling de seneste år, hvor man ofte gemmer prøver i minus 80 graders frysere og analyserer dem i takt med at nye interessante biologiske molekyler kommer frem for dagens lys.

Det er også rigtigt, at jeg selv, i en enkelt publikation, mangler en krydsreference til en ud af tre forsøgsgrupper, hvilket er en kritisabel fejl.

Søren Toubro

Udviklingen er slået igennem på tre områder:

1. Den digitaliserede verden letter såvel laboratorie- og dataanalysen, samt skriveprocessen og korrespondancen mellem forfatterne. Et tydeligt tegn på den stigende publicering er mangedoblingen i antallet af videnskabelige tidsskrifter, hvoraf mange alene er tilgængelige via nettet.
   
2. Opbevaringen af prøverne er forbedret og laboratorieanalyserne er blevet mere avancerede, så det kan lade sig gøre at fryse prøver ned, for så siden hen at tage dem op og udtage bitte små mængder, som man så kan analysere på med et nyt formål.
   
3. Studierne bliver ofte gennemført med deltagelse af mange samarbejdspartnere, som har forskelligt fokus. Nogle af samarbejdspartnerne har deres kernekompetence f.eks. på åndedrætsfunktionerne, andre på enzymerne og endelig nogle på neurologien. Efterfølgende publicerer forskerne artiklerne med hver deres fokusområde.

Andre forskere skal kunne efterprøve forsøg

Når teknologierne lægger op til at genbruge prøverne, og man som forsker kaster sig ud i at gøre det, så skal de primære metodologiske krydsreferencer ifølge Søren Toubro være oplyst.

»For gennemsigtighedens skyld bør man give læserne en mulighed for at se en sammenhæng mellem studierne, så de kan finde frem til det oprindelige materiale og efterprøve eller udvikle forsøget i sit eget laboratorium,« siger han.

Søren Toubro nævner et eksempel: Omkring år 2000 satte Bente Klarlunds forskergruppe fokus på de inflammatoriske signalstoffer IL6 og IL8. Dette resulterede i et væld af nye publikationer fra mange andre grupper baseret på analyse af fryseprøver, hvor man tager gamle prøver op af fryseren.

For at kunne holde styr på de studier, der trækker på de samme prøver, og kunne sætte dem ind i en sammenhæng, skal man lave krydsreferencer. Til gengæld for besværet kan forfatterne ofte med fordel reducere metodeafsnittet, hvor man beskriver design og forsøgsdeltagere.

»Hvis de forskere, der genbruger studiet, ikke har krydsreferencerne med, så vil det for den, der ikke er inde i sagerne, se ud til at man har gennemført et nyt studie, selv om det, man egentlig gør, er at analysere data fra et ældre studie,« siger Søren Toubro.

Ingen forslag til forbedringer

Der publiceres ofte flere artikler på det samme studiemateriale og antallet er øget med elektronikkens gennembrud de seneste 20 år. Det øger behovet for krydsreferencer mellem artiklerne

Søren Toubro

Videnskab.dk har tidligere talt med muskelforsker Anders Nedergaard, der ellers påpegede, at manglende krydsreferencer var en ganske lille fejl, som mange forskere kommer til at begå, fordi det er tidskrævende og omstændeligt at tjekke op på sine artikler og få krydsreferencer med.

Det kræver nemlig, at man kontakter det videnskabelige tidsskrift, der tidligere har publiceret ens artikel og får redaktørerne til at opdatere dem med en krydsreference.

Det argument køber Søren Toubro ikke:

»Ansvaret for at oplyse den primære krydsreference påhviler alle medforfattere, men primært den institution hvorfra den udgår, dvs. primært første- og sidsteforfatteren. Det kan være en udfordring, hvis der kun er kort tid mellem de første publikationer,« siger han og fortsætter:

»Denne udfordring har også ramt mig selv, men det betyder ikke, at man ikke skal forsøge at få krydsreferencerne indført, især ikke, når der er gået år imellem publikationerne. Så burde det ikke være så svært,« siger han.

Han har ikke umiddelbart nogle forslag til, hvordan man kunne gøre det lettere for forskere at opdatere krydsreferencer efter publicering.

»Det er svært at se, hvad man kan gøre bedre. Jeg kan blot pointere vigtigheden af, at man ved angivelse af krydsreferencer i tekst og referenceliste gør opmærksom på, at dele af data fra dette studie tidligere er blevet publiceret,« siger han.