Overblik: Planet med tre poler, 'hashtag' fra stenalderen og en kvinde med 'hår' på tungen
Lyt til eller læs et udpluk af ugens mest opsigtsvækkende nyheder fra forskningens verden.
podcast Videnskab.dk tænke undre sig ide

Fremover får du hver fredag en ny podcast med et hurtigt nyhedsoverblik over ugens største historier. (Foto: Shutterstock)

Skål! Weekenden skal startes med et shot.

Et shot videnskab til din hjerne, som Videnskab.dk's nye podcast 'Overblik' nøjsomt har udvalgt og mixet sammen i en cocktail bestående af ugens mest berusende videnskabshistorier. Lige til at hælde ned i øregangene.

Fornøjelsen tager kun 9 minutter, og du kan lytte ved at klikke på afspilleren ovenfor.

Foretrækker du at samle videnskabs-ugen op med øjnene frem for ørene, så kan du også læse med her.

Jupiters mærkværdige magnetfelt

Mens du går på weekend, drøner NASA’s rumsonde JUNO rundt og rundt og rundt om Jupiter på tredje år nu, siden den 5. juli 2016 begyndte at kredse rundt om Solsystemets største planet.

Den nyeste data fra JUNO er netop blevet analyseret og publiceret i Nature i løbet af ugen.

Studiet kaster nyt lys over Jupiters mystiske magnetfelt og viser, at den har ikke bare én men to sydpoler, mens den til gengæld nærmest ingen nordpol har.

Det hænger sammen med, at Jupiters magnetfelt fungerer helt anderledes end Jordens og de fleste andre planeters magnetfelter.

De fleste planeter har et magnetfelt, som opstår i samspillet mellem planetens rotation om sig selv og energi fra planetens kerne. Det får magnetfeltet til at fordele sig som én nordpol og én sydpol.

Jupiters magnetfelt ser ud til ikke at stamme fra planetens kerne, men fra et tyndt lag i atmosfæren, hvor det ellers umagnetiske brint og helium har superledende og dermed elektriske egenskaber og skaber magnetfeltet.

Det får magnetfeltet til at være meget mere forvredet og kaotisk, hvilket altså skaber en meget langstrakt nordpol og en 'ekstra' sydpol omkring planetens ækvator.

Verdens ældste tegning fundet

Et sted midt imellem Jordens ækvator og sydpol har en gruppe arkæologer gjort et fund, der rykker ved Stenalder-historien.

I grotten, Blombos Cave, der ligger på Sydafrikas sydlige kyst, har man således fundet en meget gammel tegning.

Tegningen, der har fået mange til at tænke på et hashtag, er udført på en sten, og arkæologerne har målt den til at være 73.000 år gammel.

Det gør den 30.000 år ældre end det, man tidligere troede, var verdenshistoriens ældste tegning. Fundet peger desuden på, at urmennesket har brugt maling, langt tidligere end vi før havde troet.

Forskerne bag opdagelsen regner med, at tegningen på stenstumpen nok oprindeligt har været større og mere kompleks, end den fremstår i dag. (Animation: PACEA)

For mange pessimistiske elever i folkeskolen

30.000 er det samme antal af folkeskoleelever, der ifølge en ny analyse ser ud til at være fyldt op af pessimisme.

Analysen er foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø blandt i alt 292.739 elever. Resultatet skaber bekymring hos forskerne bag analysen.

»Det er usundt at være pessimistisk. Vi har ikke kunnet finde et eneste forskningsresultat, som viser, at der kommer noget godt ud af at have en pessimistisk grundindstilling,« siger en af forskerne bag analysen Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks Pædagogiske Institut ved Aarhus Universitet.

Optimistiske børn lærer mere og bedre end deres pessimistiske klassekammerater. Derfor opfordrer forskerne bag analysen skolerne til at arbejde med elevernes optimisme.

Man bør blandt andet fortælle eleverne aktivt, at de dur til noget, ligesom man bør inddrage dem mere i undervisningen, lyder nogle af rådene.

'Hår' på tungen og en lang Nobel-næse

Med dette kan du altså opløftet, optimistisk og forhåbentligt lidt klogere gå på weekend. Hvis du har mere tid, så anbefaler vi også, at du kigger på disse artikler fra ugens løb:

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.