Skær ned på antallet af kalorier i kosten, og du vil måske leve længere.
Det er konklusionen i et nyt studie, hvor 53 personer i 2 år fik skåret 15 procent af deres daglige kalorieindtag gennem en kostregulering.
Resultat af eksperimentet blev, at personerne i undersøgelsen, foruden at tabe sig, også fik nedsat kroppens indhold af en masse skadelige stoffer, som kan lede til blandt andet et kortere liv, Alzheimer, Parkinsons Sygdom, hjertekarsygdomme, diabetes og kræft.
»Kaloriebegrænsning kan sænke metabolismen (forbrændingen, red.), og hvis biprodukter af metabolismen accelererer aldring, kan kaloriemådehold over flere år måske forlænge livet og reducere risikoen for kroniske sygdomme,« fortæller forfatteren bag det nye studie, Leanne M. Redman, i en pressemeddelelse.
Hun er lektor ved Clinical Sciences på Pennington Biomedical Research i Baton Rouge, USA.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
\ Historien kort
- Kaloriebegrænsende diæt kan forlænge livet hos dyr og muligvis også mennesker.
- Opdagelse kan bruges til at lave livsforlængende medicin.
- Unge og børn skal ikke forsøge sig med at leve på en kalorierestriktiv diæt, mener dansk forsker.
Svært at undersøge livsforlængende effekt på mennesker
Studiet er spændende og falder godt i tråd med lignende studier, hvor forskere har vist, at kaloriebegrænsning kan forlænge livet hos alt fra encellede organismer til højerestående dyr som aber.
Da man ikke kan lave kontrollerede forsøg på mennesker, hvor man holder dem på en kaloriestram diæt hele livet og ser på, hvor lang tid de så lever, er det næstbedste at kigge på, hvordan kaloriebegrænsning ændrer på forskellige biokemiske processer inde i kroppen, der kan relateres til aldring.
Det fortæller dr.med. Bjørn Richelsen, der er professor og overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, men ikke har noget med det nye studie at gøre.
\ Læs mere
Kan bruges til at lave aldersforlængende medicin
Bjørn Richelsen vurderer, at formålet med studiet har været at se, om de samme mekanismer, som, man formoder, er årsag til den livsforlængende effekt hos dyr, også finder sted hos mennesker, som er på en diæt med begrænsede kalorier.
Han mener, at studiet underbygger den antagelse.
Ifølge Bjørn Richelsen kan opdagelsen på sigt blive relevant i en farmakologisk sammenhæng, hvor man medicinsk kan forsøge at påvirke nogle af de processer, som, dette studie og andre viser, kan have en aldersforlængende effekt.
»Vi ved, hvor svært det er at holde en stram diæt, men studiet åbner op for, at man kan angribe problematikken medicinsk eller kostmæssigt og derved få den samme effekt ud af en pille eller ved et kosttilskud, som man får ud af en kalorierestriktiv diæt,« siger han.
Kalorierestriktion er ikke før børn og unge
Den danske forsker fortæller også, at man skal være varsom med at kaste sig ud i stramme diæter, fordi man tror, at det kan forlænge livet.
Gennemsnitsalderen i det nye studie er 40 år, og stramme diæter egner sig ikke til hverken børn eller personer i den fertile alder.
»Risikoen er, at man bliver mindre fertil, og dermed får problemer med at få børn,« siger Bjørn Richelsen.
»Desuden kan børn få hæmmet deres vækst af en kaloriestram diæt. Når man taler om kaloriebegrænsning til forebyggelse af aldringsprocesser, er det noget, som man kan begynde på, når man er i en mere moden alder.«
Kalorierestriktion leder til færre skadelige stoffer i kroppen
I studiet har forskerne fået 53 sunde, normalvægtige mænd og kvinder mellem 21 og 50 år til at skære 15 procent af deres kalorieforbrug i to år.
Gennemsnitligt tabte forsøgsdeltagerne sig 9 kg hver, og de oplevede også forbedringer i humør og i livskvalitet.
Mere vigtigt i forhold til livets længde var det, at forbrændingen i kroppens celler blev sat ned, hvilket gjorde, at de producerede færre reaktive oxygenmetabolitter (dem, som antioxidanter kan modvirke).
Når kroppen producerer færre reaktive oxygenmetabolitter, opstår der heller ikke så ofte skader på DNA, proteiner og fedtstoffer, og det reducerer risikoen for alt fra kræft og diabetes til Alzheimer og hjertekarsygdomme.
»Det viser, at selv folk, der ellers er sunde, raske og slanke, kan have fordel af at spise en kaloriebegrænset diæt,« forklarer Leanne M. Redman i pressemeddelelsen.
Højere metabolisme giver et kortere liv
Det nye studie understøtter to teorier vedrørende aldring:
1) Dyr eller mennesker med lavere forbrænding lever længere.
Eksempelvis har skildpadder en meget lav forbrænding, hvilket kan være forklaringen på, at de kan blive over 150 år gamle.
Forskerne bag det nye studie fandt, at sænkning af kalorieindtaget reducerede forbrændingen blandt forsøgsdeltagerne.
Altså, kan man forestille sig, at personer på en kost med et lavere kalorieindhold gennemsnitligt lever længere.
2) Høj forbrænding leder til produktion af flere affaldsstoffer, som kan lede til forskellige sygdomme, der potentielt forkorter livet.
Derfor kan kaloriemådehold lede til færre skader på organer og væv, hvilket reducerer risikoen for livsforkortende sygdomme.
I studiet fandt forskerne, at mængden af disse affaldsstoffer var mindre blandt forsøgsdeltagerne end blandt en kontrolgruppe.
Vil finde biomarkører, som kan fortælle, om man får et langt liv
I pressemeddelelsen uddyber forskerne, at selvom antallet af forsøgspersoner i forsøget var forholdsvis begrænset, og undersøgelsesperioden ikke var særlig lang sammenlignet med et helt menneskeliv, så de alligevel forbedringer på flere forskellige biomarkører for aldring.
Disse biomarkører kan man måske på sigt bruge til at sige noget om, hvorvidt personer har gode chancer for at få et langt liv.
»Det næste led i forskningen er at etablere nogle solide biomarkører for et langt liv og derefter undersøge effekten af en kaloriebegrænset diæt sammen med mad med antioxidanter og substanser, som eksempelvis resveratrol, der efterligner den effekt på kroppen, som kaloriebegrænsning giver,« fortæller Leanne M. Redman.
Bjørn Richelsen har selv undersøgt effekten af resveratrol på livslængden, og han fortæller:
»Det kan reducere aldringsprocesserne hos dyr som mus og rotter, men vi fandt ikke noget tilsvarende hos mennesker.«
