Forskere fra hele verden, inklusiv Danmark, er gået sammen og har lavet et kæmpe genom-studie, der viser genetikken bag ebolas hærgen i Vestafrika fra 2013 til 2016.
\ Historien kort
- Forskere har helgenomsekventeret 1.610 ebolavirus for at kortlægge ebolaudbruddet i Vestafrika fra 2013-2016.
- Forskningen kan bruges til sikre, at en lignende situation ikke gentager sig.
- Den nye viden kan også bruges til at analysere på sygdomsudbrud, mens de sker, siger forsker.
Udbruddet smittede 28.646 mennesker i hovedsageligt Liberia, Sierra Leone og Guinea, hvoraf svimlende 11.323 døde.
I det nye studie har forskerne kortlagt små forskelle i genomerne blandt 1.610 af de ebolavira, som de har indsamlet.
Resultatet af forskningen viser, hvordan ebola har smittet på tværs af landegrænser, og hvordan de respektive lande først fik lukket grænserne for sent til at kunne forhindre udbruddet i at brede sig.
Det nye studie giver også et fingerpeg om, hvad man skal gøre både nationalt og internationalt næste gang, ebola viser sit grimme ansigt.
»Vi har skabt en forståelse af, hvordan ebola bevægede sig under udbruddet. Der er mange spørgsmål, som er vigtige at få besvaret, hvis man vil modvirke et lignende udbrud af sygdommen i fremtiden. Hvordan bredte den sig på tværs af landegrænser? Smittede den kun folk tæt på eller også langt væk? Hvorfor opstod den pludselig igen i områder, hvor den ellers var udryddet fra? Den slags spørgsmål kan vi besvare med det her studie, og det gør os bedre forberedt til næste gang,« fortæller den danske bidragyder til det store internationale forskningsprojekt, ph.d. og forsker Armando Arias Esteban fra DTU VET ved Danmarks Tekniske Universitet.
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
\ Læs mere
Grænser blev lukket for sent
Professor Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det.
Ifølge professoren er studiet interessant, da det viser, hvad man fremover skal gøre, for ikke at gentage de fejl, der gjorde det vestafrikanske ebolaudbrud så omfattende, som det blev.
Jan Pravsgaard Christensen er også imponeret over, at forskerne har så mange prøver med i studiet, som de har, og han mener, at studiet tegner et meget sandfærdigt billede af begivenhedernes gang i de tre år, hvor ebola hærgede Vestafrika.
Ligesom Armando Arias Esteban mener han, at studiet kan bruges til fremadrettet at lave planer for, hvordan udbrud af sygdomme kan afskærmes.
»Studiet viser blandt andet, at det ikke hjalp at lukke grænserne, da man gjorde det for sent. Det er en vigtig lektie til næste gang. Havde landene lukket grænserne allerede efter de ti første tilfælde af sygdommen, havde tingene set meget anderledes ud, og mange mennesker ville ikke være døde. Så kan man også se, at det er vigtigt at stoppe transport mellem mindre landsbyer i regionerne for at holde udbruddet inddæmmet,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Nyt værktøj til forskere i sygdomsudbrud
Anders Fomsgaard er overlæge, professor og afsnitsleder på Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik ved Statens Serum Institut (SSI), og han har ligesom Jan Pravsgaard Christensen læst det nye studie.
Anders Fomsgaard fortæller, at studiet følger en trend, hvor teknologier som helgenomsekventering - altså kortlægning af eksempelvis et virus’ genom - giver epidemiologer et nyt redskab til at følge sygdomsudbrud.
I takt med at det bliver billigere og hurtigere at sekventere et genom, bliver genomsekventering også en mulighed, når forskere eksempelvis skal kortlægge en virus’ færden.
»Man kan sige, at meget af det, som forskerne finder ud af, vidste vi godt i forvejen. Vi har via eksempelvis interviews med de smittede personer rimelig godt styr på, hvordan udbruddet bredte sig, men det nye studie verificerer på det genetiske plan de formodninger, vi havde,« siger Anders Fomsgaard.
\ Læs mere
Hvem har smittet hvem?
Forskere har analyseret samtlige dele af virussernes arvemasse i de 1.610 ebolavira, der er indsamlet fra det vestafrikanske udbrud.
Ved at se på små forskelle i genomerne kunne forskerne finde ud af, hvordan de forskellige vira var beslægtet – jo mere ens de var, des tættere var de beslægtet.
Derfor kunne forskerne også finde ud af, hvilke personer der havde smittet hvem, og hvordan en person i eksempelvis Liberia havde bragt sygdommen til Guinea eller omvendt.
Forskerne kunne også finde ud af, om en smittet person i et område var blevet smittet lokalt eller af en person, som kom langvejs fra.
Ikke overraskende viste studiet, at personer oftest var blevet smittet af folk fra lokalområdet.
I tilfælde, hvor udbruddet kom igen i områder, det ellers var forsvundet fra, kunne forskerne slå fast, at det ikke drejede sig om nye udbrud af ebola, men om smitte fra personer fra lokalområdet, der fortsatte med at bære rundt på virussen.
»Den slags ting er vigtige at vide. Der er stor forskel på, om udbruddet kommer igen, eller om det er et helt nyt udbrud med en ny smittekilde, for så er det vigtigt at finde denne nye smittekilde. Jeg var selv i Sierra Leone, hvor vi oplevede, at sygdommen blev ved med at komme igen. Her er det vigtigt at vide, hvor smitten kommer fra, så man kan stoppe den,« forklarer Armando Arias Esteban.
Afrikansk skik med til at sprede sygdom
Anders Fomsgaard fra SSI fortæller, at den nye viden skal videre fra den akademiske verden til de folk, som bor i områder med risiko for ebola. Kun på den måde kan det bruges til at forebygge lignende omfattende udbrud.
Eksempelvis forklarer han, at man i mange vestafrikanske lande har en skik, hvor personer skal begraves i deres fødeby, hvilken ikke nødvendigvis er den by, som de lever eller dør i - eller i det samme land.
Hvis en person er død af ebola, men skal transporteres hjem til sin fødeby, bliver smitten uundgåeligt bragt til et nyt område, hvor den derefter kan smitte andre.
»Epidemien blev på mange måder holdt i gang af, at folk blev ved med at vandre over eksempelvis landegrænser eller mellem landsbyer med deres døde. Det er en uhensigtsmæssig skik, som gjorde, at epidemien blev ved med at blive holdt i live med nye smittetilfælde. Da man fandt ud af at lukke landegrænserne, var det allerede for sent,« siger Anders Fomsgaard.
Dødssyge mennesker rejser ikke langt
Dertil kommer, at det var vigtigere at stoppe spredningen lokalt mellem småbyer og samfund, hvilket man ikke fik gjort, siger Anders Fomsgaard
Den konklusion er Jan Pravsgaard Christensen enig i.
Han mener også, at det nye studie ikke kommer med konklusioner, der rykker nævneværdigt ved hans forståelse af smittespredning.
Ifølge ham er det logisk, at dødssyge mennesker ikke rejser langt, men snarere til den lokale læge, og derfor er det vigtigere at stoppe smittespredning lokalt, end det er at lukke landegrænser ned til nabolandene i helt andre dele af landet.
»Det er mere en lokal region, der skal lukkes ned for at stoppe smittespredningen, og så skal det gøres effektivt. Analysen bekræfter nogle af de tanker om, hvor stort et område og hvor mange mennesker der, afhængigt af udbruddets omfang, skal indesluttes,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
\ Læs mere
Kan bruges til at følge udbrud i realtid
Anders Fomsgaard mener, at genomsekventering kan blive et vigtigt værktøj til fremover at følge udbrud af ebola og andre sygdomme i realtid.
Ifølge professoren fra SSI kan man på den måde holde øje med, hvordan udbruddet skrider frem, og se, hvor eksempelvis forbud mod at gå over landegrænser eller bevæge sig mellem landsbyer ikke bliver fulgt.
Man kan også bruge teknikken til at finde ud af, hvor smitten oprindeligt kommer fra ved at følge de genetiske spor tilbage til den person, som forskere og læger kalder patient 0 – altså den person, som blev smittet først af eksempelvis en flagermus.
»Der er dog en hurdle, som man skal have løst. I dag kan vi genomsekventere meget hurtigt, men for at gøre det realistisk at følge de her udbrud i realtid, skal vi være hurtigere til at databehandle. I dag kan vi analysere mange hundrede genomer om dagen, men det kan tage måneder at behandle data efterfølgende,« siger Anders Fomsgaard.
Jan Pravsgaard ser dog ikke, at genomsekventering skal bruges i realtid. Ifølge ham er det interessante perspektiv det præventive.
»Hvis vi bruger studiet til at lave handlingsplaner, og handlingsplanerne virker, skulle vi meget gerne undgå at skulle indhente 2.000 prøver fra folk, som er smittet med ebola. Studiet har mere berettigelse i at sætte handlingsplaner op på forhånd. Vi kan bruge det til at finde ud af, hvad der batter, og det er der, vi sætter ind,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
\ Læs mere
