Farvel ebola, hej zika: Disse vira truer verden

Ebolaudbruddet i Vestafrika er netop erklæret overstået, men andre vira står på spring til at blive den nye store spreder af sygdom og frygt.

Zika og MERS er i fuld gang med at inficere både mennesker og mediernes overskrifter, mens andre farlige vira såsom fugleinfluenza ligger på lur og venter på at bryde ud.

For at skabe et overblik over de mange smitsomme sygdomme har vi allieret os med Anders Fomsgaard, der er overlæge og professor på Statens Serum Institut.

Vi har bedt ham om at udpege de vira, der enten er oversete eller på vej frem, og som bekymrer ham allermest for tiden.

Zikavirus har indtaget Latinamerika

Zikavirus er lige nu den mest omtalte af slagsen. Dels fordi den myggebårne virus lynhurtigt har indtaget næsten hele Latinamerika, og dels fordi zika mistænkes for at kunne skade fostre, hvis gravide bliver smittet.

Indtil for nylig var zika ukendt for de fleste, men faktisk blev zika allerede opdaget i 1947 i Zikajunglen i Uganda. Derfra spredte den sig til Asien i 1960’erne og videre ud til Fransk Polynesien i Stillehavet.

Den har førhen ikke vakt så stor opsigt, fordi den ikke er direkte farlig for den smittede. Kun hver femte smittede får pludselig let feber, ledsmerter, udslæt i ansigtet og røde øjne i få dage, hvilket kan sidestilles med en mild omgang influenza. Resten af de inficerede mærker slet ikke noget til sygdommen.

»Zika har været negligeret, så vi starter lidt ud på brækkede ben og ved ikke så meget om den her virus, selvom den har været beskrevet siden 1940’erne. Man har tænkt ’nå ja, det er jo ikke en så alvorlig sygdom, den giver anledning til’. Men den har heller ikke rigtig fået lov til at vise sit sande ansigt, da den førhen kun har inficeret få mennesker.«

»WHO begynder nu at råbe vagt i gevær, fordi zika i 2014 for første gang spredte sig til Sydamerika, hvor der begyndte at komme rigtig mange tilfælde. Derfra kan vi se, at den begynder at sprede sig med turister til Europa. Den har endnu ikke spredt sig videre i Europa, men myggene og potentialet er der,« siger Anders Fomsgaard.

Zika skaber frygt hos gravide

Det virkelig alarmerende er, at antallet af nyfødte med hjerneskader er steget eksplosivt i Brasilien i takt med udbredelsen af zikavirus.

»Pludselig bliver man opmærksom på, at hvis man bliver smittet som gravid, er der flere, der føder børn med det, vi kalder mikrocephali. Altså med mindre hoveder end normalt. Mange af dem bliver hjerneskadede eller dør. I tilfælde, hvor børnene ikke får små hoveder, har man også set, at der senere kommer symptomer som døvhed og blindhed,« fortæller Anders Fomsgaard.

Myndigheder i flere sydamerikanske lande opfordrer derfor kvinder til at undgå graviditet, og Statens Serum Institut råder gravide til at overveje at udskyde rejser til de ramte områder. Hvis man alligevel rejser dertil, tilrådes man at forebygge myggestik ved at gå med lange ærmer, lange bukser, bruge effektiv myggebalsam og sove under myggenet. Der findes ingen behandling eller vaccine mod virussen.

Zikavirus spredes med myggen Aedes aegypti, som også kan overføre dengue-, chikungunya- og gul feber-virus, og som er udbredt i alle tropiske og subtropiske egne. Virussen menes at være kommet til Brasilien fra en ø i Stillehavet i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold eller en international kanokonkurrence, der begge blev afholdt i landet i 2014.

I Europa findes myggen stort set kun på den portugisiske ø Madeira, men den var i første halvdel af 1900-tallet almindelig i Sydeuropa. Der er ingen risiko for, at den slår sig ned i Danmark, hvor det er for koldt.

Vestnilvirus står på spring i Europa

Vestnilvirus er en anden myggebåren sygdom, der har vist sig at kunne indtage et nyt kontinent meget hurtigt. Omkring årtusindeskiftet kom den for første gang til Nordamerika.

»Det begyndte med, at en ældre dame faldt om i Central Park i New York. Hun fik hjernebetændelse og døde, og det var vist første tilfælde nogensinde i USA. De myg, der er der, kunne åbenbart huse vestnilvirus, der var kommet til New York på det tidspunkt. Den har så spredt sig med fugle, som også kan blive inficeret af den, vestover i USA, så alle staterne efterhånden har fået den,« fortæller Anders Fomsgaard.

Som navnet antyder, stammer vestnilvirus fra Afrika, hvor den første gang blev opdaget i Uganda i 1937. Den har også spredt sig til Sydeuropa, og man frygter, at den fortsætter sin fremfærd længere nordpå. Langt de fleste smittede får, ligesom med zika, ingen eller lettere influenzalignende symptomer, men én procent udvikler den frygtede vestnilmeningitis.

»Den kan give hjernebetændelse, og dér behøver man ikke at være gravid, så den er vi bange for. Vi har i Greve fundet myg, der kan huse den her virus, men vi har formentlig ikke nok varme perioder i Danmark til, at den kan etablere sig,« siger Anders Fomsgaard.

Der findes heller ingen specifik behandling eller vaccine til mennesker mod vestnilvirus.

Denguefeber fortsætter med at sprede sig

Denguefeber har længe været i søgelyset, fordi den på verdensplan er den hyppigst myggeoverførte virussygdom blandt mennesker. Men opmærksomheden stopper ikke dens fremmarch, og den er meget almindelig i tropiske og subtropiske områder i Asien, Afrika og Latinamerika.

»Den spreder sig, og man frygter, at den kan etablere sig i Europa. Det mener man, at den er godt på vej til.«

»Den giver sygdom svarende til alvorlig influenza, og den er ikke helt ufarlig. Mange kender nogle, der har haft denguefeber ved at rejse i de populære tropiske rejseområder som Thailand, Filippinerne eller Caribien, og det kan være en alvorlig infektion hos alle,« fortæller Anders Fomsgaard.

Man er dog langt med at udvikle vacciner, der kan forhindre de værste tilfælde hos børn, der lever i områder med denguefeber.

Fugleinfluenza kan blive den største dræber

Fugleinfluenza er en virus, der ikke er i udbrud, da den endnu ikke smitter fra menneske til menneske. Alligevel er det den virus, som Anders Fomsgaard frygter mest.

»Vi ved, at influenza kan sprede sig gevaldigt hurtigt. De gange, vi har set fugleinfluenza hoppe på mennesker, har det haft en meget høj dødelighed. Forestil dig sådan en virus med så høj dødelighed også får den egenskab, som andre influenzavira har, at den kan sprede sig hurtigt fra menneske til menneske. Hvis de mutationer sker, er vi på den,« siger Anders Fomsgaard.

Han sammenligner risikoen med den spanske syge, der i 1918-1919 inficerede en fjerdedel af verdens befolkning og slog flere end 50 millioner mennesker ihjel.

»Nu har de forskellige fugleinfluenzaer, der er opstået, oftest i Kina, ikke rigtig spredt sig fra menneske til menneske. De har mere været et udtryk for mennesker, der har haft tæt omgang med fugle. De har dem levende i bure og sover oven på burene, og de har sjove madvaner, hvor de skal drikke råt andeblod og sådan noget. Men det har ikke vist sig tydeligt nok, at de her vira, der hopper fra fugle til mennesker, også har været i stand til at sprede sig fra menneske til menneske, men man skal aldrig sige aldrig,« siger Anders Fomsgaard.

MERS er afløseren for SARS

MERS coronavirus er en nyopstået, farlig sygdom, der primært holder til på Den Arabiske Halvø, hvor især folk, der opholder sig sammen med dromedarer, er blevet smittet. MERS kan føre til en meget slem lungebetændelse, især hos i forvejen svækkede, så det er en frygtet virus, især fordi den kan smitte fra person til person, hvilket viste sig, da en patient slæbte den med hjem til Sydkorea efter en rejse i flere arabiske lande.

»MERS havde kronede dage sidste år i Sydkorea. Der var mange, der smittede hinanden ved det, der hedder ’doctor shopping’, hvor man går ind på et overfyldt hospital, og hvis lægerne ikke undersøger én, som man gerne vil have det, går man videre til det næste hospital. På den måde kan MERS godt nå at smitte fem-seks steder, hvor mennesker har siddet i venteværelser, så det gav en ret stor epidemi i Seoul,« fortæller Anders Fomsgaard.

Frygten for, at noget lignende kan ske i Danmark, har fået det danske sundhedsvæsen til at være ekstra opmærksom på syge, der har rejst på Den Arabiske Halvø.

»I Danmark er vi helt oppe på dupperne, hvis man kommer hjem derfra, navnlig hvis man hoster og har været i nærheden af en dromedar. Så bliver man isoleret på Skejby eller Hvidovre Hospital, som er de to steder, hvor man kan isolere sådan nogle farlige ting,« siger Anders Fomsgaard, der kalder MERS for afløseren for den dødelige virus SARS, der i løbet af 2002 og 2003 spredte sig til 37 lande, inden den forsvandt igen.

TBE-virus forårsager hjernebetændelse i Danmark

Tick Borne Encephalitis, forkortet TBE, smitter via bid fra skovflåter. En tredjedel af de smittede får influenzalignende symptomer, og en fjerdedel af dem videreudvikler centraleuropæisk hjernebetændelse, der kan give varige hjerneskader.

Virussen er et meget stort problem i Østrig og på den svenske østkyst. Hjulpet godt på vej af perioder med meget varme i foråret samt mange hjorte og mus spreder de inficerede flåter sig i Sverige og andre dele af Europa, også til nye dele af Danmark.

TBE har været på Bornholm i mere end 50 år, hvor den hvert år forårsager, at cirka tre personer bliver registreret med TBE. I 2009 blev TBE også fundet i Tokkekøb Hegn på Sjælland, hvor to personer blev indlagt med hjernebetændelse.

»Det er hjernebetændelse, der efterlader skader såsom neuropsykiatriske symptomer og lammelser. I Sverige har man fundet ud af, at smittede børn, hvor man egentlig troede, at det var en meget mild hjernebetændelse, klarer sig elendigt i skolen, så noget er sket også hos børn,« siger Anders Fomsgaard.

Der findes heldigvis en vaccine mod TBE, og i Østrig bliver alle vaccineret, hvorfor forekomsten er faldet drastisk i alpelandet.

Ebola kan gøre comeback

Det kan dog blive en helt anden og måske ukendt virus, der forårsager det næste store udbrud, forklarer Anders Fomsgaard.

»Jeg kan ikke fantasere mig frem til, hvad det er, vi skal være bange for. Jeg kan bare komme med nogle eksempler på noget, der spreder sig. Der var jo ingen, der havde regnet med, at ebola ville sprede sig på den måde, hvis du havde spurgt os for to år siden,« siger Anders Fomsgaard.

Måske bliver det ebola, der igen står bag en ny bølge af sygdom og kaprer overskrifterne på ny. For selvom ebolaudbruddet i Vestafrika er erklæret overstået af WHO, kan ebola vende tilbage.

»Vi har fundet ud af, at ebolavirus kan overleve hos nogle i genitalier, øjet og hjernen, altså de steder, hvor immunsystemet ikke kan komme til, så den kan ligge og gemme sig. Vi havde et væmmeligt eksempel på en skotsk sygeplejerske, der ni måneder efter, at hun havde kommet sig over en ebolasygdom, pludselig fik sygdommen igen, denne gang i hjernen. Derfor var man nødt til at vaccinere 40 personer, som hun havde haft tæt kontakt med i de ni måneder, hun havde været hjemme, med den nye ebolavaccine,« fortæller Anders Fomsgaard.

Mennesker kan altså gå rundt med ebola i kroppen, hvor sygdommen kan blusse op igen. Ebola kan også have etableret sig i nye flagermus i Vestafrika, så måske skal vi snarere sige ‘på gensyn’ end ‘farvel’ til ebola.

»I det centrale Afrika har vi jo set nye ebolaudbrud cirka hvert andet år i små landsbyer. Det kan godt være, at det er noget lignende, vi skal være vidne til fremover, bare i større målestok,« siger Anders Fomsgaard.