Frygt for ebola har afholdt mennesker fra at tage i skole og gå på arbejde på trods af forsikringer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og American Centers for Disease Control and Prevention (CDC) om, at folk kun smitter, efter de har udviklet symptomer.
I lyset af dette er det værd at forklare de data, som ligger til grund for disse forsikringer, hvilket WHO og CDC ikke har gjort, for at gøre det klart, hvorfor vi er så sikre på, at mennesker uden symptomer ikke kan give dig ebola.
Kikwit-udbruddet markerede første fremkomst
Der findes fem typer af ebolavirus, som vi kender til, heriblandt Zaire-ebolavirus, som udløste udbruddet i Vestafrika 2014.
De bedste epidemiologiske data, vi har på overførsel af ebolavirus (sygdommen), stammer fra 1995-udbruddet i Kikwit, i den Demokratiske Republik Congo, som var forårsaget af de samme arter, som den epidemi vi oplever nu.
Kikwit-udbruddet markerede den første fremkomst af EBOV, siden den blev opdaget første gang i 1976, og repræsentanter for CDC og WHO studerede i udstrakt grad, hvilke interaktioner der medførte overførelse af EBOV hvornår.
Gruppen fulgte 173 familiemedlemmer i 27 aktive sager indtil afslutningen på udbruddet.
De var i stand til at identificere, hvem der blev syge, og hvilke interaktioner mellem syge mennesker og deres familiemedlemmer under inkubationstiden, tidlig sygdom og sen sygdom, der blev forbundet med overførsel.
Mange havde haft tæt interaktion med smittede
De største risikofaktorer for at blive smittet med ebolavirus, som blev identificeret i 1995-udbruddet samt udbrud i 1979 og en anden art i 2000-2001, er direkte fysisk kontakt med en syg person - primært med kropsvæsker som blod, opkast, diarré og senere i sygdomsforløbet også sved og spyt.
Ebolavirus kan overleve uden for kroppen i alt fra timer til dage, afhængigt af de omgivende forhold som fugtighed og eksponering for sollys.
Derfor er der i teorien også en smitterisiko ved kontakt med genstande, som er inficeret med kropsvæsker, men det sker formentlig sjældent.
Under Kikwit-udbruddet havde 95 familiemedlemmer i de 27 sager direkte fysisk kontakt med personer, som reelt var syge, og 28 af disse individer blev selv inficeret med ebola.
Ingen af de 78 familiemedlemmer, der ikke havde direkte fysisk kontakt med en syg person, fik ebola.
Blandt disse 78 familiemedlemmer, var der flere, som i udstrakt grad havde været i kontakt med smittede personer under inkubationsperioden, inklusiv tætte interaktioner som berøring og at sove i samme seng.
Smitter ikke, før der er symptomer
Vi har også data på virusniveauerne i blodet, som peger på, at mennesker ikke smitter, før de har symptomer.
Da de mest inficerende væsker er blod og opkast, er mængden af virus i disse væsker kritiske faktorer for, om en inficeret person kan overføre virussen.
Under udbruddet i 2000-2001 var virussen ofte kun lige til at spore ved de første tegn på symptomer, og i andre tilfælde var den ikke til at spore før to eller tre dage senere.
Det er vores opfattelse, at dette også er tilfældet i Afrika i dag. Vores tests er ekstremt sensitive, og det er tydeligt, at der er meget lidt virus tilstede i blodet, når symptomerne opstår, og endnu mindre under inkubationstiden, hvilket forklarer, hvorfor vi ikke er i stand til at diagnosticere folk i denne periode.
Aldrig sige aldrig inden for biologi
Uden disse høje virusniveauer i blodet og andre væsker er det særdeles usandsynligt, at nogen skulle smitte.
Dog skal det siges, at vi aldrig siger aldrig inden for biologi, og vi kan ikke bevise, at noget ikke sker, så ingen eksperimenter ville kunne fortælle os, at overførsel af virus under inkubationstiden er helt umulig.
Men det, vi ved, er, at det ikke lader til være sket i tidligere og nuværende udbrud, og biologisk set er det usandsynligt.
I stedet for at gå i panik over risikoen for at blive smittet med ebola af en tilsyneladende rask nabo, bør vi fokusere på at isolere mennesker ved første tegn på symptomer, så de ikke risikerer at smitte andre, når de bliver dårligere og dermed en større smittefare.
Flyvende sygeplejersker er ikke en risiko
Med historien om den nu ebolafri sygeplejerske fra Dallas, Amber Vinson, der for nylig rejste med en smule feber på et kommercielt fly, før hun fik stillet diagnosen, ønsker mange at vide, om personer i et tidligt stadie af sygdommen – når de for eksempel blot har feber – udgør en smittefare.
Skoler og arbejdsgivere har behandlet Vinsons medpassagerer som værende i risiko for sygdommen og potentielle smittekilder, men bør de det?
Svaret er næsten med sikkerhed nej. Virusniveauer i blodet stiger hurtigt i takt med, at symptomerne opstår, men i et så tidligt stadie kaster folk ikke op eller bløder - altså det der kan udsætte mennesker omkring dem for potentielt smittende væsker og videre virusoverførelse.
Let ramte er ikke en risiko
Selvom virussen kan findes i væsker som spyt og sved, er dette mest sandsynligt senere i sygdomsforløbet, når personen ville være indlagt.
Under udbruddet i 1995 blev det at tale med, dele et måltid eller dele seng med personer i de tidlige stadier af sygdommen ikke forbundet med smittefare.
Senere i forløbet ændrer dette sig, men det lader til at stå klart, at folk, der kun er lettere ramt, ikke udgør en risiko for deres omgivelser.
Stop med at overfortolke
Nu ved vi også, at familien til Thomas Eric Duncan, manden der blev smittet med ebola og senere behandlet af Amber Vinson og Nina Pham, forblev rask, selvom familiemedlemmerne havde opholdt sig i en lejlighed med ham de første mange dage af hans sygdom.
Med denne viden bør vi ikke afholde folk, som ikke er direkte udsatte, fra at gå i skole eller på arbejde.
Det er ikke at udvise 'overordentlig forsigtighed' at gøre dette. Det er skadeligt. Medmindre du sad ved siden af den syge sygeplejerske på flyet, er din udsathed stort set lig nul.
Hvis du gjorde, er du næsten med sikkerhed stadig okay. Var du i kontakt med hende, før hun var syg, er du helt sikkert.
Det er stadig naturligt at være bekymret, og derfor er vi nødt til at stoppe epidemien i Vestafrika, mest for deres skyld, men også så vi kan stoppe med at bekymre os om ebolavirus herhjemme.
Stephen Goldstein hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
