Når forskere laver eksperimenter for at teste, hvordan et stof virker, arbejder de altid med kontrolgrupper. Det vil sige dyr, som ikke udsættes for noget og derfor kan bruges til sammenligning.
For 20 år siden oplevede forskeren Patricia Hunt fra Washington State University nogle mærkelige effekter i de mus, som hun og kollegaerne brugte som forsøgsdyr:
Der var påfaldende mange kromosomfejl i æggecellerne blandt kontrolmusene.
Hvad i al verden var det, der skete?
\ Historien kort
- Selvom plastprodukter bliver markedsført som BPA-frie, er vi ikke nødvendigvis på den sikre side ifølge norsk forsker.
- Varedeklarationerne stemmer ikke altid overens med plastprodukternes indhold, og hensyntagen til sundhed og miljø dukker først op i slutningen af processen.
- Vi ved nemlig alt for lidt om de stoffer, der benyttes i stedet for BPA, og forskernes indsigt halter håbløst bag udviklingen af nye stoffer.
- Forsker foreslår glas, porcelæn og metal som gode alternativer, der i større grad bør komme ind i køkkenvarmen igen.
Bisfenol A (BPA) kobles til sygdom
Efter en hel del undersøgelser og yderligere tests faldt mistanken på stoffet bisfenol A (BPA), der er hormonforstyrrende.
Stofferne stammede fra plastdele i musenes slidte bure og vandflasker og var lækket.
Efterfølgende er der blevet skrevet mange studier om BPA. Adskillige har peget mod, at stoffet har negative sundhedseffekter for en række arter, heriblandt mennesker.
Forskellige studier har koblet BPA og lignende stoffer til kræft, fedme, diabetes og nedsat reproduktionsevne.
Andre undersøgelser har imidlertid ikke fundet en skadelig effekt for mennesker.
Nylige resultater fra CLARITY-BPS-projektet indikerede for eksempel, at stoffet ikke var en trussel, ifølge amerikanske National Public Radio.
BPA-frie produkter vandt frem
Det er fortsat tilladt at fremstille produkter med BPA, men i 2011 blev det forbudt at bruge stoffet i sutteflasker, skriver Norges Matportalen.no.
Og forbrugernes bekymringer betyder, at industrien har arbejdet hårdt på at fjerne BPA fra produkterne. Mange ting bliver i dag markedsført som 'BPA-frie'.
Det er imidlertid slet ikke sikkert, at vi er på den sikre side af den grund.
Spørgsmålet er nemlig, hvad de muligvis sundhedsskadelige stoffer i produkterne bliver erstattet med.
\ Læs mere
Bure med BPA-erstatning gav samme problemer
For ikke så længe siden begyndte forskerne ved Washington State University igen at observere mærkværdige ting blandt deres forsøgsmus.
Endnu engang fandt forskerne anormale æg- og sædceller blandt visse grupper kontrolmus, og endnu engang begyndte de at lede efter årsagen.
Det viste sig, at skurken endnu engang var stoffer, som lækkede ud af de slidte bure.
»Det var noget af en deja-vu-oplevelse,« siger Patricia Hunt i en pressemeddelse.
Men denne gang var der ikke tale om BPA, som ikke længere blev brugt i fremstillingen af burene, men derimod andre stoffer, som ofte bruges som erstatning for BPA i plastprodukter, såsom bisfenol S og difenylsulfon.
Rammer flere generationer
Nye test på musene afslørede, at stofferne lod til at føre til problemer med produktionen af kønsceller i både hunmus og hanmus samt øge risikoen for fejl i løbet af celledeling.
Blandt hanmusene så det desuden ud til, at fejlene gentog sig i de følgende to generationer.
Det er ikke bare en trussel mod menneskesundheden, men også muligheden for at foretage solid forskning, konkluderede Patricia Hunt og kollegaer.
For hvordan skal forskerne afdække effekten af BPA og andre stoffer, hvis de uforvarende sammenligner med kontroldyr, som også har tilsvarende stoffer i sig?
Forsker: Fundet bekræfter mistanke
Kemikeren Martin Schlabach ved Norsk Institut for luftforskning (NILU) mener, at resultaterne er urovækkende, men ikke overraskende.
»Fundet bekræfter det, vi hele tiden har haft mistanke om, nemlig at de andre bisfenoler også er hormonforstyrrende,« siger han til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Når producenterne skal fjerne BPA fra produkter, udskifter de dem som regel ikke med helt andre materialer som glas eller metal, påpeger Martin Schlabach.
De leder i stedet efter stoffer med tilsvarende genskaber, som kan erstatte BPA; for eksempel andre bisfenoler.
Det er måske forståeligt nok, da eksempelvis produktionslinjerne er tilpasset stoffer med disse egenskaber.
»Men når man udskifter med stoffer med ligende kemiske egenskaber, er det nærliggende at forvente, at også den biologiske effekt er tilsvarende,« siger Martin Schlabach.
Madbeholdere og støv i hjemmet er hovedkilder
Martin Schlabach arbejder selv med at analysere niveauet af bisfenoler og lignede stoffer i nærmiljøet. Han fortæller, at madbeholdere og støv i hjemmet er hovedkilderne til forbindelserne.
For nylig publicerede det norske Forbrugerråd for eksempel en NILU-undersøgelse af drikkedunke til børn. Det viste sig, at flere flasker lækkede BPA, ftalater og andre sundhedsskadelige stoffer,
En undersøgelse fra 2016 viste, at vi indtager mængder, som potentielt kan påvirke vores kroppe.
I tillæg kommer der stadig nye stoffer i brug. NILU-forskeren mener, det er sandsynligt, at vi kommer til at opdage, at flere af dem har en negativ effekt på sundheden.
\ Læs mere
Forsker: Vi bør se reglerne efter i sømmene
»Der sker en voldsom udvikling med stadig nye stoffer, og drivkraften bag er at tage ny teknologi i brug til at fremstille billigere eller bedre produkter – ikke at fremme sundheden. Hensyntagen til sundhed og miljø dukker først op i slutningen af processen – ikke i starten,« siger Martin Schlabach.
Det er ikke sikkert, at producenterne ved helt nøjagtig, hvad produkterne indeholder.
Materialerne bliver ofte produceret i lande med lave produktionsomkostninger, og tests har afsløret, at varedeklarationerne ofte ikke stemmer overens med indholdet, fortæller Martin Schlabach.
Han mener, at forskere som ham selv falder håbløst bagud; både, ét, to og tre skridt bag udviklingen af produkter.
»Det nye studie indikerer, at vi bør se reglerne efter i sømmene og komme videre med tanke på at regulere nye stoffer ud fra egenskaberne, der er karakteristiske for den gruppe, de tilhører – ikke som helt nye stoffer. Alle bisfenolerne burde eksempelvis reguleres på samme måde,« siger Martin Schlabach.
Brug glas, porcelæn og metal i stedet for plast
Martin Schlabach fortæller, at han selv undgår madbeholdere og flasker, som kan indeholde BPA eller andre bisfenoler; selv hvis de er mærkede som BPA-frie.
Som kemiker er han godt rustet til at bedømme, hvilke materialer kan tænkes at lække uheldige stoffer, men det er ikke lige så let for almindelige forbrugere.
Selv plastmaterialer, der ikke indeholder bisfenoler, kan lække andre potentielt sundhedsskadelige stoffer som PCB eller ftalater.
Martin Schlabach foreslår glas, porcelæn og metal som gode alternativer, der i større grad bør komme ind i køkkenvarmen igen.
»Plast har mange fordele fremfor glas og metal. Det er let, holdbart og ikke skrøbeligt. Men vi har måske skiftet for mange ting ud med plast uden at tænke over konsekvenserne.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
