Nye allergier skyller ind over vores liv

Verden er efterhånden så fuld af kontroller, forbud og mærker til allergivenlige produkter, at du måske har indtryk af, at du som forbruger er godt beskyttet, når du for eksempel bruger cremer, makeup og parfume.

Det er du ikke.

Hver dag foregår en sej kamp i laboratorier rundt om i Europa mod et væld af allergifremkaldende stoffer, som industrien tilsætter stort set alle produkter.

Du har utvivlsomt hørt om kemikalier i deodoranter, hårfarve, maling og rengøringsmidler, men vidste du, at forskerne også har fundet frem til, at folk har fået eksem og andre allergiske reaktioner af for eksempel:

Mere varierede allergier på grund af stoffer i ny indpakning

Forskerne opdager for tiden den ene nye allergi efter den anden, og det er ikke så mærkeligt.

Listen herover tegner et fint billede af, at det bliver sværere og sværere at undgå allergifremkaldende stoffer – også kaldet allergener.

»Vi finder nye allergener, som ikke har været beskrevet før, mens andre er velkendte, men bliver brugt i nye produkter. Nogle af dem kommer hurtigere, og samtidig bliver folk mere udsatte nu end tidligere, så vi ser mere og mere varierede allergier,« fortalte én af Europas førende grundforskere i allergener – Magnus Bruze, professor i enheden for arbejds- og miljødermatologi ved Lunds universitet – under en konference i København, arrangeret af AllergyCertified.

.

E-cigaretter, iPhone 5 og creme fra apoteket blandt synderne

Nu sidder du måske og tænker, at de giftige stoffer som regel gemmer sig i billige produkter fra Østeuropa eller Kina og sjældent slipper ind på butikshylderne. I så fald tager du fejl.

De allergifremkaldende stoffer findes i mange populære mærker og udbredte produkter.

På konferencen i København fortalte førende forskere om problemer med alt fra nikkel i iPhone 5, tandlægeredskaber og e-cigaretter til eksem, der er blevet dannet efter udsættelse for kemikalier fra solcremer fra Nivea og Piz Buin, ja, endda fra apotekernes egen hudserie, A-Derma.

MI findes overalt - også i populært opvaskemiddel

Det største problem i øjeblikket er stoffet MI – methylisothiazolinone. Det har været kendt siden 1980'erne som tilsætningsstof i industrien, men siden 2005 har det også været brugt i kosmetik og senere andre produkter.

På den måde er det nu spredt ud til rigtig mange mennesker, fortæller en dansk professor.

»MI er stadig ikke reguleret, måske fordi det er et vigtigt stof i mange vandbaserede produkter, som industrien ikke har fundet alternativer til endnu. Det findes så mange steder, hvor du ikke venter det,« siger Klaus Ejner Andersen, professor ved Syddansk Universitet og Hudafdelingen og Allergicentret på Odense Universitetshospital.

»Dit opvaskemiddel fra Vel har det også. Det kan selvfølgelig være lige meget, hvis du ikke har allergien, men får du først allergien, er du på spanden, for det er over det hele,« uddyber professoren.

Klaus Ejner Andersen nævner som konkret eksempel fra Hudafdelingen pigen Emma, der udviklede allergi, da hun som baby blev tørret i numsen med vådservietter med MI.

Da forældrene fire år senere flyttede ind i en ny lejlighed, hævede Emmas ansigt op i en tydelig allergisk reaktion (se billedet øverst i artiklen).

Det viste sig, lejligheden var malet med maling tilsat MI.

Parabener er erstattet af MI - et rent selvmål

MI er de senere år og især siden 2010 blevet mere og mere udbredt, fordi det bliver brugt som erstatning for konserveringsmidlerne parabener, der i årevis er blevet kritiseret skarpt, fordi de er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter i mennesker.

I dag er flere visse typer parabener forbudt i både Danmark og EU, og de sidste vil ingen forbindes med, fordi alle har hørt så meget om, at de er skadelige – en udvikling, som forskerne faktisk begræder.

»Jeg mener, det er en stor fejl, at firmaerne ikke bruger de sikre parabener. Hysteriet omkring dem er overdrevet, og nu finder producenterne erstatninger, som giver en lang række andre problemer. Det er et problem for forbrugerne,« mener Klaus Ejner Andersen.

»Katastrofe«, at MI er nået ud til forbrugerne - »lovgiv nu«

Han får opbakning fra sin svenske kollega Magnus Bruze fra Lunds universitet. Erfaringen fra hans samarbejdspartnere i Sverige er, at 10 procent af patienterne er overfølsomme over for MI; et stof, han selv opdagede skadelige virkninger af allerede tilbage i 1987.

»Problemet er, at MI nu er meget mere udbredt end dengang. Vi fandt først allergier hos industriarbejdere, fordi de havde højere udsættelse for MI, men nu breder det sig til forbrugerne, og det er en katastrofe,« siger Magnus Bruze.

Forskernes kollega i Belgien, An Goossens fra universitetet KU Leuven, kalder endda allergi mod MI for »en verdensomspændende epidemi«.

.

»Når man først har været udsat for det én gang, kan det blusse op, bare det har været brugt som for eksempel lim i gulvtæppet. Vi har prøvet at påvirke myndighederne, for vi har brug for europæisk lovgivning nu,« lød det fra An Goossens, professor ved KU Leuvens dermatologiske laboratorium, under konferencen i København.

Syv procent af patienterne med eksem på Hudafdelingen i Odense har fået påvist allergi over for MI. »Det er mange,« konstaterer Klaus Ejner Andersen.

Stort detektivarbejde at finde nye allergier

Forskerne er nået frem til deres konklusioner gennem et langt detektivarbejde.

Når en patient melder sig på en klinik med eksem, kløe, hævelser, udslæt eller andre allergiske reaktioner, kan det nemlig være virkelig svært at finde ud af, hvad der har sat det i gang.

Selvom personen kan fortælle, at kløen startede, da de nye cowboybukser kom på, og man kan se, at den røde ring på huden omkring livet stemmer overens med, hvor syningen løber, så kræver det stadig et væld af test, analyser og informationer – som producenten ikke altid er lige begejstret for at aflevere – før man kan indkredse, hvilket stof der kan være tale om.

På Hudafdelingen i Odense er lægerne specialiserede i at lede efter allergiske reaktioner fra kosmetiske produkter. Klaus Ejner Andersen fortæller, at det kan være op ad bakke nogle gange, fordi man mangler en metode til at afsløre alle kemiske forbindelser i et produkt. Forskerne er i stedet nødt til at vide, hvilket stof de vil undersøge og så teste det specifikt.

»Da vi for eksempel havde en patient, der slog ud af A-Derma, sagde jeg, ’det kan ikke passe!’. Det viste sig, at hun slog ud af stoffer, som vi ikke mistænkte for at være giftige. Mange af de her allergier er jo ikke almindelige. Vi bliver først klar over, at de eksisterer, når vi tester for dem,« siger Klaus Ejner Andersen.

Flere forskellige allergier - men ikke mere allergi alt i alt

Hvis du efter at have læst alt det her tænker, at du er nødt til at bo i en steril bunker under jorden for at undgå allergi, så træk lige vejret.

Allergi fylder meget, når man læser sådan en artikel her eller følger dækningen i medierne, men ifølge både Magnus Bruze og Klaus Ejner Andersen er der ingen grund til at tro, at stigningen i antal af allergiformer er det samme som, at flere bliver allergiske.

»Der er nok ikke mere allergi end tidligere. Der er bare mere fokus på det fra forbrugere, medier og producenters side. Vi dør jo ikke længere af tuberkulose og infektioner, så fokus flytter sig over på noget andet. Der er ingen grund til at have større frygt end tidligere,« siger Klaus Ejner Andersen.

Ifølge Videncenter for Allergi har mindst 10 procent af danskerne en form for kontaktallergi.