Skeptisk forsker: Intet bevis for skadelig effekt af hormonforstyrrende stoffer

»Dem, der råber højt og siger, at hormonforstyrrende stoffer er super farlige, er dem, der lettest kommer i pressen. Men de mangler beviser for, at stofferne har effekt på mennesker.«

Sådan siger professor Steen Honoré Hansen, der er tilknyttet Department of Pharmacy, Analytical Biosciences på Københavns Universitet.

Han er en del af en gruppe på 73 forskere, der i 2013 udtrykte deres skepsis over for effekten af hormonforstyrrende stoffer i et åbent brev til Europa-Kommissionen.

»Indtil videre er vores viden om hormonforstyrrende stoffer bygget på meget få studier og på halvfærdige definitioner af grænseværdier og skade-effekt på mennesker, der ikke er nok til at retfærdiggøre regulering af stoffer,« skrev forskerne dengang.

Det er især testmetoderne, som dengang og i dag er utilstrækkelige, mener Steen Honoré Hansen, der fortsat retter en skarp kritik af de manglende beviser for den skadelige effekt af hormonforstyrrende stoffer.

»Dyreforsøg er ikke nok«

Når man tester, om stoffer har hormonforstyrrende effekter, kan man ikke gøre det på mennesker, fordi det ville udsætte os for en potentiel fare. Derfor tester man stofferne på dyr som eksempelvis rotter, mus og zebrafisk.

Men resultaterne fra dyreforsøg er ikke tilstrækkelige til at dokumentere en effekt i mennesker, påpeger Steen Honoré Hansen.

»Man kan ikke bruge resultaterne fra forsøg på rotter og mus til at sige noget om, hvordan stofferne påvirker mennesker. Der er kun én relevant testperson, og det er mennesket. Men dem kan vi af gode grunde ikke teste effekten på,« siger han og erkender samtidig, at han ikke har nogen løsning eller forslag til alternative testmetoder.

I dag forsøger forskerne via forskellige beregningsmetoder at tage højde for forskellen i følsomheden over for stoffer hos dyr og mennesker, men det er ikke nok, mener Steen Honoré Hansen.

»Dyreforsøg kan give nogle indikationer og fornemmelser, men de er ikke nok til at basere lovgivning på. Der er intet belæg for, at stofferne virker på samme måde i dyr som i mennesker,« siger han og tilføjer:

»For at stofferne skal have en effekt, skal de optages i os som organismer. Men vi ved intet om, hvor stor en del af stoffet, der trænger gennem huden og ind i organismen, når vi eksempelvis smører creme i ansigtet. Der er så mange ubekendte«.

Frygten for stoffer er overdrevet

Steen Honoré Hansen mener, at der generelt eksisterer en overdrevet frygt for kemiske stoffer.

Ifølge ham er alternativet til eksempelvis konserverende stoffer i kosmetik langt værre end de mulige hormoneffekter.

»Konserveringsmidler er nødvendige for, at man ikke slår folk ihjel, fordi cremen uden dem bliver fordærvet af svampe og bakterier, der kan give dødelige infektioner. Hvad er så værst? At folk dør, fordi man ikke konserverer produkter, eller at nogle måske bliver påvirkede af hormoner om 100 år?« siger han.

»Vi står over for et kæmpe problem«

Det er dog langt fra alle, der er enige i kritikken fra Steen Honoré Hansen.

Flere forskere påpeger, at størstedelen af eksperterne i feltet er enige om, at hormonforstyrrende stoffer er en medvirkende årsag til en række sygdomme.

Allerede i 2013 gik 38 forskere til modsvar på kritikken i det åbne brev, og senest i 2016 var 100 forskere – både danske og fra andre europæiske lande – fælles om at slå alarm over for hormonrelaterede sygdomme i et andet åbent brev til Kommissionen.

»Aldrig før har vi stået over for så stor en byrde af hormonrelaterede sygdomme såsom bryst-, testikel- og livmoderkræft, forkert hjerneudvikling, diabetes, overvægt, testikler, der ikke vil falde ned, misdannede peniser og dårlig sædkvalitet,« skriver forskerne i brevet fra 2016.

Denne gruppe forskere er slet ikke i tvivl om, at kemiske stoffer spiller en rolle i udviklingen af sygdommene.

»Størstedelen af forskere på feltet er aktivt engagerede i at finde årsagen til disse bekymrende sygdomme og er enige om, at der er mange faktorer involveret, og iblandt dem er kemiske stoffer, der ændrer på vores hormonsystemer,« uddyber de i brevet.

»Vi mangler den rygende pistol«

I gruppen af danske forskere bag det åbne brev er blandt andet Niels Erik Skakkebæk, der er professor på Københavns Universitet og forsker på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

Han anerkender kritikken om den manglende mulighed for at teste stoffernes virkning på mennesker, men han mener samtidig, at de mange resultater på dyr giver en solid indikation om, at hormonforstyrrende stoffer har skadelige effekter på mennesker.

»Jeg mener, at man undervurderer dyreforsøg, der viser tydelige tegn på fertilitets-skader eller kræft, men jeg er enig i, at der ikke er en 'smoking gun', fordi vi ikke kan eksperimentere på mennesker,« siger han og tilføjer:

»Derfor må vi nøjes med at arbejde med associationer, som vi gør nu. Jo flere tegn vi ser, jo mere sikkert bliver det, at der er en årsagssammenhæng mellem sygdomme og hormonforstyrrende stoffer.«

Han mener, at debatten om hormonforstyrrende stoffer kan minde om klimadebatten, hvor skeptikere fornægter fakta om klodens tilstand. En anden sammenligning er den mangeårige debat, der fandt sted, før det blev accepteret, at det er skadeligt at ryge.

»Det tog mange år, hvor forskerne kun kunne arbejde ud fra observationer der viste, at mange patienter med lungekræft var rygere, men jo mere man studerede det, des mere sikkert blev det, at rygning er en stor synder i den sammenhæng. Måske er det også sådan for hormonforstyrrende stoffer,« siger Niels Erik Skakkebæk.

Han får opbakning fra professor Anders Juul, der er leder af Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

»Jeg er ikke i tvivl om, at hormonforstyrrende stoffer kan være meget farlige og lede til en række sygdomme, men der vil altid være skeptikere,« afslutter han.