Ny type brille skal få øjet til at vokse langsommere i barndommen
Det kan mindske risikoen for nærsynethed og derved de medfølgende sygdomme, der kan true synet
Det kan mindske risikoen for nærsynethed og derved de medfølgende sygdomme, der kan true synet

I Danmark er cirka en femtedel af børn og unge nærsynede (se her og her). Jo mere nærsynet man er, des større er risikoen for komplikationer, der truer ens syn.
Formålet med behandlinger for nærsynethed er at sænke risikoen for den ved at bremse udviklingen af nærsynethed i barndommen.
I min ph.d. undersøger jeg, om en ny type brilleglas kan bremse børns udvikling af nærsynethed lige så godt som specialfremstillede formstabile kontaktlinser, kaldet natlinser.
Målet er at kunne give børn, der ikke kan eller vil bruge kontaktlinserne, et alternativ og skabe forskningsbaseret rådgivning til forældre, når de står og skal beslutte, hvilken løsning deres barn skal have.
Når vi bliver nærsynet, skyldes det et komplekst samspil mellem vores miljø og genetik.
Et barn er i højere risiko for at blive nærsynet, hvis det har nærsynede forældre, eller er gået tidligt og intensivt i skole. Modsat beskytter tid udenfor mod udviklingen af nærsynethed.
Forskning viser en stærk sammenhæng mellem mere uddannelse og mere nærsynethed, men man kender ikke mekanismen bag.
I denne på Videnskab.dk artikel forklarer jeg, hvordan nærsynethed opstår, og hvordan det øger risikoen for en række øjensygdomme.
Der findes forskellige typer af speciallavede brilleglas, kontaktlinser og øjendråber til behandling af nærsynethed hos børn.
En af behandlingerne, der har været kendt længe, er den formstabile kontaktlinse (natlinsen), som man sover med om natten.
Natlinserne ændrer hornhindens form og derved lysets brydning, så børnene kan se normalt, uden at de behøver at have kontaktlinser eller briller på om dagen.
Lysets brydning i periferien ændres også, sådan at der dannes et 'defokus' (sløret syn) i periferien af synet.
Forskning (1, 2, 3, 4) peger på, at det perifere defokus er årsagen til, at man kan bremse øjets hurtige vækst og derved udviklingen af nærsynethed.

En nyere type behandling er det såkaldte ’defokus’-brilleglas DIMS (Defocus Incorporated Multiple Segments), som er det, jeg undersøger og sammenligner med natlinserne.
DIMS-brilleglasset består af en central og en perifer zone. Den centrale zone er et normalt brilleglas, der giver skarpt syn.
Den perifere behandlingszone er opbygget af en masse små segmenter, der bryder lyset, så der dannes et defokus (sløret syn) i periferien af ens syn, ligesom med natlinserne.
Når man bruger specialbrillerne eller natlinserne, vokser øjnene langsommere, end de ellers ville.
Målet er, at man som voksen bliver mindre nærsynet, end man ellers ville være blevet.
Mit ph.d.-projekt er et klinisk lodtrækningsstudie med 90 børn i alderen 6 til 12 år.
Børnene bliver ved lodtrækning tildelt enten DIMS-briller eller natlinser, som de skal bruge i 18 måneder.
Formålet med studiet er at afgøre, om DIMS-brillen og natlinsen er lige gode til at bremse øjets længdevækst og dermed udviklingen af nærsynethed. Vi forventer at have resultaterne klar i 2026.
50 procent af verdenens befolkning forventes at være nærsynet i 2050, og det er afgørende at have alternative behandlinger til børn, der ikke kan eller ikke ønsker at bruge kontaktlinser.
Vi ønsker med vores forskning at kunne give en uvildig forskningsbaseret rådgivning til forældre med børn, der er i risiko for at blive svært nærsynede.
Både for at bremse udviklingen af deres nærsynethed og for at reducere deres risiko for de følgesygdomme, der kan true deres syn. Det kan du læse mere om i min anden artikel her på Videnskab.dk.
Studiet har derfor stort potentiale for den enkelte og for samfundet, da det forventes at føre til bedre øjensundhed og færre invaliderende synshandikap.