KORT NYT FRA UDLANDET:
Halvdelen af verdens befolkning, næsten fem milliarder mennesker, vil i år 2050 være nærsynede, hvis udviklingen fortsætter. Det skriver ScienceDaily.com.
Antallet af nærsynede mennesker forventes at blive syvdoblet fra 2000 til 2050 med nærsynethed som den nye ledende årsag til blindhed på verdensplan, viser et nyt studie.
Forskerne skriver i studiet, at den hurtige stigning skyldes vores omgivelser, livsstilsændringer og mindre opholdstid udendørs til fordel for ‘nær-arbejde-aktiviteter.’
Resultaterne peger på et større offentligt helbredsproblem, hvor forskerne peger på, at vi er nødt til at planlægge omfattende øjenpleje til at klare den store stigning.
»Vi er også nødt til at sikre, at vores børn får et regulært tjek fra en optometrist eller øjenlæge, helst en gang om året, så vi kan tage præventive strategier i brug, når der opstår en risiko,« siger professor Kovin Naidoo, der er leder af Brien Holden Vision Institute ved University of New South Wales i Australien, som står bag forskningen, til ScienceDaily.com.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Ophthalmology.
Læs også:
Forskere: Lektier og computere har skabt en hel generation af nærsynede
Førstefødte har størst risiko for at blive nærsynet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams