Ny opfindelse: Mundbind kan opdage virus og advare via mobilen
Mundbindet kan ifølge forskere opdage virus i væskemængder mange hundrede gange mindre end ved et nys.
Ny opfindelse: Mundbind kan opdage virus og advare via mobilen

Det nye mundbind mangler endnu at blive testet ude i den virkelige verden. (Billede: Shutterstock) 

Det nye mundbind mangler endnu at blive testet ude i den virkelige verden. (Billede: Shutterstock) 

Forskere har opfundet en ansigtsmaske, der kan opdage virus såsom influenza og coronavirus. 

I et nyt studie beskriver forskerne fra Tongji Universitet, Kina, at masken kan opfange meget små mængder virus i luften og efter 10 minutter advare dig på din mobil.

Ifølge Yi Sun, lektor i nanomaterialer på DTU, er vi dog stadig langt fra, at de nye, teknologiske masker vil erstatte vores efterhånden velkendte mundbind. Det kommer vi tilbage til senere.  

Opfanger meget små mængder 

Coronavirus kan som bekendt spredes fra menneske til menneske gennem små dråber spyt, der frigives, når en smittet taler, hoster eller nyser.

Disse virusholdige molekyler kan blive hængende i luften i lang tid, og det er dem, den nye maske ifølge forskerne kan registrere.

I studiet testede de masken ved at sprøjte den med væske med små mængder virus i. 

Maskens sensor kunne registrere helt ned til 0,3 mikroliter væske, der indeholdt virusproteiner. Det svarer til 70 til 560 gange mindre væske, end der bliver frigivet ved et nys - og mange gange mindre end ved et host eller ved tale, ifølge en pressemeddelelse.

»Vores maske ville fungere godt i rum med dårlig ventilation, såsom elevatorer eller lukkede rum, hvor risikoen for at blive smittet er høj,« siger en af forskerne bag masken, Yin Fang, i pressemeddelelsen. 

Hvordan virker masken? 

Forskerholdet designede en lille sensor med såkaldte aptamerer, der er en type syntetiske molekyler, som kan identificere unikke proteiner som dem i patogener.

Når det sker, sendes et elektrisk signal til en transistor.

I forskernes proof-of-concept-design designede de masken med tre typer aptamerer, som på samme tid kan genkende SARS-CoV-2 (Covid-19), H5N1 (Fugleinfluenza) og H1N1 (Svineinfluenza).

I fremtiden, hvis en ny virus dukker op, kan man nemt opdatere sensorens design til at detektere de nye patogener, tilføjer han.

»I øjeblikket har læger været stærkt afhængige af deres erfaringer med at diagnosticere og behandle sygdomme. Men med rigere data indsamlet af bærbare enheder, kan sygdomsdiagnose og behandling blive mere præcis,« mener Yin Fang ifølge pressemeddelelsen.

Ikke lige om hjørnet 

Vi er dog stadig et godt stykke fra at se de nye masker i bybilledet herhjemme i Danmark, fortæller Yi Sun, der er forsker på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Sundhedsteknologi. 

»Fra et videnskabeligt synspunkt giver studiet god mening,« siger hun til Videnskab.dk efter at have givet studiet et kig. 

»Men indtil videre har de kun testet maskerne i kontrollerede miljøer i laboratorier, og altså ikke i den virkelige verden,« siger hun og tilføjer, at hun derfor heller ikke kan sige, hvor godt den ville klare sig i den virkelige verden.

Masken vil således heller ikke være tilgængelig i Danmark i en nær fremtid, da den først skal gennemgå kliniske tests og reguleringsgodkendelse, fortæller forskeren.

Ny opfindelse: Mundbind kan opdage virus og advare via mobilen

Mundbindet ligner et almindeligt mundbind med en lille chip uden på. (Illustration: Bingfang Wang et al.) 

Dyrere end almindelige mundbind

Derudover er omkostningerne og en eventuel masseproduktion af ​​masken en anden bekymring, vurderer Yi Sun, da fremstillingen involverer dyre materialer og flere komplicerede trin.   

»På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvor meget en maske ville koste, men mit gæt ville være 70-100 kroner per maske.«

Det vil sige langt over prisen på et almindeligt mundbind, der i skrivende stund koster under en krone. 

For forskerne på Tongji Universitet fortsætter arbejdet med masken, som de ifølge pressemeddelelsen håber på at kunne gøre endnu mere følsom og med endnu kortere responstid.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Matter. 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk