Ny metode kan hjælpe type 2-diabetes-patienter i risiko for tidlig død
Når vi hører ordet ’gammelmandssukkersyge’, er vores første tanker måske, at det handler om for meget sukker i blodet og overvægt. Især rundt om maven. Usund livsstil.
Men gammelmandssukkersyge – eller type 2-diabetes – handler også om for tidlig død i forhold til raske. Og det handler om en række leveår fyldt med komplikationer, der nedsætter livskvaliteten.
Type 2-diabetes-patienterne dør oftest af hjerte-kar-sygdomme. Der er ikke noget nyt i det. I mange år har behandlingen været fokuseret på blodsukkeret. Det er sund fornuft. Men der er et men. Eller faktisk flere.
For sukker i blodet er ikke den bedste indikator til at forudsige, om type 2-diabetes-patienter er i højrisiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Og at styre blodsukkeret er lige så svært som at holde sig fra slikskålen en fredag aften.
En urinprøve derimod kan med fordel benyttes til forudsigelsen af, hvem der er i risikozonen for at dø.
Slut med at skyde med spredehagl
Vores forskning viser, at en ny analysemetode, hvor der måles på urinen, kan forudsige, hvem der er i højrisiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Dermed håber vi at kunne sætte ind mod dem, der har et specifikt behov for hjælp frem for at skyde med spredehagl i patienternes behandling.
Vores metode er et supplement til de metoder, der allerede benyttes i type 2-diabetes-behandlingen.
Bestil et gratis foredrag om oxidativt stress
Forfatterne til artiklen, Henrik Enghusen Poulsen og Laura Kofoed Kjær, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 3. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20.-26. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen.
Foredragets titel er 'Oxidativt stress, aldring og sygdomme' og kan bestilles her.
I dag har man en bred tilgang til behandlingen, fordi danske studier har vist, at patienterne har størst chance for overlevelse, hvis man slår ned på flere faktorer på samme tid. Altså ikke en behandling kun rettet mod sukkeret.
Det kan virke overraskende, men tænk på, at type 2-diabetes er en multiorgan sygdom. Den rammer store og små kar. Især i øjnene, nyrerne, nerverne, fødderne og hjertet.
Derfor har vi i behandlingen behov for mere end én markør. Nogle som kan give en specifik tilstandsrapport på de forskellige organer, andre som giver et helkropsmål. Vores metode vedrører alle celler, og urinanalysen giver en slags tilstandsrapport for hele kroppen. Og risikoen for at stille træskoene.
Type-2 diabetes ('gammelmandssukkersyge') rammer, når kroppens evne til at sænke blodsukkeret svigter, fordi evnen til at udnytte insulin er nedsat. (Foto: Shutterstock)
En urinprøve med muligheder
Vi har hørt om skader på vores DNA, men færre kender til RNA. RNA er næsten en kopi af DNA, som deles ude i cellerne. RNA er dog ikke beskyttet som DNA.
Den har for det første ikke det samme forsvarsapparat til at reparere skader. For det andet er den ikke beskyttet inde i cellekernen. Vi tror, at RNAs manglende forsvarsmekanismer og beliggenhed uden for cellekernen har betydning for den forskel, vi ser mellem DNA- og RNA-oxidation.
Vores forskning viser nemlig, at skader på RNA er afgørende for dødeligheden for type 2-diabetes-patienter. Nærmere bestemt oxidative RNA-skader, som er et udtryk for en forskubbet ligevægt mellem pro-oxidative og anti-oxidative mekanismer i cellerne. Eller sagt på en anden måde: en forskubbelse af skadelige og beskyttende mekanismer, som blandt andet går ud over RNA. Vi kalder det forhøjet RNA-oxidation.
Det samme gjorde sig gældende, når vi kiggede specifikt på patienter, der var døde af hjerte-kar-sygdomme.
Vores tidligere resultater viser det samme for både patienter med nydiagnosticeret samt længerevarende type 2-diabetes.
Fra krystalkugle til behandling
Vi håber, at vores metode kan bidrage til at sætte patienterne i mere målrettede behandlingsgrupper, hvor de får medicin, der er målrettet direkte til dem – personlig medicin.
Netop fordi type 2-diabetes er en multiorgan sygdom, er vores metode, der afspejler alle kroppens celler, brugbar til at finde patienter i højrisiko. Næste skridt er nu at finde behandlinger, der sænker RNA-oxidation. Dermed kan vi hjælpe patienterne og ikke blot give dem en dødsdom ude i fremtiden.
Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vores gruppe samarbejder med andre om flere interventionsstudier, hvor man ved lodtrækning deler patienterne i to grupper. En med behandling og en kontrol.
Så måler vi RNA-oxidation før og efter interventionsperioden og beregner, om der er en forskel i de to gruppers RNA-oxidation. Når vi får resultater på det, kan vi forhåbentlig give patienterne et markant bedre tilbud end det, de får i dag.
Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com.
