Ny genteknologi skal forbedre diabetesbehandling

Gammelmandssukkersyge er ikke længere forbeholdt gamle mænd eller overvægtige fjernsynskartofler. I dag passer betegnelsen type 2-sukkersyge bedre på lidelsen, da den også rammer kvinder, børn og tynde mennesker.

Men for fremtiden skal vi måske rette os efter helt nye betegnelser, da type 2-diabetes i virkeligheden dækker over mange forskellige sygdomme, selv om det som udgangspunkt behandles som én.

Men det burde man ikke, da det koster tusindvis af danskere den rette behandling, og for mange kan det betyde alvorlige følgesygdomme, som amputation, nyresvigt eller hjerte-kar-sygdomme.

Det er filosofien bag en ny teknik til at bestemme sjældne former for arvelig sukkersyge MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young, se faktaboks), der ligner klassisk type 2-diabetes, men i virkeligheden er en helt anden form for sukkersyge.

Ny diagnoseteknik koster en tiendedel af prisen

Teknikken er udviklet af DD2, Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2-diabetes, og Københavns Universitet i samarbejde med teknologivirksomheden BGI.

»Mange diabetespatienter bliver puttet i nogle diagnostiske kasser, og en lille del får en forkert behandling. Vi vil tro, det er 1-2 procent af alle dem med type 2-sukkersyge, der har MODY, hvilket svarer til mellem 2 og 5.000 patienter i Danmark. De behandles som type 2-diabetikere, men responderer dårligt på behandlingen, så burde behandles anderledes. Med den nye teknik kan vi ud fra en DNA-profil diagnosticere billigere og behandle bedre«, siger læge og professor ved Københavns Universitet, Torben Hansen, som også leder forskningsprojektet for DD2.

Med den nye diagnoseteknik, en tværfaglig kraftpræstation, der kombinerer chipteknologi med genaflæsningsteknologi, kommer diagnosticeringen til at koste omkring en tiendedel af den nuværende pris.

I dag koster det 18.000 kroner at screene for MODY-diabetes, mens den nye teknologi kan gøre det for omkring 2.000 kroner, ifølge Torben Hansens beregninger.

»Det bliver i hvert fald meget, meget billigere. Så billigt, at det begynder at blive relevant at introducere metoden som en generel screening for alle type 2-diabetikere,« siger Torben Hansen.

Forsimplet diagnosticeringsteknik

Knap 300.000 danskere har indtil videre fået konstateret type 2-sukkersyge. I dag får man konstateret sukkersyge hos lægen, hvis blodsukkerniveauet er forhøjet.

Det er billigt og nemt, men da forhøjet blodsukker er konsekvensen og ikke årsagen til sygdommen, er diagnosen type 2-diabetes forholdsvis unøjagtig. Lidt groft kan du sammenligne det med kræft, som man i dag heller ikke kategoriserer eller behandler som én sygdom.

MODY giver også forhøjet blodsukker, uden at insulinproduktionen er sat helt ud af funktion, hvilket er årsagen til, at det ligner type 2-diabetes og behandles derefter. Og potentialet for en mere nøjagtig diagnose og mere individuel behandling er hovedformålet med forskningen ved DD2.

Undergrupper har brug for individuel diagnosticering og behandling

»Den måde man behandler type 2-diabetes i dag, er bygget på den viden, man har haft indtil nu. Der mangler simpelthen viden, så både diagnose og behandling kan optimeres for den enkelte. Så kan vi diagnosticere lidt mere ud fra, hvad der er årsagen frem for konsekvensen af sygdommen,« fortæller projektleder ved DD2, Jens Steen Nielsen.

Faktisk mener man, at der findes op imod 10 forskellige undergrupper af type 2-diabetes. Det undersøger et andet forskningsprojekt hos DD2. Og det er foruden de 15 procent, hvis blodsukker er forhøjet af andre årsager, som for eksempel MODY.

Alle undergrupper, som potentielt vil kunne nyde stor gavn af en individualiseret diagnosticering og behandling.

»Man har en formodning om, at kigger man mere individuelt på de 85 procent, som udgør restgruppen af type 2-diabetikere, og behandler dem forskelligt, så opnår man bedre kliniske resultater. Og dermed sparer man samfundet for en masse penge, da man undgår senkomplikationer,« siger Jens Steen Nielsen.

Behandling uden effekt

I dag bliver diabetes behandlet med op til 10 forskellige præparater. Ofte øges antallet af præparater for de patienter, som oplever at have nedsat eller ingen effekt af medicinen – og i enkelte tilfælde kan medicinen faktiske virke mod hensigten.

Man skelner mellem mere end 10 typer MODY. For MODY1 og MODY3, som begge er ret alvorlige former for diabetes, der kan medføre alvorlige diabeteskomplikationer, kan man med fordel ganske nemt erstatte Metformin, klassisk type 2-medicin, med et Sulfonylurinstof, som også bruges til behandling af type 2-sukkersyge, men som har en anden virkning, der passer meget bedre til MODY.

Mens man som MODY2-diabetiker helt kan undvære medicin.

»Ved MODY2 laver man først insulin, når blodsukkeret er let forhøjet, men derefter laver man almindelige mængder insulin. Det kan du ikke ændre på. Begynder du eksempelvis at give insulin til folk med MODY2, for at sænke blodsukkeret, så vil deres egen insulinproduktion stoppe, fordi kroppen opfatter det som om, at blodsukkeret er for lavt,« forklarer Torben Hansen, der understreger, at personer med MODY 2-diabetes ikke selv mærker til et forhøjet sukkerniveau og ikke oplever sendiabetiske komplikationer som andre diabetikere.

Gensegmentering i nano-størrelse

Selve teknologien bag chippen er udviklet i samarbejde med det højteknologiske, kinesiske forskningscenter BGI, som er blandt verdens førende inden for genteknologi med en europæisk underafdeling i Danmark.

Chippen virker ved at opsamle de dele af arvematerialet, hvor MODY-generne er lokaliseret.

Herefter bliver den del af arvematerialet, der er bundet til chippen undersøgt ved hjælp af næste generations sekventering, som er en ny måde til nøjagtig kortlægning og aflæsning af et bestemt stykke DNA, hvor man vender hver byggesten i arvematerialet.

Hvis man finder ændringer i arvematerialet ved sekventeringen, bliver de analyseret af forskere, der afgør, om en patient har MODY.

Chippen er netop blevet testet

Chippen og den efterfølgende sekventering er netop blevet testet, og den fandt 70 ud af 70 kendte variationer i arvematerialet. Næste trin er at tage chippen i brug med et udpluk af 3.000 diabetikere registreret i DD2's biobank.

»Vi vil undersøge MODY-generne hos DD2’s type 2-diabetikere. De diabetikere, som har MODY, får en ny behandling baseret på den specifikke MODY-diagnose. Derefter kan vi rådgive om familieudredning, fordi der ofte vil være andre i den familie, der også har MODY-sukkersyge,« siger Torben Hansen, som påpeger, at der både er behandlingsrelaterede og forskningsmæssige aspekter ved forskningen i MODY-chippen.

»Forskningen ligger blandt andet i at finde ud af, hvor mange der er fejldiagnosticeret, og hvor meget bedre man kan gøre det behandlingsmæssigt i forhold til de guidelines, der i dag findes for diabetesbehandling. En sådan dokumentation kan bruges politisk til at gøre opmærksom på, at vi bliver nødt til at introducere en forbedret diagnostik og behandling til gavn for vores diabetikere og på sigt til gavn for samfundsøkonomien,« siger Torben Hansen.