Ny forskning viser, at KOL-patienter faktisk kan få det bedre

KOL er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark. Godt 400.000 danskere lider af den kroniske lungesygdom, som blandt andet er kendetegnet ved åndenød, hoste og hyppige luftvejsinfektioner.

KOL bliver ofte beskrevet som en fremadskridende sygdom, hvor patienterne gradvist får det værre og værre. Men nye studier peger på, at det faktisk godt kan lade sig gøre for KOL-patienter at få det bedre.

Der er dog et problem med overmedicinering af sygdommen. Det vender vi tilbage til.

Først lidt baggrund.

Patienter har meget forskellige forløb

Meget tyder på, at det er for simpelt at anskue KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom – som fremadskridende, som man hidtil har gjort (se f.eks. her, her og her). Patienter med KOL er nemlig meget forskellige.

De har forskellige årsager til at udvikle KOL (eksempelvis er det ikke kun rygere, der udvikler KOL), de har forskellige symptomer, og de ser endda ud til at have et stærkt varierende forløb i deres sygdom.

Således har nogle patienter et klassisk forløb med faldende lungefunktion og mange akutte forværringer i deres tilstand, nogle har et stabilt og uændret sygdomsforløb over mange år, mens andre ligefrem ser ud til at opleve en bedring i deres symptomer.

Ovenikøbet ser det ud til, at patienterne kan have vekslende – og desværre ofte meget begrænset – gavn af den medicin, de behandles med for deres KOL.

LÆS OGSÅ: KOL i lungerne ælder kroppen

Behov for individuel behandling, men vi ved ikke nok

Den store forskel i patienternes forløb antyder, at den fremtidige behandling af KOL bør målrettes det enkelte individ – med respekt for det enkelte individs sygdomskarakteristika og risikofaktorer.

Målrettet individuel behandling, ofte benævnt ’personlig medicin’, har dog indtil videre ikke spillet en stor rolle i behandlingsguidelines.

Det skyldes blandt andet, at sygdommens kompleksitet gør det svært at forudse, hvordan sygdommen vil forløbe hos det enkelte individ. Vi har tilsvarende svært ved at vide, hvilke patienter der vil få gavn af behandlingen.

Vi ved med andre ord ikke nok om, hvad vi bør lægge vægt på, når vi skal vælge en behandling til en patient med KOL.

Stor forskel i patienternes symptomer

Som et skridt i retning mod målrettet behandling lavede vi tre selvstændige studier, hvor vi satte os for at undersøge, om KOL virkelig er en fremadskridende sygdom, og om udviklingen i sygdommen har indflydelse på, hvordan patienterne behandles.

Da forekomsten af akutte KOL-forværringer er afgørende for behandlingsvalget, var disse centrale i vores vurdering af sygdommen.

Ved hjælp af de omfattende danske sundhedsregistre fulgte vi alle danske patienter med KOL gennem en årrække.

I det første studie undersøgte vi, om patienter, der oplevede hyppige akutte forværringer, blev ved med at have tendens til at udvikle disse. Sådan et fund ville passe godt sammen med den gamle fortælling om, at KOL er en fremadskridende sygdom.

I studiet fulgte vi knap 20.000 patienter med KOL gennem en årrække og fandt, at patienternes forværringsmønster varierede væsentligt fra år til år. Omkring halvdelen af alle patienter med hyppige akutte forværringer oplevede at have ingen eller få akutte forværringer i det efterfølgende år.

Det var desuden de færreste (6 procent), der havde hyppige akutte forværringer hvert år gennem en 5-årig periode.

Til sammenligning havde 42 procent ikke flere år med hyppige forværringer i samme periode, selvom deres udgangspunkt var svær sygdom med mange akutte forværringer.

Dette studie tyder således på, at mange patienter oplever en bedring i deres sygdomstilstand og stiller således spørgsmål ved, om KOL er en fremadskridende sygdom.

LÆS OGSÅ: Danskere opdager gen for rygerlunger

KOL-patienter, der fik det bedre, brugte mindre medicin

Da behovet for inhalationsmedicin bliver mindre, når KOL-sygdommen bedres, ønskede vi som det næste at undersøge, om de patienter, der fik det bedre, rent faktisk også brugte mindre medicin.

Først måtte vi dog skabe et overblik over, hvordan forbruget inhalationsmedicin har udviklet sig generelt i den danske befolkning. Her fandt vi, at forbruget i Danmark steg markant fra 2000 til 2016.

Medicinen bruges også af patienter med andre lungesygdomme, som for eksempel astma, men vores studie indikerede, at stigningen især var drevet af et øget forbrug af medicin blandt patienter med KOL.

Herefter undersøgte vi specifikt medicinforbruget hos næsten 30.000 patienter, der havde haft akutte forværringer i deres KOL i 2011-2012.

Vi fulgte patienterne i fire år og fandt ud af, at patienter, der fik det bedre, også havde et lavere forbrug af inhalationsmedicin end patienter, der fortsatte med at have akutte forværringer.

Forbruget var dog fortsat meget stort, og 57 procent brugte stadig den mest intensive kombination af inhalationsmedicin efter fire år, selvom de ikke havde haft akutte forværringer indenfor perioden. Det tyder på, vi overbehandler en del patienter.

Disse patienter har risiko for unødvendige bivirkninger, særligt lungebetændelse, samt omkostninger til medicin, som de har tvivlsom gavn af.

Et skridt nærmere – men vi er ikke i mål endnu

Vores studier har ført os et skridt tættere på at kunne målrette behandlingen til det enkelte individ.

Da resultaterne sidenhen er bekræftet i andre studier, har de tilmed ført til ændringer i de internationale behandlings-guidelines. Her anbefales det nu, at behandlerne overvejer at reducere medicinen hos patienter, der oplever bedring.

Det er nyt og positivt.

Fremtidige studier bør afdække, hvilke karakteristika og risikofaktorer der kan være afgørende for, om den enkelte patient er i høj eller lav risiko for at udvikle et svært sygdomsforløb. Tilsvarende bør vi undersøge, hvilke patienter der har gavn af medicinen.

Der er et stykke vej endnu, før vi kan forudse sygdomsforløbet hos patienter med KOL og dermed også forudse, hvem der vil have størst gavn af at undvære behandling.

LÆS OGSÅ: KOL-patienter bliver tilbudt bedre behandling

LÆS OGSÅ: Du kan få din blodfortyndende behandling som ’telemedicin’. Men er det godt eller skidt?