Nedsat lungefunktion og lungesygdommen KOL nedsætter ikke alene din livskvalitet nu og her – det kan også forkorte din levetid ved at nedslide cellerne i din krop.

Det konkluderer et omfattende studie, der for nylig er gennemført af forskere fra Herlev Hospital og Københavns Universitet.

»Vores studie viser, at mennesker med slidte celler har 15 procent øget risiko for at lide af KOL eller nedsat lungefunktion. Der er altså en sammenhæng mellem KOL og slitage af kropsceller - en kobling, som vi endnu ikke har forstået til bunds, men som sandsynligvis kan føre til en ny måde til at finde frem til de folk, der allerede har eller som på sigt vil udvikle disse sygdomstilstande,« siger Line Rode, der som reservelæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital og ph.d. ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har spillet en central rolle i studiet under ledelse af sin vejleder klinisk professor og overlæge Børge Nordestgaard.

Cellerne har indbyggede klippekort

Forskerne fandt ud af, hvor slidte cellerne er, ved at måle længden på cellernes såkaldte telomerer – kromosomernes endestykker - der beskytter cellens vitale arvemateriale, DNA.

Telomererne får klippet et stykke af, hver gang cellen deler sig, og på et tidspunkt er der ikke flere klip tilbage på klippekortet. I det øjeblik de beskyttende endestykker er væk, fungerer cellerne ikke længere og trækker deres vært med sig i døden.

Naturlig aldring forkorter altså cellernes telomerer, men forskergruppen har i tidligere forskning vist, at usund livsstil som f.eks. rygning sandsynligvis kan fremskynde effekten.

Årsagen har hidtil været ukendt, men Line Rode og hendes kollegaer havde en formodning om, at røgen forkorter telomerne indirekte ved enten at fremprovokere betændelsestilstande i lungevævet, ved at gøre lungerne dårligere til at optage ilt eller ved at kickstarte lungesygdommen KOL. 

Data tappet fra blodprøver 

For at teste den hypotese høstede forskerne i dette studie oplysninger om i alt 46.396 danskeres telomerer fra blodprøver, der var indsamlet fra to store befolkningsstudier, Østerbro-undersøgelsen samt Herlev/Østerbro-undersøgelsen.

Vi har tidligere vist, at øget celleslitage i form af kortere telomerer også hænger sammen med 50% øget risiko for blodprop i hjertet og en 25 procent øget risiko for at død tidligere end normalt.

Ved hjælp af en særlig biokemisk teknik kunne forskerne måle længden på hver enkelt forsøgsdeltagers telomer, som blev korrigeret for personernes forskellige aldre og BMI.

Forsøgsdeltagerne fik ved samme lejlighed også målt deres lungefunktion, der afslører, om en person har KOL, og hvor hårdt de er ramt af sygdommen.

Store studier er mere troværdige end små

Forskerne fandt en klar kobling mellem de to faktorer - dog en betydeligt svagere kobling, end man tidligere har fundet i mindre studier.

Hvor de små gamle studier med omkring et par hundrede forsøgsdeltagere indikerede, at personer med korte telomerer havde hele 28 gange større risiko for at have KOL, nåede det nye studie frem til, at forkortede telomerer giver en 1,15 gange større risiko.

I USA kan man allerede mange steder betale for at få målt længden på sine telomerer, men jeg mener at der er brug for mere forskning, før en sådan måling har reel betydning for patienter

»De andre studier har været små, og forsøgspersonerne har været mere håndplukkede end vores. Vores studie giver derfor i højere grad et mål for sammenhængen hos baggrundsbefolkningen. Størrelsen på vores studie giver desuden mulighed for at justere for flere faktorer end de små studier,« siger professor Børge Nordestgaard.

Immunforsvaret spiller central rolle

At der er en kobling mellem telomerernes længde og KOL er blevet ret klart. Til gengæld ved forskerne endnu ikke, om det er KOL, der gør telomerne kortere, eller omvendt. Det siger studiet ikke noget om, og i princippet kunne det være en tredje faktor, der er skyld i begge dele.

Foreløbigt har forskerne tre teorier i spil:

1. Patienter, der lider af KOL, er mere modtagelige over for infektioner, som stresser immunforsvaret, og får det til at danne flere hvide blodlegemer, der har til opgave at uskadeliggøre virus og bakterier og genopbygge beskadiget væv. Kroppen opbygger en hær af hvide blodlegemer ved at få eksisterende celler til at dele sig, og delingen forkorter telomererne. Det slider på cellerne, så de ældes hurtigere end normalt.
    
2. Immunforsvaret hos personer med slidte telomerer fungerer dårligere end normalt, fordi dets hvide blodlegemer ikke længere er så gode til at dele sig. Konsekvensen er, at kroppen udvikler flere sygdomme, som f.eks. KOL.
    
3. Cigaretrøg og andre udefrakommende stoffer irriterer lungevævet så meget, at kroppens immunforsvar begynder at producere flere hvide blodlegemer til at bekæmpe røgpartiklerne og dets skader. Men i stedet for at gå til angreb på røgen, angriber de hvide blodlegemer lungevævet, som bliver dårligere. Resultatet er nedsat lungefunktion og KOL.

Stress og overvægt har samme effekt

Det nye studie er første skridt på vejen til at komme patienter med KOL til undsætning. På sigt vil man måske kunne bruge telomererne som et redskab til at spore sig ind på, hvilke personer, der har korte telomerer, og som derfor er ekstra følsomme over for at få røgpartikler ned i lungerne.

»Noget tyder på, at man kan bruge telomerer som et fingerpeg om, hvor risikabelt et liv en person lever. Vi kan bruge den viden til at sige noget om, hvilke livsstilsfaktorer, der kan påvirke vores celler og udløse forskellige sygdomme, « siger Line Rode. 

At rygning kan hakke en tå og klippe en hæl af cellernes telemorer er påvist i andre studier. Tilsvarende sammenhænge er fundet for både overvægt og stress.