En ny dopingtest, der kan fange cykelryttere og andre, der doper sig med væksthormon, er under udvikling. Hidtil har man kun kunnet påvise væksthormon i kroppen samme dag, som atleten har sprøjtet sig.
Men nye, lovende resultater fra dansk/amerikansk forskning tyder på, at man fremover vil kunne fange dopingsyndere lang tid efter, at det præstationsfremmende stof er blevet skudt ind i blodbanen.
Aktuel test har kedelige begrænsninger
I dag eksisterer der faktisk allerede en test, der kan afsløre, om man er dopet med væksthormon. Testen har dog den kedelige begrænsning, at den kun kan spore det kunstigt tilførte væksthormon op til et døgn efter, at atleten har sprøjtet sig med det. Og indtil i dag har det ikke været muligt at fælde en eneste dopingsynder med testen.
»Problemet er, at væksthormon har en kort halveringstid i blodet, og det betyder, at det forsvinder indenfor forholdsvis kort tid. Så det er nærmest kun indenfor det samme døgn, efter man har taget det forbudte stof, at det kan spores,« siger professor og læge Jens Otto Lunde Jørgensen fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M på Århus Sygehus, der i dag måske står med en potentiel afløser til den nuværende test.
Mus ryger i hjemmelavet dopingfælde
I et samarbejde med amerikanske forskere fra Ohio University har Jens Otto Lunde Jørgensen og hans kolleger studeret blodsammensætningen hos mus før og efter, at man har dopet dem med væksthormon. Og det har givet nogle interessante resultater.
Forskerne har sporet fire forskellige proteiner, der enten kommer mere eller mindre af, når musene er sprøjtet med væksthormon. Det, som man med andre ord kalder 'biomarkører'.
»Det spændende er, at de biomarkører vi nu har i kikkerten tilsyneladende er mere stabile, og det vil sige, at de ikke forgår ligeså hurtigt som væksthormonet gør. Så selvom væksthormonet forsvinder, så vil de fire tilbageværende biomarkører sladre, om musen har været dopet helt op til 14 dage efter, at de er blevet dopet. Populært kunne man sige, at vi måler skyggen af, at væksthormon har været til stede,« siger Jens Otto Lunde Jørgensen.
En ting er, at forskerne kan afsløre mus, der er dopet med væksthormon. Det er dog langt fra ensbetydende med, at det også er muligt at bruge den samme test på mennesker. Men de århusianske forskere har allerede nu fået en tidligt vink om, at det måske er muligt.
Virker måske også i mennesker
De har nemlig i et forsøg med frivillige unge danske mænd testet, hvordan deres blodsammensætning tog sig ud før og efter en uges behandling med væksthormon. Og det tyder umiddelbart på, at mængden af de fire proteiner, som forskerne oprindeligt har sporet i mus, også ændrer sig i mennesker, som har fået tilskud med væksthormon.
»Det er alt for tidligt at sige, om det kan blive til en ny test til fange dopingsyndere med. Vi har dog fået en lovende start,« siger Jens Otto Lunde Jørgensen.
Ikke i mål endnu
Forskerne er dog ikke i mål endnu, og Jens Otto Lunde Jørgensen fortæller, at testen nu skal undersøges på et større antal mennesker. Kvinder og mænd, unge som gamle. Og den slags undersøgelser kræver mange ressourcer, ikke mindst i form af penge.
»Hvis vi skal komme videre med vores test, så kræver det stor finansiel opbakning. Og det kræver, at der er nogen, der slår i bordet og siger: 'Det er denne her vej vi skal gå',« siger den århusianske professor.
Så indtil videre kan cykelryttere og andre atleter ånde lettet op, hvis det er væksthormon, de har pumpet sig med. De skal bare ikke dope sig, mens løbet står på.
Først på toppen for enhver pris
Grunden til at visse cykelryttere og andre atleter finder væksthormon attraktivt skyldes, at det øger muskelmassen samtidig med, at det forbrænder fedt. Og når det nu for eksempel i cykelrytternes tilfælde drejer sig om at komme først på toppen af bjerget, er væksthormon med stor sandsynlighed en del af rytternes cocktail.
»Om det så hjælper på præstationen er paradoksalt nok en anden side af sagen, men som regel er cykelryttere ligeglade med, hvad der står i videnskabelige artikler,« slutter Jens Otto Lunde Jørgensen.
Forskningen modtager økonomisk støtte fra World Anti-doping Agency (WADA).
\ Væksthormon - brug og misbrug
Væksthormon bliver normalt produceret i hjernens hypofyse. Produktionen kommer i bølger to til tre gange om dagen, typisk efter man har spist. Men den største produktion finder sted om natten.
Medicinsk bruger man i dag væksthormon til at stimulere væksten hos væksthæmmede børn (ikke til dværge) eller til voksne, som lider af en hypofyse-sygdom.
I gamle dage producerede man væksthormon ved at ekstrahere det fra hypofysen fra døde mennesker. I dag lader man gensplejsede bakterier producere det humane væksthormon.
Cykelryttere og andre atleter bruger væksthormon for at dope sig. Væksthormon øger nemlig muskelmassen samtidig med, at det øger forbrændingen af fedt.
Kilde: Professor Jens Otto Lunde Jørgensen, Århus Sygehus.
