Natlige hjerneudbrud beskytter din søvn
Sover du som en sten, eller bliver du vækket af den mindste puslen? Det pudsige hjernefænomen ’søvnspindler’ er sandsynligvis med til at afgøre, hvor godt du sover.

Zzzzz. Kniiirrk. Biip-biip-biip. Mange lyde kan forstyrre en god nattesøvn, men det ser ud til, at hjernens thalamus blokerer de forstyrrende lyde ved at udsende små udbrud af heftig hjerneaktivitet. (Foto: Colourbox)

Zzzzz. Kniiirrk. Biip-biip-biip. Mange lyde kan forstyrre en god nattesøvn, men det ser ud til, at hjernens thalamus blokerer de forstyrrende lyde ved at udsende små udbrud af heftig hjerneaktivitet. (Foto: Colourbox)

Når du lægger din kind på hovedpuden og svømmer væk i dyb søvn, så bliver dine hjernebølger samtidig rolige og langsomme.

Men i vores drømmeløse søvn, hver nat med et par sekunders mellemrum, sker der små, pludselige udbrud af heftig hjerneaktivitet. På en skærm ligner det små jordskælvsrystelser.

Fænomenet kaldes søvnspindler, og en ny amerikansk undersøgelse viser, at personer med hyppige søvnspindler sover mere stabilt og uforstyrret.

Jo flere søvnspindler din hjerne genererer, jo bedre er du til at sove fra tordenvejr og ambulancer, og måske også dit vækkeur.

Velkendt søvnfænomen

»Søvnspindlerne er et velkendt fænomen i søvnforskningen. De er udtryk for søvn, et helt grundlæggende fysiologisk fænomen,« forklarer Poul Jennum, som er professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet.

Søvnspindler opstår i den dybe, drømmeløse søvn, som kaldes Non-REM-søvn. I denne fase er vores hjernebølger regelmæssige og langsomme, men søvnspindlerne viser sig som abrupte udsving med høj aktivitet.

»Vi har længe vidst, at der var en sammenhæng mellem søvnspindlerne og søvnens kvalitet,« siger Poul Jennum, som også er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin.

Og netop denne sammenhæng er nu blevet undersøgt af amerikanske forskere.

Ringende telefoner og knirkende døre

Fakta

SØVNENS FIRE FASER

Man deler søvnen op I REM-søvn og Non-REM-søvn.

I REM-søvnen er hjerneaktiviteten ganske livlig, og det er her man drømmer.

I Non-REM-søvnen er hjernebølgerne langsomme og regelmæssige. Non-REM-søvnen deles ofte op i tre faser: N1, døs, N2, let søvn, og N3, dyb søvn.

Søvnspindlerne opstår oftest under den lette søvn, N2, og nogle gange i den dybe søvn, N3

Læs mere om søvnens faser her:
Videnskab.dk: Sådan foregår en god nats søvn

Studiet inkluderer 12 raske forsøgspersoner, som tre nætter i træk skulle sove i et søvnlaboratorium på Massachusetts General Hospital. Under alle tre nætter blev forsøgspersonernes hjernebølger målt ved hjælp af EEG.

Den første nat var der stille omkring forsøgsdeltagerne. Den anden og tredje nat blev forsøgspersonerne konfronteret med forskellige lyde, blandt andet lyden af lufttrafik, en telefon der ringede og en knirkende dør.

Lydene startede på 40 decibel, og blev langsomt skruet op, indtil personernes EEG viste tegn på 'arousal', det vil sige, at søvn var blevet forstyrret.

Individuelle rytmer

Allerede den første nat, natten uden forstyrrende lyde, kunne forskerne se, at søvnspindlernes rytme var forskellige fra person til person.

Nogle havde en højere frekvens end andre, og rytmerne for hver enkelt person var konsistente gennem alle tre nætter.

Forskernes resultater viste, at jo flere søvnspindler man havde, jo højere skulle lydene være, for at man blev forstyrret.

»Det er interessant, fordi det bekræfter, at hyppigheden af søvnspindler kan udtrykke søvnens kvalitet. Det kan blandt andet bruges til bedre at forstå forskellige søvnlidelser,« siger Poul Jennum.

Thalamus blokerer sanserne

Spindlerne bliver genereret af hjernens thalamus, som fungerer som en mellemstation for vores sanseindtryk. Thalamus er et slags tænd/sluk-system, som behandler hjernens signaler om, hvorvidt vi skal sove eller vågne.

Sådan ser søvnspindlerne ud på en EEG-kurve. I vores almindelige søvn ligger vores hjerneaktivitet på omkring 4-7 hertz, men søvnspindlerne viser sig som abrupte udsving med frekvenser på 11-15 hertz.
(Figur: Current Biology)

Forskernes hypotese er derfor, at søvnspindlerne simpelthen sørger for at blokere forstyrrende sansesignaler, og på den måde beskytter søvnen.

»Det er en forventelig, men også interessant hypotese. Det danner grobund for at teste det i patienter med forskellige hjerneskader, som vi ved også har problemer med søvnmængden,« siger Poul Jennum.

Vi skal ikke længere frygte rovdyr

Han påpeger, at det er et ganske naturligt fænomen, at vi bliver vækket mange gange mens vi sover. Og i et evolutionsmæssigt perspektiv har det været nyttigt at være opmærksom overfor lyde og bevægelser, selvom man sov.

»Vi vækkes flere gange hver natten, som regel uden at vi lægger mærke til det. Det ville være unaturligt at forestille sig, at man slukker fuldstændig for vores system klokken 23, og så først tænder for det igen 6:45,« siger han.

Men i dag behøver vi ikke længere at frygte rovdyr eller lignende, mens vi sover. I stedet er problemet for mange, at de sover dårligt og uroligt.

Fremtidsperspektiver

Derfor håber forskerne bag undersøgelsen, at man vil kunne bruge den nye viden til at lave medicin, som kan forøge antallet af søvnspindler. Det er Poul Jennum dog skeptisk overfor.

»Det er ikke verdens nemmeste ting at gøre, og så vidt jeg ved, er der stadig meget lang vej til at finde den slags præparater,« siger han.

Så indtil videre er ørepropper måske den bedste metode til at beskytte sig mod en dryppende vandhane eller ægtefællens snorken.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk