Når du lægger din kind på hovedpuden og svømmer væk i dyb søvn, så bliver dine hjernebølger samtidig rolige og langsomme.
Men i vores drømmeløse søvn, hver nat med et par sekunders mellemrum, sker der små, pludselige udbrud af heftig hjerneaktivitet. På en skærm ligner det små jordskælvsrystelser.
Fænomenet kaldes søvnspindler, og en ny amerikansk undersøgelse viser, at personer med hyppige søvnspindler sover mere stabilt og uforstyrret.
Jo flere søvnspindler din hjerne genererer, jo bedre er du til at sove fra tordenvejr og ambulancer, og måske også dit vækkeur.
Velkendt søvnfænomen
»Søvnspindlerne er et velkendt fænomen i søvnforskningen. De er udtryk for søvn, et helt grundlæggende fysiologisk fænomen,« forklarer Poul Jennum, som er professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet.
Søvnspindler opstår i den dybe, drømmeløse søvn, som kaldes Non-REM-søvn. I denne fase er vores hjernebølger regelmæssige og langsomme, men søvnspindlerne viser sig som abrupte udsving med høj aktivitet.
»Vi har længe vidst, at der var en sammenhæng mellem søvnspindlerne og søvnens kvalitet,« siger Poul Jennum, som også er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin.
Og netop denne sammenhæng er nu blevet undersøgt af amerikanske forskere.
Ringende telefoner og knirkende døre
\ Fakta
SØVNENS FIRE FASER
Man deler søvnen op I REM-søvn og Non-REM-søvn.
I REM-søvnen er hjerneaktiviteten ganske livlig, og det er her man drømmer.
I Non-REM-søvnen er hjernebølgerne langsomme og regelmæssige. Non-REM-søvnen deles ofte op i tre faser: N1, døs, N2, let søvn, og N3, dyb søvn.
Søvnspindlerne opstår oftest under den lette søvn, N2, og nogle gange i den dybe søvn, N3
Læs mere om søvnens faser her:
Videnskab.dk: Sådan foregår en god nats søvn
Studiet inkluderer 12 raske forsøgspersoner, som tre nætter i træk skulle sove i et søvnlaboratorium på Massachusetts General Hospital. Under alle tre nætter blev forsøgspersonernes hjernebølger målt ved hjælp af EEG.
Den første nat var der stille omkring forsøgsdeltagerne. Den anden og tredje nat blev forsøgspersonerne konfronteret med forskellige lyde, blandt andet lyden af lufttrafik, en telefon der ringede og en knirkende dør.
Lydene startede på 40 decibel, og blev langsomt skruet op, indtil personernes EEG viste tegn på ‘arousal’, det vil sige, at søvn var blevet forstyrret.
Individuelle rytmer
Allerede den første nat, natten uden forstyrrende lyde, kunne forskerne se, at søvnspindlernes rytme var forskellige fra person til person.
Nogle havde en højere frekvens end andre, og rytmerne for hver enkelt person var konsistente gennem alle tre nætter.
Forskernes resultater viste, at jo flere søvnspindler man havde, jo højere skulle lydene være, for at man blev forstyrret.
»Det er interessant, fordi det bekræfter, at hyppigheden af søvnspindler kan udtrykke søvnens kvalitet. Det kan blandt andet bruges til bedre at forstå forskellige søvnlidelser,« siger Poul Jennum.
Thalamus blokerer sanserne
Spindlerne bliver genereret af hjernens thalamus, som fungerer som en mellemstation for vores sanseindtryk. Thalamus er et slags tænd/sluk-system, som behandler hjernens signaler om, hvorvidt vi skal sove eller vågne.

(Figur: Current Biology)
Forskernes hypotese er derfor, at søvnspindlerne simpelthen sørger for at blokere forstyrrende sansesignaler, og på den måde beskytter søvnen.
»Det er en forventelig, men også interessant hypotese. Det danner grobund for at teste det i patienter med forskellige hjerneskader, som vi ved også har problemer med søvnmængden,« siger Poul Jennum.
Vi skal ikke længere frygte rovdyr
Han påpeger, at det er et ganske naturligt fænomen, at vi bliver vækket mange gange mens vi sover. Og i et evolutionsmæssigt perspektiv har det været nyttigt at være opmærksom overfor lyde og bevægelser, selvom man sov.
»Vi vækkes flere gange hver natten, som regel uden at vi lægger mærke til det. Det ville være unaturligt at forestille sig, at man slukker fuldstændig for vores system klokken 23, og så først tænder for det igen 6:45,« siger han.
Men i dag behøver vi ikke længere at frygte rovdyr eller lignende, mens vi sover. I stedet er problemet for mange, at de sover dårligt og uroligt.
Fremtidsperspektiver
Derfor håber forskerne bag undersøgelsen, at man vil kunne bruge den nye viden til at lave medicin, som kan forøge antallet af søvnspindler. Det er Poul Jennum dog skeptisk overfor.
»Det er ikke verdens nemmeste ting at gøre, og så vidt jeg ved, er der stadig meget lang vej til at finde den slags præparater,« siger han.
Så indtil videre er ørepropper måske den bedste metode til at beskytte sig mod en dryppende vandhane eller ægtefællens snorken.