Nakkesmerter sætter forskerne skakmat

Omkring hver anden voksne dansker havde ondt i nakken i løbet af de sidste to uger. Hvert år har over 300.000 så ondt, at de har brug for behandling.

Nakkesmerter er ikke bare pinefulde. De er også dyre.

917 millioner kroner bruger samfundet hvert år på behandling af nakkesmerter, forårsaget af piskesmæld eller overbelastning. Over to milliarder bliver lagt oveni. De går til sygedage og førtidspension på grund af kronisk ondt i nakken, viser beregninger fra Sundhedsstyrelsen.

Nogle gange går nakkesmerterne over, men i en del tilfælde bliver de kroniske. Så har patienterne ondt i årevis. Mange må stoppe med at arbejde, og der er ikke så meget at gøre ved det.

»For mange år siden tænkte jeg, at man måtte kunne behandle folk, der har langvarige smerter i nakke og ryg, men efterhånden har jeg erkendt, at der ikke findes en mirakelkur, som kan få smerterne til at gå væk,« siger Inge Ris Hansen der er ph.d. på Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik og praktiserende fysioterapeut.

»Ingen behandling fjerner smerterne. Man har undersøgt det ene og det andet, der er ikke noget, der virker. Den rigtige behandling kan dog hjælpe patienterne til nemmere at kunne fungere i hverdagen, selv om de har ondt.«

Forskere tester kombi-behandling

I et nyt studie, netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Manual Therapy, har Inge Ris Hansen og kollegaer testet, om en kombination af forskellige behandlingsmetoder har en effekt på kroniske nakkesmerter, forårsaget af ulykker eller overbelastning.

• I studiet er 200 patienter, der i gennemsnit har haft nakkesmerter i 9 år, tilfældigt blevet inddelt i 2 grupper.
• Den ene gruppe fik en kombinationsbehandling, som bestod af vejledning i at leve med smerterne, fysisk aktivitet og særlige nakkeøvelser.
• Den anden gruppe fik kun vejledning i, hvordan de kan blive bedre til at håndtere smerterne.
• Forskerne målte løbende patienternes fysiske tilstand, humør, livskvalitet og funktionsdygtighed, blandt andet ved hjælp af spørgeskemaer.

Patienterne, der fik kombinationsbehandlingen, fik nemmere ved at fungere i hverdagen, selv om de stadig havde smerter, end kontrolgruppen, som kun fik vejledning i, hvordan de skal håndtere deres smerter, konkluderer forskerne.

»Det er ikke en mirakelkur. Patienterne har stadig smerter, men hverdagen kommer til af fungere bedre for de fleste, der har fået kombinationsbehandlingen. De får en lidt højere livskvalitet, og deres humør og fysik bliver bedre,« siger Inge Ris Hansen.

Resultat har ikke klinisk betydning

Marius Henriksen, der er professor i fysioterapi ved Københavns Universitet og leder af forskningsenheden i fysioterapi ved Bispebjerg Hospital samt forskningsenheden Physiotherapy and Biomechanics Research Unit ved Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital, har læst den videnskabelige artikel.

Studiet er flot, siger han, men han mener ikke, at resultaterne i praksis har den store betydning for patienterne.

»Undersøgelsen er flot gennemført med mange patienter, og forskerne har fået en masse gode data ud af det. Videnskabeligt er det et sundt studie, men det falder igennem på brugbarheden,« siger Marius Henriksen.

»Resultatet er ikke særligt relevant rent klinisk, for den statistiske forskel, der er på effekten af den behandling, de to patientgrupper har fået, er ikke stor nok til, at det har betydning for, hvordan man generelt skal behandle patienterne,« siger han.

Der er ingen mirakelkur

Inge Ris Hansen er godt klar over, at studiet ikke er revolutionerende i den forstand, at det gør kroniske nakkepatienter smertefrie.

»Marius Henriksen har ret i, at der ikke sker en kæmpe stor forbedring hos patienterne, der har fået kombinationsbehandlingen, men det ser ud til, at de får det lidt bedre på en række områder,« siger hun og fortsætter:

»Vi har ikke mange alternativer at tilbyde, og her har vi en kombinationsbehandling, der virker uden bivirkninger. Nu er det dokumenteret videnskabeligt, at det kan have en effekt, men det er selvfølgelig op til den enkelte behandler og patient i samarbejde at vurdere, om det er indsatsen værd at sætte ind både med undervisning, træning og øvelser,« siger hun.

En moderat forbedring i patienternes liv er bedre end ingenting, understreger hun.

Kroniske smerter er en gåde

Kroniske smerter, der for eksempel udspringer fra en nakkeskade, er en af videnskabens uløste gåder.

»På verdensplan har hver femte voksen kroniske smerter, som vi stadig ikke helt forstår. Vi har en formodning om, at kroniske smerter er forbundet med forandringer i centralnervesystemet, men vi kender endnu ikke mekanismerne, så vi kan ikke behandle dem« siger Thomas Graven-Nielsen, der er smerteforsker og professor på Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt leder af forskningscenteret CNAP - Center for Neuroplasticity and Pain.

Kronisk smerte er en usynlig sygdom, som er svær at få anerkendt både i sundhedsvæsenet og af omgivelserne. Det er svært at overbevise folk om, at man har smerter, når man ikke kan se dem på en skanningsbillede

Inge Ris Hansen

Kroniske smertepatienter starter ofte med at have ondt et sted i kroppen - for eksempel i nakken - på grund af en ulykke eller overbelastning. Med tiden spreder smerterne sig, forklarer Thomas Graven-Nielsen.

»Når man har haft ondt i lang tid, sker der nogle gange det, at smertesystemet bliver overfølsomt, og at patienterne får ondt andre steder i kroppen også. Smerterne er ikke længere noget, der sidder ude i det gigtplagede knæ eller i den overbelastede nakke. Derfor virker det ikke at behandle smerterne lokalt,« siger Thomas Graven-Nielsen.

Smertesystem kan være i udu

Når det gør ondt ét sted i kroppen, for eksempel i nakken, sender nerverne signaler, som aktiverer neuroner i rygmarven. Signalerne løber op til hjernen.

»Signalerne løber ad fleksible strukturer gennem kroppen i et komplekst signal-netværk. Hos kroniske smertepatienter ser det ud til, at systemet ikke fungerer som det skal. Der sker på en eller anden måde en forstærkning af signalerne,« siger Thomas Graven-Nielsen.

»Men der er stadig meget, vi ikke forstår om det, der sker på centralt niveau. Det er blandt andet derfor, vi stadig har problemer med at behandle smerter,« siger Thomas Graven-Nielsen.

Kroniske smerter: En usynlig lidelse

Smertestillende medicin er ikke effektiv mod kroniske smerter. Behandlere prøver derfor med fysisk aktivitet, mindfulness, forskellige former for psykoterapi og andre metoder.

Ingen af behandlingerne fjerner de kroniske smerter, men hos nogle patienter kan de have en effekt på deres velbefindende. Andre gange giver ingen behandling lindring.

I øjeblikket forskes der en del i effekten af kombinationsbehandlinger af den type, Inge Ris Hansen har arbejdet med de sidste seks år.

Hun og kollegerne arbejder videre med de data, de har indsamlet i deres forskningsprojekt. Efter et år følger de op på patienterne for at se, hvordan det går, og de kigger på, om der er særlige kendetegn hos patienter, der har størst effekt af behandlingen.