Mytedrab: Gravide kvinder i dårlig form må gerne træne

Der er mange myter og ammestuehistorier, når det gælder motion og graviditet, og både kulturelle og sociale forhold spiller ind.

Men mange holdninger er baseret på anekdoter og i mangel på viden om, hvorvidt der er en reel sammenhæng mellem fysisk aktivitet og graviditet, vælges den konservative holdning ofte.

Det faktum, at megen naturlig fysisk aktivitet er blevet fjernet fra vores dagligdag, betyder, at en stor del af befolkningen er i så dårlig form, at det i sig selv er en trussel for deres helbred.

Men det er også en trussel for både barnet og moderens sundhed, hvis kvinden er i dårlig form, når hun bliver gravid og undlader at dyrke motion under graviditeten.

Samtidig med at mange kvinder er i dårlig fysisk form, er flere kvinder end nogensinde meget fysisk aktive.

Kvinder dyrker hård konditionstræning og styrketræning med tunge vægte. Hos de meget fysisk aktive kvinder melder der sig et spørgsmål om, hvor aktive de må være.

Er det svært for kvinder at blive gravide, hvis de er fysisk aktive? Klarer eliteidrætskvinder, som har født, sig bedre end andre kvinder?

I denne artikel møder vi nogle af myterne om motion og graviditet med videnskabelige fakta og sund fornuft.

\ Læs mere

Mytedrab: Fastfood feder ikke nødvendigvis

Falsk: Kvinder, der motionerer, har svært ved at blive gravide

Der er mange myter om fysisk aktivitet og barnløshed. Myterne går på, at fysisk aktive kvinder er i kalorieunderskud og ofte også anorektiske.

Andre myter antyder, at fysisk aktive kvinder bruger så meget tid på deres sport, at de stresses fysisk og psykisk i en sådan grad, at det går ud over frugtbarheden. Det er naturligvis forkert.

For langt de fleste fysisk aktive kvinder gælder det, at regelmæssig motion giver overskud i tilværelsen og hjælper dem til at være mindre stressede.

Fysisk aktive kvinder har som udgangspunkt ingen problemer med at blive gravide, og man kan sagtens motionere hårdt mindst en time dagligt og formentlig langt mere uden konsekvenser for fertiliteten.

Barnløshed er ikke sjældent fænomen

Men der er mange kvinder, der er fysisk aktive, og barnløshed er ikke et helt sjældent fænomen.

Barnløshed optræder hos 5-10 procent af alle par. Det medfører, at der vil være en del kvinder, der både er fysisk aktive og har svært ved at blive gravide. Dermed kan der nemt opstå en idé om, at det er den fysiske aktivitet, der er årsagen til, at kvinden ikke kan blive gravid.

Nogle barnløse kvinder får det råd, at de skal »skrue ned for den fysiske aktivitet og tage et par kilo på«. Men dette råd bygger på en usand myte og kan bidrage til, at kvinden ændrer sin livsstil til at være mindre sund. Det kan også bidrage til, at udredning af årsagen til den manglende graviditet forsømmes.

Elitesportskvinder kan få menstruationsforstyrrelser

Det skal dog nævnes, at elitesportskvinder, der træner ekstremt meget, kan få menstruationsforstyrrelser, og at menstruationerne helt kan ophøre.

Det er et fænomen, der næsten udelukkende optræder inden for æstetiske idrætsgrene som gymnastik, udspring og kunstskøjteløb samt inden for vægtklasseidræt som letvægtsroning og i kampidrætsgrene.

Det er imidlertid ikke nødvendigvis den fysiske aktivitet i sig selv, der øger risikoen for menstruationsforstyrrelser. Det er derimod det at dyrke eliteidræt, især idrætsgrene hvor lav kropsvægt er af betydning for præstationsevnen, der indebærer en forøget risiko.

Vægtfokus kan løbe af sporet

I idrætsgrene, hvor kropsvægten er af stor betydning for præstationsevnen, kan ambitionerne føre til en overdreven fokusering på lav kropsvægt og lav fedtprocent som midler til at øge præstationsevnen.

Denne vægtfokusering kan løbe af sporet: Et dominerende mål bliver at tabe sig eller at opretholde en meget lav vægt, hvilket realiseres ved at være i konstant negativ energibalance, hvor dagligt energiforbrug overstiger energiindtag.

Nogle søger dette mål gennem ekstrem adfærd, eksempelvis faste, opkastninger og overdreven træning samt brug af vanddrivende medicin, slankepiller og afføringsmidler.

Når kroppen er i en tilstand af konstant ernæringsunderskud, kan der opstå menstruationsforstyrrelser. I ekstreme tilfælde kan menstruationerne helt ophøre.

I andre tilfælde kan der være forstyrrelser i hormonbalancen, der betyder, at menstruationscyklussen bliver enten kortere eller længere. I begge tilfælde betyder det nedsat chance for at blive gravid.

Stress påvirker chancen for graviditet

Det er en almindelig erfaring, at kvinder under voldsom stress kan have svært ved at blive gravide. Stress kan opleves i forbindelse med forestående sportskonkurrence.

Ved stress sendes der signaler til hypothalamus i hjernen om, at det ikke er en god idé at blive gravid lige nu. Hypothalamus ophører med at sende hormonsignaler til hypofysen, som derfor holder op med at sende de signaler, der skal til, for at der kommer ægløsning. Kvinden oplever, at menstruationen udsættes.

Når stresstilstanden er overstået, er det igen ok at blive gravid igen, og hypothalamus begynder igen at sende hormonsignaler, som fører til normal ægløsning.

Stresstilstand i forbindelse med hård fysisk aktivitet og forestående konkurrence kan også føre til en overtræningstilstand præget af nedsat lyst til sex. Og der skal jo som bekendt mere end ét ensomt æg til for at blive gravid! Men motionen er altså ikke i sig selv årsag til den nedsatte frugtbarhed.

\ Læs mere

Mytedrab: Udstrækning efter løb fjerner ikke muskelømhed

Falsk: Hvis man er i dårlig form, skal man vente med at starte et motionsprogram til efter fødslen

Du har lige opdaget, at du er gravid, og du har konstant kvalme. Du er træt, meget træt. I forvejen har du dårlig samvittighed over, at du ikke motionerer nok i dagligdagen. Nu vil du gerne leve så sundt som muligt – for barnets skyld. Cigaretterne er droppet, rødvinen lagt på hylden, der er dømt '6 om dagen' og økologi.

Men helt ærligt, enhver ved jo, at man kommer til at ligne en flodhest, når man er gravid – hvad er så chancen for, at man lige frem skulle gå hen og blive sportsfanatiker – midt i den søde ventetid?

Starte et motionsprogram – nu? Var der nogen, der sagde dårlig timing? Og er det egentlig ikke farligt og bedre at vente, til al graviditetspostyret er overstået?

Det er sundt at være fysisk aktiv, mens man er gravid – både for mor og barn. Selv moderat motion nedsætter risikoen for alvorlige tilstande under graviditeten som svangerskabssukkersyge, forhøjet blodtryk og depression.

Motion forebygger også overvægt, rygbesvær og bækkenløsning. Og regelmæssig motion giver en bedre kropsopfattelse.

Fysisk aktivitet er ikke kun sport

Men man kan være fysisk aktiv uden at dyrke sport. Man behøver ikke gå i fitnesscenter, melde sig ind i en løbeklub, gå i svømmehallen eller melde sig til et af disse særlige 'kom i form til fødslen'-hold. Man behøver såmænd ikke engang at klæde sig om for at være fysisk aktiv i en sådan grad, at man bliver sund.

Man kan komme langt med at få bevægelse ind i dagligdagen, cykle til og fra arbejde, gå en tur i stedet for at se fjernsyn, tage trapperne i stedet for elevatoren og alt i alt vælge den aktive måde at gøre tingene på i stedet for den passive.

Men vi er alle forskellige. Måske passer det dig rigtigt godt at tage bilen til og fra arbejde, bruge bilen når du køber ind, og når du henter unger i institutionen. Hvis det er sådan, du har det, er det nok en god idé at prøve, om du kan gøre plads til lidt organiseret motion i løbet af ugen.

Det kan endda være, at du oplever, at det giver et mentalt pusterum at blive forpustet. Man kan sagtens starte et moderat hårdt træningsprogram under graviditeten, selv om man tidligere har været helt inaktiv.

Alle kvinder bør være moderat fysisk aktive 30 minutter om dagen de fleste af ugens dage. Og der er intet i vejen for, at helt utrænede kvinder starter både konditionstræning og styrketræning under graviditeten.

\ Læs mere

Mytedrab: Sved er ikke et tegn på dårlig form

Sandt: Kvinder, der har født, klarer sig bedre i elitesport end kvinder, der ikke har født

Den norske maratonløber Ingrid Kristiansen er en af verdens største kvindelige løbere. I 1982 løb hun et maraton i tiden 2 timer og 33 minutter – en tid, der var langsommere, end hun havde forventet. Forklaringen var, at hun var mere end 4 måneder henne i sin graviditet.

Fire måneder efter at hun havde født, vandt hun Houston Marathon i tiden 2 timer 27 minutter, og endnu tre måneder efter satte hun verdensrekord ved London Marathon med tiden 2 timer og 21 minutter. Ingrid Kristiansens bedrifter gav anledning til mange diskussioner om, hvorvidt en graviditet kan sætte skub i karrieren for en langdistanceidrætsudøver.

Andre stjerneløbere har senere oplevet deres største triumfer efter at have været gravide.

Paula Radcliffe satte verdensrekorden på 2:15:25 ved London Marathon i 2003. Efter en periode på to års pause gjorde hun comeback i 2007, hvor hun vandt New York City Marathon med tiden 2:23:09, kun 9 måneder efter at have født sit første barn.

Efter denne triumf udtalte hun til pressen, at det at være blevet mor havde gjort hende til en mere balanceret person, hvilket blev afspejlet i hendes løb.

Graviditeten påvirker konditionen - under og efter

Når de værste efterveer har lagt sig, beskriver flere nybagte mødre blandt elite-atleter, at selve graviditeten har gjort dem fysisk stærkere. Det er sandsynligt, at psykologiske faktorer spiller ind på præstationen, men reelt vil selve graviditetstilstanden påvirke konditionen, ikke kun under, men også efter graviditeten.

Hvis man sørger for at vedligeholde træningen under graviditeten, vil man have et øget konditionsniveau allerede godt et halvt år efter graviditeten sammenlignet med aktive kvinder, der ikke har været gravide.

Selve graviditetstilstanden i kombination med træning øger således konditionen på længere sigt. Det forklares ved, at træningen udføres med en højere belastning, når man er gravid.

Der er altså i høj grad en fysiologisk forklaring på, at stjerneløbere har opnået fantastiske præstationer efter en graviditet.

\ Læs mere

Mytedrab: Børn må gerne dyrke styrketræning